Nordenfjords

Efter Ironman tog Anja og boernene til Nordjylland mens jeg stak snuden sydpaa mod Eurobike messe ved Bodensee.
Vi taenker det mest interessante er at se familiens besoeg frem for en masse cykler i messehaller og jeg har fundet nogle aktion-fyldte knips fra en tur paa skovlegeplads.

Hvad Helena lavede mens Benjamin og Anja hyggede sig ved jeg ikke, men mon ikke hun sov lur eller blot var bag kameraet?

Hendes storebror er blevet ferm til at balancere og han kan generelt mange atletiske ting, der er foran hans alder. Der er ikke mange ting, der slaar en klatretur for den lille dreng.

Det ser ud til hans mor ogsaa morede sig.

Ironman 2014

Ironman Copenhagen for tredje gang. I gamle dage var loebet under Challenge branded og en glad amatoerfest, nu hvor det er blevet en "rigtig" Ironman med M-dot logo og Kona slots er det blevet anderledes hypet og populaert at vaere med. Samtidigt maa sporten siges at vaere i kraftig fremdrift i Danmark og det er sjovt at se til fra sidelinien hvordan triathlon er blevet mere og mere populaert i ens hjemland.

For mit vedkommende var staevnet en traeningsmotivator, et maal at se frem til, De foerste to gange jeg deltog var jeg "sulten" og meget motiveret, denne gang har det knebet lidt med at komme helt i gear til udfordringen, men samtidigt ogsaa mere afslappende at man ikke stresser over forberedelse. Jeg 'faker' mig vej igennem som jeg plejer at sige til mine kolleger. 7-8 timers traening om ugen er langt fra nok for de fleste IM-aspiranter, men jeg klarer mig via en god grundform og et mere intensivt traeningsprogram i de sidste to maaneder frem mod starten.

Fake er der dog ikke spor over, naar det drejer sig om udstyr. Godt nok havde jeg denne gang glemt baade nummerbaelte og ekstra slanger, men jeg klarede mig med en god gammel elastik om livet fra Holbaek baadcenter og laante mig frem til resten. Cyklen, sko og nye groenne kompressions-sokker var langt fra tilfaeldige og gear'et er naturligt ogsaa en stor del af min deltagelser i denne slags events.

Een ting var jeg dog opsat paa - nemlig at forbedre min marathon-tid. Med en del maalrettet loebetraening i det seneste 12 maaneder og ugentlige intervaller gennem foraaret regnede jeg med at kunne komme i maal i 10:20 cirka med en svoemmetid omkring 60 minutter, cykling omkring 5:20 og en marathon paa 3:45.

Det gik desvaerre slet ikke som ventet, svoemningen var helt efter planen i 62 minutter, cyklingen i en hel del vind og byger paa 5:18 men saa en alt for lang loebetur praeget af kramper i mine laegmuskler. Det plejer foerst at komme paa de sidste kilometer, men denne gang allerede efter den foerste af fire runder. Det var for at vaere helt aerlig meget frustrerende, isaer fordi jeg ellers havde det meget bedre i resten af kroppen sammenlignet med foregaaende erfaringer. Min watt-maaler hold mig praecis hvor jeg oenskede at vaere paa cyklen selv i den til tider kraftige vind og jeg foelte jeg havde energi tilbage til et godt loeb.

Set i bakspejlet taenker jeg at jeg kunne have presset mig selv haardere og jeg tvivler notorisk paa mit salt-indtag, men der er altsaa et eller andet galt med de laegmuskler, der bare saetter ud uden varsel eller tydelig grund. Maaske kunne jeg have loebet igennem det, det taenker man vel altid. Paa sidste runde med et par kilometer igen gav jeg los og det krampede da ogsaa gevaldigt, men jeg var istand til at holde det paa afstand ved at krumme taerene sammen. Om jeg kunne have gjort det i laengere tid eller om krampen maaske ville forsvinde igen kan jeg kun gisne om.

Summa summarum, ikke den oplevelse jeg havde haabet bortset fra min soede familie var ved maalstregen og jeg trods alt fik forbedret min tid en smule. Nu tager jeg nogle maratons 'stand-alone' og proever mig selv af med intens loebetraening foer jeg kaster mig ud i endnu en CPH Ironman.

Dansk sommer anno 14

Fordi Daddy skulle Ironman'e og derefter messe i Tyskland tog familien til Danmark for at tilbringe de sidste tre uger af august med bedsteforaeldrene paa begge sider af klisterkanalen.

