Cross Vegas

Messen i Vegas markerer Cykelcross saesonnens start. Meget belejligt er aarets foerste loeb  paa et stort fodbold-anlaeg i udkanten af Las Vegas klokken 21 om aftenen saa alle messe-gaesterne kan tilskue. Der er ikke meget mudder eller sjap at forcere, men der er til gengaeld masser af mennesker og mudderet skal nok komme som saesonnen skrider frem.

Vi havde fornoejelsen af VIP pladser saa vi stod naermest midt paa den snoede bane. De professionelle koerer 60 minutter for fuld skrald, med vores rytter Tim Johnson og Rapha/Focus' Jeremy Powers - begge paa billedet her selvom det er svaert at se. Desvaerre var det Powers, der havde mest skud i benene paa sidste omgang, men derfor havde vi en fest alligevel.

Det er fascinerende at se rytterne paa saa hoejt niveau paa naermeste hold. Jeg har moedt Tim flere gange, men det er foerste gang jeg ser ham i et betydningsfuldt loeb.

Se her hvorfor man kalder forceringen af de smaa barrierer for "bunny-hop" - Det er op ad bakke i fuld sprint paa hver eneste omgang:



The City That Never Sleeps ...

Det er som regel New York, der sættes sammen med frasen "never sleeps", men har man først været i Las Vegas ved man, det ikke holder stik. I New York foregår meget af aktiviteterne i byens rum, de udendørs hjørner og kroge hvor metropol-kulturen blomstrer og udvikler sig i alverdens retninger. I Las Vegas foregår alting indenfor. Du befinder dig midt i ørkenen og kun i et par timer om dagen er det behageligt at ligge ved poolen eller gå en runde på golfbanen.
Inde i hotellerne er der tilgengæld masser af liv døgnet rundt. De store casinoer har samme belysning og bemanding døgnet rundt, så om klokken er 5 om natten eller 5 om eftermiddagen spiller ingen rolle. Der er ingen ure på vægene og alle rum er uoverskuelige, så man går rundt i en konstant forvirring. Den tilstand kan kureres ved en bar eller et spillebord, hvor etablisementet er mere end villige til at tilbyde forlystelser for din dollar.

Udsigten fra mit værelse på 32. sal,

Vi boede på The Venetian hvilket er et af de berømte hoteller i Vegas. Interiøret er inspireret af 1400-tallets Venedig og for at gøre det hele lidt mere livagtigt har man anlagt en kanal med tilhørende broer og gondoler på 3. sal. Himlen over dig er et dekoreret loft og bygningerne du går iblandt er rene kulisser fra en film.




På stueetagen er der butikker, alt derover er tomme facader og påmalet udsmyknning. De første 24 timer havde jeg meget svært ved at vænne mig til scenariet, men efter den første dag blev man mere og mere faschineret af stemningen. 100% kunstig, men betagende. Ønsker man at spise på een af restauranterne ved kanalen bliver man høfligt spurgt om man har lyst til at sidde indenfor eller udenfor (under den kunstige himmel!).
Amerikanerne er vilde med forslystelser, og dette må siges at være i særklasse. Hvorfor rejse til Europa når man kan opleve stemningen i på et hotel midt i ørkenen..?

"Byens" rådhus med klokketårn, kunstigt ur og påmalede skyer.

Når man er på messe ser man ikke meget andet end hotellet og messecentret og i dette tilfælde lå de i samme, enorme bygning, så jeg så dagslys og åben himmel een enkelt gang på en hel uge. Det er svært at fatte nu ugen derpå, men nåt man er midt i cirkus'et og arbejder fra 8 morgen til 8 aften, så flyver tiden afsted. Dinner foregår med kolleger, medie, forretningsforbindelser og kunder og inden man får set sig om er klokken midnat og man står på een af hotellets mange natklubber og barer. Næste morgen starter det hele så forfra igen.