Flyrejsen er ved at vaere standard og omend traettende, saa faar vi stadig ros paa boernenes vegne. Benjamin er den mest rolige, Helena er noget mere urolig nu da hun har faaet ben at gaa paa. Her er et at de rolige oejeblikke foer vi letter.

Ankommet paa Dansk jord og med traette boern er det godt man har hinanden.

Som altid gaar dagene for hurtigt, men tre uger er tilpas lang tid til man naar det meste og ungerne faar en masse kvalitetstid med "de gamle".

Billederne taler deres tydelige sprog, saa der er ikke megen brug for yderligere anslag i tastaturet.

Vi var godt klar over vi nok sagde farvel til sommeren, da vi rejste fra USA med udsigt til foerst at komme retur i starten af september. Vejret har heldigvis vaeret mere end godt herovre resten af maaneden, men i Danmark var det generelt lavere temperaturer og masser af vind, der moedte os. Det betyder heldigvis ikke noget, naar bare det ikke regner.

Benjamin har altid vaeret meget optaget af dyr, og det er ikke blevet mindre siden hans ophold paa Earth Place campen i sommer. I Danmark er der masser af snegle som er yderst underholdende:

Efter et par dage paa sjaelland stod den paa Ironman CPH for Daddy og en dag i en bygepraeget hovedstad for den supporterende familie. Derefter nord paa til nyt hus i Brovst.

Sommeren, der floej vaek ...

Saa skal vi til det igen! De gode undskyldninger for ikke at holde bloggen tidssvarende og flere dages jagt paa nutiden. Flere uger er passeret og sommeren er gaaet fra haeld til efteraar.
Telefoner, kameraer of USB-sticks bugner af fotos fra vores ferie i Danmark i slut August, Ironman, foerste skoledag, Las Vegas og saa de sidste par uger af september som vi har brugt sammen i vores hus og have.

Vi starter i nogenlunde kronologisk raekkefoelge med tur til Danmark, afrejse 19. August. Her er en lille kavalkade med Helena, der nu endegyldigt er blevet for stor til flyets bassinet og maa dele saede med sin storebror, naar hun ikke sidder med sine foraldre.

Og hvordan er det saa lige man spiser Goldfish paa saadan en flyvemaskine? Like this:

Bilingo

Anja er til boksetraening to gange om ugen, saa hvis ellers boernene ikke er alt for traette efter en dag med mor har jeg dem i et par gode timer, foer de skal i seng. Der kommer en lidt anden ro paa, naar det er Daddy alene hjemme. De har endnu ikke fundet ud af man er saarbar, naar der kun er een voksen til stede eller ogsaa er de bare glade for at tage den lidt med ro.

Det er ofte en balancegang mellem at undgaa konflikt men holde fast i rutinerne og de regler, vi nu har i huset. De bedste oejeblikke er altid i boernehoejde, enten ved spisebordet eller naar man saette sig paa gulvet og lader legen udfolde sig naturligt.

I torsdags havde jeg Benjamins fulde opmaerksomhed efter Helena var faldet omkuld ved syv-tiden. Benjamin og jeg sad ved vores havebord i solnedgangen og spiste hver vores is. Et skud kulhydrater er ikke det smarteste lige inden sengetid, men den langsomt smeltende floedemasse holder ham fokuseret og taknemmelig.

Som vi sad der os to drenge i postkort-idyllisk stemning talte vi om dansk og engelsk, og om hvordan Benjamin taler to sprog. Konceptet sprog er svaert at forstaa naar man er tre aar gammel, men Benjamin genkender der er to maader at sige de samme ting paa og han skifter, beder man ham om det.
Da han var lille gik vi meget op i at tale begge sprog til ham indtil vi blev raadet til at fokusere paa det danske. Men Helena er det anderledes, vi taler naesten udelukkende dansk til hende. Vi proever ogsaa at fastholde dansk herhjemme i huset, men vi blander alle lidt som situationerne udvikler sig. Det bliver nok foerst naar vi en dag flytter taettere paa Danmark at vores boern skiller de to helt ad.

Det var en meget dyb samtale hans alder og aftenens tidsunkt taget i betragtning, men eet af de oejeblikke man husker som foraeldre. Saa hjaelper det ogsaa at poste det her, og da vi ikke havde kameraet med saa bliver det krydret med lidt forskelligt fra weekenden og de tre uger af August, der allerede er forsvundet...

Vaade oejne ...

Anja og jeg har besluttet os for at vi kun skal have to boern. Det er vist ogsaa det mest moderne, og vi synes vi har gjort det meget godt.

Vidende dette skal man huske at nyde det "sidste" barn og de smaa ting, man kun kommer til at opleve faa gange i livet. Som eksempel, naar eens datter ringer paa arbejdet og siger "Hej Daddy" for foerste gang.

Hendes mor har naturligvis trykket paa tasterne, men det giver alligevel lidt fugtige oejenkroge at hoere sin mindste sige to sammenhaengende ord for foerste gang.

Nu jeg taenker over det kan jeg ikke lige komme paa hvad hendes foerste ord var (det kan Anja sikkert), men Helena kan et par stykker paa nuvaerende tidspunkt: Op, Bye-bye, All done, Daddy og Benjamin foruden "Mere", "Tak", "Drikke", "Mad", "All done" og "Fisk" paa tegnsprog.

Hun er ogsaa blevet ferm paa legepladsen og gyngerne, der nu ikke laengere forskraekker hende.

Alt, hvad der kan kravles paa skal udforskes og isaer hvad Benjamin kan moenstre skal den lille toes ogsaa bestige.

Juliiiiiii

Vi kan hoere i radioens P3 at vejret i Danmark svinger mellem godt og fremragende. Det er en ting, man nemt tager for givet, naar man rejser fra det lille kongerige at vejret altid er sommerligt fra Maj til September.

Blaa himmel, vand og is.

Saadan er det ikke paa de danske's oer, men saa er der saa meget mere god grund til at nyde det, naar sommeren endeligt kommer.

Juli er ved at vaere til ende og vi har samlet en masse skoenne fotos op i farten, saa vi taenkte at bringe dem her mens der stadig er lidt tid tilbage af sommermaaneden.

August plejer at vaere meget varm og fugtig paa vores GPS koordinater, men i oejeblikket er vejret perfekt - 25 til 30 grader, en smule vind og masser af sol. Lav fugtighed og behageligt koeligt om morgenen.

Der er ikke mange klatrestativer, der kan holde Benjamin nede.

Boernene tilbringer meget tid ude naturligvis, Benjamin har vaeret paa camp denne uge i Tumble Jungle, der er en kombination af oppustelige legeland og en gymnastiksal med skumgrav, svaevebane, balancegang og klassiske gymnastiske toturredskaber.

Mors hat.

Helena er hos Lucille to eller tre dage om ugen og naar boerne kommer hjem til Anja bruger de tiden udenfor paa legepladserne i omraadet eller bare i vores intermistiske baggaards-have.

Sidste uge tog Benjamin og Anja med naboen ud og fiske. De fangede kun krabber, men det havde vist vaeret lige, hvad Benjamin havde haabet paa.

Der er selvfoelgeligt ogsaa tid indenfor i huset, isaer efter en lang dags aktiviteter. Begge boern er helt udkoerte, naar deres Daddy kommer hjem 17:30, saa det bliver ikke til meget mere end en times samvaerd, foer det er godnat og sov godt.

Det kan godt vaere man er traet og sengen staar klar,
men lego-toget skal stadig vaere helt perfekt til natten.

Helena vaegner stadig om natten og det varer ikke laenge, foer hun kommer paa kontant afvaenning. Naar hun skal sove om aftenen er det tit med graad og utilfredshed hun falder i soevn, det er bare saa tydeligt at der er tale om opmaerksomhed og ikke noget mere alvorligt, hun bekymrer sig om.

Helena bruger stadig sut paa udvalgte tidspunkter,
saerligt naar mor ikke er tilgaengelig.

Der var masser af fart paa sidste weekend, saa vi ser om ikke vi kan tage en rolig og afslappet een af slagsen imorgen loerdag. Det bliver sikkert en tur til poolen eller ned til stranden naar Daddy kommer hjem fra morgen-cykeltur.

Home away from home ...

Vi har i flere omgange naevnt vores venner Julia og Dave i Shelton. Paret med de danske aner og to soede smaa piger er det taetteste vi kommer paa familie herovre. De er klart vores bedste venner i USA og altid utroligt gaestri og behagelige at vaere sammen med. Som her til Anjas foedselsdag i weekenden.

Julia har danske roedder mens Dave er helt og aldeles Amerikansk. Julia forstaar alt hvad man siger paa dansk og Dave kan sagtens foelge med hovedtraekkene i en samtale.

Sammen udgoer de det perfekte par - verdens soedeste mennesker, meget succesfulde og gennemgaaende sympatiske.

De deler ikke vores sportslige livsstil i samme grad, men til gengaeld gaar de meget op i mad og kultur.















Soendag tog Anja med ud og sejle kapsejlads paa den baad Julia er et fast besaetningsmedlem af. De kunne sagtens vaere soestre de to blondiner.