Viva Las GURU Vegas

Efter en god start på September har indlægs-frekvensen fået lidt af et form-dyk. Det er ikke fordi vi ikke vil opdatere bloggen og vi har masser at fortælle, men vi har bare for travlt. Længere er den ikke. De sidste 3-4 uger har jeg arbejdet 60-70 timer om ugen og de få vågne timer jeg har haft tilovers har jeg brugt med Benjamin og sekundært til træning.
Anja har løftet herhjemme og på hendes arbejde, og Benjamin er til stadighed eksemplarisk, der er bare ikke tid til internet og Tusindsmil.

Nu er tonen dog ændret for en stund, min hektiske arbejdsperiode er blevet kronet med en meget succesfuld launch af vores nye forretningsinitiativ, som jeg i al hemmelighed har beskæftiget mig med de sidste 6 måneder. Det tager lidt tid at forklare hvad det præcist går ud på, men den korte af den lange historie er at vi netop er kommet retur fra Las Vegas, hvor vi har løftet sløret for GURU: Et brand, der leverer shoppingsystemer til forhandlere i cykelbranchen. Følgende er billeder fra showet og et par forklarende vendinger:

Systemet består af flere komponenter: Træning af forhandleren, en computerstyret fitting maskine, en række "møbler" til at indrette systemet med hos forhandleren, et advanceret motion capture kamera og sensorer, sadler og styr til at anvende under selve fittingen og endeligt en meget advanceret software der kan fortælle forbrugeren præcis hvilken cykel i verden, der passer præcist til forbrugerens anatomi, fysiologi, cykelstil og behov.

Christopher og jeg ved fitting maskinen,
der er centrum i oplevelsen og snart er i forhandlere overalt i USA

Systemet er meget enkelt. Forbrugeren kommer ind i forretningen for at købe en cykel. Istedet for at gå rundt blandt en stor samling cykler, der er mere eller mindre lette at overskue bliver forbrugeren mødt af en GURU konsulent, der først taler med personen om dennes behov, ønsker og budget. Derefter bliver personen sat på fitting maskinen, der ved hjælp af to simple mål af forbrugerens krop er istand til at foreslå en position, der ligner den, man ville have under cyklingen. Konsulenten kan nu styre maskinen til at justere positionen indtil forbrugeren føler sig godt tilpas, og konsulenten kan se at positionen er god rent ergonomisk. Derudover kan måling af kraft fra personens ben til pedalerne, balancen mellem højre og venstre ben og den advancerede videoteknik afslører om positionen er ideel. Efter den rigtige indstilling er fundet genererer vores software en liste af alle de cykler i verden, der passer personen ideelt og hvilke komponenter, der skal anvendes for at opnå denne position. Forhandleren behøver derfor ikke gætte sig til hvad der fungerer, forbrugeren er sikker i sit køb og behøver ikke testkøre 8-9 cykler, der ikke er sat rigtigt op. Systemet sikrer en tilfreds kunde, der med tiden kan komme tilbage og få optimeret sin position yderligere, tjekke formfremgang og altid tilgå sine data på vores web-side www.gurucycling.com.

Travlhed i vores stand ved Interbike messen i Las Vegas

Alt i alt en helt ny teknologisk landvinding, der giver forhandlerne et værktøj til at sælge flere cykler med en effektivitet og sikkerhed, der indtil nu har beroet på den enkelte forhandlers evner og vilje. Aldrig mere skal man gå rundt i flere timer for at finde den rigtige cykel, systemet vælger mellem flere tusinde modeller på markedet, og man kan sortere efter brand, model, farve, vægt, you name it!

Vores nye GURU ambassadør:
4-dobbelte Ironman verdensmester Chrissie Wellington bliver fittet.

GURU brandet har vi overtaget fra den oprindelige GURU virksomhed, der fremstiller custom cykler i Canada. GURU er nu et universelt, uafhængigt brand, der anbefaler alle produkter i industrien ud fra hvad der passer forbrugeren bedst, det er så op til denne at vælge ud fra kriterer som smag, behag og pengepung. Med andre ord, vi har opfundet Google for cykler.

Demonstration under messen.

Det særlige ved vores system er at det for det første er et helt system bestående af alle komponenter forhandleren har brug for, lige fra træning med den mest berømte fitter i industrien (Dan Empfield i billedet herover) til den mest advancerede fitting maskine, der er fulautomatisk og styret af vores software. For det andet anbefaler systemet alle cykler på markedet, det er ikke forprogrameret med nogen præferencer. Det giver forbrugeren magten til at finde det rigtige produkt.

Den sidste detalje er at vi leverer systemet kvit of frit til forhandleren. Hver gang det anvendes er der en lille afgift, der går til os, så systemet virker som en slags automat, vi tjener mere jo oftere systemet anvendes. Og med de funktionaliteter vi har bygget ind i systemet er vi garanteret at det kommer til at ændre den måde cykler bliver solgt på i fremtiden. På messens sidste dag kunne vi melde alt udsolgt, vi er nu gået i tænketank for at finde ud af, hvor mange vi skal fremstille til de næste 6 måneder, hvor systemet bliver leveret til forhandlere i USA. Derefter kommer turen til Europa, det går ikke lang tid før der er en GURU forhandler nær dig!

Monkey see - monkey do ...

Vores soen er naaet en alder hvor han er meget optaget af hvad der foregaar omkring ham. Han er meget opmaerksom og laerer utroligt hurtigt, isaer ting han oplever visuelt. Billederne paa bloggen de kommende dage og uger vil sikkert baere praeg af dette, ligefra Benjamin gaaende gennem stuen i faderens sko til den maade han leger paa.
Cykelryttere, isaer de metroseksuelle/ambitioese af dem, har ry for at babere ben. Det er ikke noget jeg har indfoert i min sportslige dresscode, saa det er med garanti ikke fra mig Benjamin har laert det. Mon ikke han har set sin mor i badet en gang eller to. Han har teknikken rigtigt og bare rolig, der er ikke noget blad i skraberen.



Om det betyder han bliver cykkelrytter hen ad vejen, det maa tiden vise. Det er ikke noget vi vil anspore ham til. Den levestil er vi ikke sikker paa vi vil anbefale nogen. Med den selvstaendighed han allerede udviser bliver det vist heller ikke et vellykket projekt at paadutte ham noget, det er muligt han aber efter i oejeblikket, men han er meget klar over hvad han vil, og hvad han ikke har lyst til. Og naar man er helt uden frygt, saa er der ikke nogen graenser for hvad der skal afproeves. Paa legepladsen kravler han op steder hvor man ikke boer kunne og slet ikke maa, naar man kun er 18 maaneder gammel.



Naar hans foraeldre kommer for at tage ham ned fra hvor han nu er paa vej op, saa ved han godt han kan paavirke de to gamle med et smil. Daddy er nok lidt mere large end Mor, saa laenge det er sikkert og voksenhaender er i naerheden saa skal han vel laere det...



Inden telefonen ringer fra myndighederne - tag det bare helt roligt, der er endestationer for hvad faderen tillader, men det er rart med en frisk dreng der ikke gaar afvejen for at kaste sig ud i noget nyt. Slet ikke hvis det er noget mor og far demonstrerer.

Old Orchard Beach Part III - Rev3 70.3

Grunden til vi havde valgt Old Orchard Beach var at der for foerste gang skulle afholdes Rev3 triathlon race i byen. Du har sikkert laest indlaeg her paa bloggen om Rev3 Quassi, en triathlon, der startede i Connecticut for tre aar siden, lige som vi flyttede herover. Vi var med ved det foerste staevne og nu tre aar senere hvor etablisemented har vokset sig til 10 loeb over hele USA synes vi det ville vaere sjovt at vaere med til det foerste af slagsen i Maine.

Der er en amerikansk virksomhed, der ejer rettighederne til Ironman branded, saa Rev3 maa ikke kalde deres race efter den roed/gule actionhelt, men istedet kategoriserer de deres loeb med Olympisk, Halv og Fuld distance. Loebet i Maine var olympisk og halv, altsaa to distancer paa samme dag, alt efter temperament.