Boernene leger godt sammen og isaer Quinn har et godt oeje til Benjamin. Det gaelder vist ogsaa den anden vej, han spoerger ihvertfald ofte til om han maa lege med de to soestre.

Vi har en fantastisk dejlig tid med familien Sears-Ambrose og det er altid en skam at skulle koere hjem, selv efter en loerdag aften der er blevet til soendag morgen...

Little man Pee

Det har laenge vaeret paa foraeldrenes oenskeseddel kun at have eet blebarn i huset. Vi har med skraek overvaeret hvordan vores venner og bekendte har forsoegt at potte-traene deres poder, blandt andet ved igennem en hel weekend at rende rundt efter boernene med en pooper-scooper og et bundt vaadservietter.

Efter at have set foraeldre fortvivlede begraede tabet af potteplanter og dyre sofapuder besluttede vi blot at vente indtil Benjamin (forhaabentligt) en dag ville traede ud af bleernes skygge. Vi opmundrede ham med at tale om hvordan store boern i skolen efter sommerferien ikke bruger ble, og vi laante ogsaa en plastik-potte med lyd og lys, der ville goere Jean-Michel Jarre misundelig.

Lige lidt hjalp det, saa vi lod det ligge. Vi har laert at Benjamin goer tingene i sit eget tempo og at forcere ham kun traekker processen ud. Han hoerer os foerste gang og tager den tid han har brug for til at beabejde tingene. Han ved jo udemaerket godt hvordan vi andre loeser problemet uden ble og en eftermiddag da han skulle i bad tog han skridtet og tissede i toilettet. Staaene op naturligvis, saa vi tog lige en omgang med gulvskrubben derefter.

Siden den dag for godt en maaned siden har han flittigt brugt toilettet til baade nummer et og to. Han beder os andre paent forlade badevaerelset og saa klarer han ellers alting selv, inklusiv haandvask. Han har sprunget potte-stadiet over fuldstaendig og staar op, naar han kan komme til det. Billedet herover har hans mor sneget sig til at tage, da han var paa Camp for et par uger siden. Det skal han nok blive stolt over at de gamle hiver frem under konfirmationssangen...

Summer time ...

Efter en streng vinter og et mildt foraar er det blevet sommer paa den amerikanske oestkyst. Sol og varme som vi kender det med temperaturer taet paa 30 og til tider trykkende fugtighed. Juni har vaeret absolut skoen og billederne heruder er ogsaa fra sommerens foerste 30 dage meget apropros.

Weekenderne i juni gaar typisk med en tidlig cykel eller loebetur til daddy, en tur til stranden eller poolen om formiddagen og en tur til Mr. Frosty's isbutik om eftermiddagen.

Der er en lille afsides park af en sidegade meget faa mennesker enten kender eller benytter, saa der tager vi ofte hen og spiser vores is og ser paa baadene i bugten.

Mens jeg har vaeret i Utah har Anja haft travlt med begge boern. Heldigvis har vi faaet lidt hjaelp fra Nicole, vores nye nanny, dog havde vi en meget uheldig episode med Benjamin, der involverede et besoeg paa skadestuen loerdag aften og efterfoelgende flere dages uvished om en stor haevelse i hans ansigsregion. De billeder maa du have tilgode, nu tager vi lige nogle varme og glade minder i denne omgang.

Vores pool er som du sikker husker ved Wilton YMCA, hvor der foruden de 50 meter udendoers banesetup ogsaa er en lille soe med tilhoerende strand og legeplads. Det er et skoent sted for ungerne - konstant bevaagenhed fra livreddere og saa faa mennesker, at det altid er let at finde plads og spotte sine egne ballademagere.

Benjamin goer store fremskridt i svoemmetraeningen og stoerste udfordring med Helena er at holde hende fra at loebe efter sin bror ud hvor hun ikke kan bunde.

Vi skal have meldt Benjamin til organiseret svoemme-undervisning, indtil nu foelger vi blot de raad vi har samlet op fra instruktoerer vi har talt med gennem tiden.

Det er skoent at se boernene hygge sig i vandkanten, saa er de tyve minutter i bilen til at overkomme, naar man har en god eftermiddag sammen.

Denne kommende weekend er det 4th of July, saa der er helligdag i USA. Vi plejer at tage en rolig dag paa stranden, men i aar koerer vi op til Julia og Dave og tilbringer en dag med dem i Shelton. Og saa er vi sikkert tilbage paa stranden eller i Wilton hen over weekenden.