Jeg havde besluttet mig for at deltage paa den halve distance: 1,9 km svoemning, 90 km cykling og 21,3 km loeb. Loebet foregik soendag, saa vi havde de foerste par dage til familie-hygge foer jeg skulle staa klar til start 6:20 om morgenen paa stranden ved byens centrum som solen stod op.














Loebet var fremragende med svoemning i havet - klart vand, sandstrand blandet med lidt store boelger, cyklingen relativt flad med masser af smukke marker og skove og en loebetur, der primaert foregik paa grus.














For at starte med svoemningen, saa gik det lidt traegt og tiderne taget i betragning for langsomt i forhold til tidligere, men jeg mener bestemt ogsaa stroemmen var medvirkende faktor.
Cyklingen holdt jeg lidt igen paa og faldt et par pladser tilbage, men kom ind i tiden 2:38 for 90 kilometer hvilket giver et gennemsnit paa lige knap 35 km/t. Der var 500 hoejdemeter paa ruten, saa helt flad var den ikke.
Loebet var hvor jeg skulle staa min proeve og efter at have lagt planmaessig ud med 8 minutter per mil (1,6 km) begyndte tiden desvaerre at loebe hurtigere end jeg kunne saette skridt i gruset. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at haelde is og koldt vand indenfor shorts og top som koelevaeske, men brugte alligevel en time og 50 minutter paa de knap 22 kilometer. Det bidrog til en samlet tid paa 5 timer, 9 minutter og 31 sekunder.

 

Starten gaar 6:20 soendag morgen set fra vores vaerelses-vindue.














Mit maal var at komme taet paa sub-5 timer, saa det var med en blandet smag i munden jeg krydsede linien. Faktum er at jeg stadig er for langsom til at loebe, men jeg har forbedret mig og 5:09 er den hurtigste tid jeg har paa en 70.3 triathlon. Det kan man da glaede sig over.
Jeg synes ikke kroppen fungerede helt optimalt, men det kan man ikke altid regne med, kunsten er at fokusere kraefterne og komme igennem uden at komme i krise. Det klarede jeg til gaengaeld fint, ihvertfald indtil 12-13 kilometer inde i loebet. Fair nok, naar nu jeg kun traener 8-10 km loebeture til dagligt.














Jeg har een chance mere i aar for at komme gennem en halvironman i perfekt balance, naar jeg om godt tre uger stiller op til Ironman 70.3 Poconos i New York State. Her er ruten til gaengaeld super kuperet, men det vil stadig give en god indikation om form og fremgang. Godt nok har jeg et meget kraevende arbejds-skema foran mig, men jeg maa goere hvad jeg kan for at holde gang i benene og saa tage oplevelsen som den kommer til den tid.














Maine som helhed og Ocean Park i saerdeleshed er jeg overbevist om vi ikke har besoegt for sidste gang. Det er helt sikkert...

Old Orchard Beach Part II

Som skrevet igaar boede vi i et rigtigt beach house ned til stranden i Ocean Park. Vi boede paa tredje etage, det er de vinduer du kan se oeverst i billedet, den overste raekke kun med loftsrummet over os. Maaske du kan skimte Anja paa plaenen foran huset, der noed vi middagsroen mens Benjamin sov til middag.

 

I selve centrum af Old Orchard beach var der anderledes fart over feltet. Stranden var taet pakket og med gynger og karuseller i baggrunden var der masser af liv og glade dage.

Anderledes roligt var der en kilomet laengere ude af stranden hvor vi boede, og havde man lyst til at tilbringe lidt tid indenfor kunne man gaa paa biblioteket og laane en bog.

Som du nok har bemaerket er Benjamin meget glad for at laese, isaer naar bogen handler om trucks, biler eller dyr. Paa den lokale restaurant var det ogsaa en god ide at have en bog med til at underholde drengen mens mor og far bestilte mad.

Foerste aften fik vi at vide at restauranten, der hed Yellow Fin var lidt fancy, hvilket afholdt os fra at gaa ind, men det var en stor fejl, idet stedet var hyggeligt, god kvalitet af mad og hyggelig, lokal stemning. Efter at have proevet det anden aften bestilte vi straks bord til resten af weekenden.

Naar man spiser aftensmad klokken 18 og naetterne er lyse er det godt legepladsen kun er et sten-smut vaek.

Sidste punkt paa programmet er som altid billeder med mor og far, hvliket ikke altid er lige sjovt, naar der er en lille hund man gerne vil hilse paa. Saa er det svaert at sidde stille ensige kigge paa kameratet.

Old Orchard Beach Part I

Foer August runder helt af har vi et sidste par historier vi gerne vil fortaelle. Der har vaeret masser af aktiviteter over de sidste par uger, saa vi starter fra en ende af. Sidste weekend havde vi taget fredag fri for at koere til Old Orchard Beach i staten Maine. Volvoen var pakket med benjamins seng, badetoej og mit triathlon gear inklusiv cykel paa jydekrogen.

Vi tog afsted torsdag middag som Benjamin blev traet og skulle sove til middag, hvilket varede godt tre timer, saa vi var langt oppe i Massachusets, da han vaegnede og gerne ville underholdes. Koereturen tager godt fem timer, saa klokken var naesten 17:00, da vi naede vores B&B strandhus i den lille "by" Ocean Park, 3 km syd fra Old Orchard Beach centrum.

Benjamin og jeg var ivrige for at komme ned paa stranden, saa vi hoppede i badetoejet og sprang ud i boelgerne mens Anja noed udsigten fra vores vaerelse paa 3 sal.

Old Orchard Beach er en 12 kilometer lang sandstrand og meget yndet turistmaal i Maine. Folk kommer fra New York, Vermont, Pensylvania og selvfoelgelig Connecticut for at bade og slappe af. Stranden er meget boernevenlig midt paa dagen, hvor det er lavvande, mens surfere har deres udfordringer parat i de store boelger ud paa eftermiddagen og tidlig morgen.

Down town er der en historisk bro ud i vandet, en saakaldt Pier, ligesom Coney Island i Brooklyn. Molen er 100 aar gammel og fyldt med barer, restauranter og steder, man kan faa flettet sit haar. Der er pomfritter paa alle menuer og alt kan frituresteges, saa det var ikke et sted vi havde behov for at tilbringe hele dagen. Ned til molen ligger et stort tivoli aaret rundt, saa det er en ren byfest hele sommeren og helt sikkert attraktivt for festglade singler. Vi til gengaeld var godt tilfredse med vores strand.

Yes, I'm pretty cute.

Vi boede som naevnt i Ocean Park, der ligger som en lille oase lidt syd for byen. Stedet er mere familieorienteret, der er en del fastliggere, altsaa rigtige indbyggere, en stor del af dem pensionister, der nyder deres otium i stille omgivelser. Der er een koebmand (ja en rigtig lille koebmand med meget begraenset udvalg), et morgenmads/frokost/isbods-hus, en restaurant og et bibliotek, der ogsaa fungerer som medborgerhus. Dertil kommer nogle tennisbaner, en legeplads og en lille park, der alt sammen ser ud som det gjorde for 100 aar siden. Det hele minder om et dansk sommerhusomraade som Roervig eller Blokhus uden fester og ballade. Faktisk er det forbudt at saelge alkohol, saa alle steder er "bring your own wine", hvilket er meget sympatisk.

I part II og III skal vi nok komme mere ind paa dette, men summen af historien var at det var et perfekt sted for os med Benjamin og behovet for bare at koble af og ikke taenke alt for meget paa omverdenen. Vi tilbragte megen tid paa stranden, hvor Benjamin er blevet meget mere interesseret i sand og havvand siden vi var i Florida.

Vandet var lavt mange meter ud, saa vi tilbragte flere timer i det varme sand med sandkagedyr, skovl og spand.

Et par gange om dagen maatte jeg ud og koeles af med en svoemmetur medens Anja og Benjamin havde det fint med at spejde efter mig i boelgerne.

I part II kan du laese mere om vores B&B, down town og triathlon. Fortsaettelse foelger imorgen.

Vokabularium

Vores lille drengs ordforråd er langsomt voksende, så vi tænkte det ville være sjovt med en lille liste over de lyde han udtrykker sig med. De fleste er sikkert meget velkendte og gængse, der er dog en blanding af danske og engelske lyde i hans sprogkatalog.
Der går nok ikke lang tid før der kommer rigtige sætninger ud og han for alvor udtrykker sin personlighed, så vi holder fast i et sidste glimt af baby-tider med Benjamins eget vokabularium: Hans ord i kursiv efterfulgt af den egentlige mening og tegn.

bav-bav (doggy/hund/vov-vov)
ba-ba (ball/bold) flad hånd op og ned som en dribling.
ba-bu, ba-bu (Fire truck/brandbil)
wuv-wuv (police car/politibil)
Daddy (far)
Njana (Anja)
ma (sut)
din-ding (bicycle/cykel) snurer hænderne rundt foran sig som pedaler.
Ma-ma (Mommy/mor)
bá (balloon/ballon)
øhn-øhn (car/bil)
ba-ba-ba-ba (bird/fugl/pip-pip-pip) bevæger pege-og tommelfinger ved munden.
tut-tuut (elephant/elefant) strækker den ene arm.
pruuh (horse/hest)
duu-da, duu-da (clean up/rydde op) melodi vi synger når vi rydder op.
Ue-há! (ups/uha) hvis vi har spildt vådt eller tørt han henter tilmed gerne viskestykket og tørrer op.

Ud over hans lyde har han specifikke tegn for:

Helikopter/helicopter (peger op i luften og svinger armen rundt som propellen)
Fisk/fish (strækker hånden og armen fremad som en fisk, der svømmer)
Fly/airplane (strækker armen opad som et fly der letter og/eller peger op mod himlen)
Regn/rain (hænderne op over hovedet og ned, som i 'lille Peter edderkop)
Please (bé om) halv cirkel på brystet som buen på P'et.

Benjamin 18 months

Vi fejrer Benjamins 18 måneders fødselsdag idag, Benjamin 1,50 år gammel. Det er vildt at tænke på han kun har været her i et år og et halvt men allerede fylder så meget i vores liv. 

For at markere dagen er her et par udvalgte billeder fra de sidste 2 uger med lidt forklarende tekst til:

Benjamin er meget glad for at male og tegne, særligt efter et måltid, når han alligevel sidder ved bordet og venter på at mor og far skal blive færdige. Her har Anja sluppet ham løs med fingermaling, der virker på både papir og babyhud.

Benjamin og mor ved stranden. Vandet er dejligt varmt, men ikke krystalklart, så vi holder os mest til blot at dyppe tærerne.

Legepladsen er altid et hit, især når man kan få lov at lege uden far og mor alt for tæt på.

Helt uden opsyn er han ikke, men rutsjebanen er han forlængst blevet fortrolig med uden voksenhjælp.

Der er også en slide med små rør, der drejer rundt når man glider ned. 

Vand, vand, vand - i alle afskygninger vækker begejstring.

Aftensmad med solen ind ad vinduerne, sommeren går nok snart på hæld, men hotdogs kan man sagtens spise hele året rundt, når nu det er ens foretrukne.

Challenge 2012

Siden Challenge Copenhagen startede for to år siden med at tilbyde Ironman distance triathlon i hjertet af København har vores lille familie deltaget. I år har vi ikke taget den lange vej til hovedstaden desværre, så jeg har måttet finde udfordring i andre events på denne side af jordkloden. Det er også gået fint, der er stadig to triathlons tilbage på programmet og sidste weekend gjorde jeg noget i andledning af mit challenge fravær, som jeg ikke har gjort længe, nemlig XC-MTB.

Min kollega havde tilmeldt sig et marathon løb, men blev forhindret i at deltage, så jeg sprang til uden nøje overvejelse af, hvor langt 65 kilometer i en skov egentligt er. Cykel lånte jeg på arbejdet, så min største udfordring var faktisk at finde min gamle camelbag frem fra gemmerne. 

Jeg fik ikke gjort cyklen klar før lørdag eftermiddag mens Benjamin sov middagslur, så prøveturen blev til tre gange op og ned ad vejen. Ikke helt optimalt efter 2 års fraværd, men jeg havde noteret koordinater fra min gamle Scalpel, fra dengang hjul var noget der kun kom i 26 tommer.

Lad det være sagt med det smme, 65 kilometers single trail er langt! Meget langt. Især for kontaktpunkter som hænder og bagdel, her en uge efter har jeg stadig nogle nerver i venstre hånd, der ikke fungerer endnu. Benene havde det udemærket indtil halvvejs på den sidste af de to runder, der begyndte alle mine muskler på skift at krampe i en sådan grad at jeg i mål ikke kunne komme af cyklen ved egen hjælp.

Første runde blev klaret i en time og 50 minutter og jeg sad i den forreste gruppe sammen med 5 andre. Jeg havde ved startsnoren overbevist min kollega om at jeg ville tage det roligt, men det holdt i cirka 30 sekunder da først skuddet lød. Der var hurtigt splittelse i feltet så jeg hang bare på de forreste, men set i bakspejlet brugte jeg alt for meget energi da min teknik var langt ringere end deres. 

Netop som vi kørte ud på anden omgang fik jeg et lille uheld med kæden, der satte sig fast mellem cassetten og stellet og da jeg svingede benet over cyklen igen fik jeg det første stik af krampe. Det fik mig til at drosle farten lidt ned og slippe de foreste, men det skulle vise sig at være for sent. Godt ti minutter senere startede inderlårene med at give efter, dem bruger man åbenbart på en anden måde på en MTB end en landevejscykel. Helt galt gik det på en lille opkørsel hvor personen foran mig lavede en fejl så jeg måtte bremse halvvejs oppe og hoppe af, der gav venstre ben kollektivt op, låste fuldstændig og jeg fik vist skreget nogle eder ud over den ellers smukke skovbund.

Ruten var fantastisk, ikke alt for mange sten, en god del rødder og 90% single trail. Små grusstier for de sidste 5% og en god snes højdemeter. Vi var kørt ind over grænsen til NY State og det hele foregik i en nationalpark med masser af skov og en natur, der mindede meget om en dansk rute, dog uden grantræer. da vi kom i mål var vi godt støvede og meget trætte, men det var et fantastisk løb. Anden omgang fik jeg sat 20 minutter til i forhold til den første, men kom ind som nummer 18 ud af 94 deltagende amatører uden licens i en tid lidt under 4 timer. 

På Klods ...

Een af de mange betragtninger man gør sig med små børn i huset er deres interesse for leg og hvilket legetøj, der fanger deres interesse. Med Benjamin skifter det i perioder selvom hans biler og bøger er sikre hit.

I øjeblikket er det klodser og andre emner, der kan stables, der har hans store interesse. Anja har købt en stor pose duplo og MegaBlocks (en amerikansk kopi), som Benjamin leger begejstret med.

Også denne weekend har vi været på Stepping Stones Children's Museum og lege, og der er der også store skumfiduser, der kan stables.

Her er varmt og fugtigt, så det er tiltrængt med lidt kold luft indendøre især midt på dagen når solen står højt. Vi har de sidste par uger brugt vores grill flittigt efter vi har købt nye riste og flavor bars som de tværgående stålprofiler hedder. Det hele opereres med gas, så det er hurtigt at varme og genererer nogle gode bøffer og hotdogs til den lille.

Velbekomme.