Inde i hotellerne er der tilgengæld masser af liv døgnet rundt. De store casinoer har samme belysning og bemanding døgnet rundt, så om klokken er 5 om natten eller 5 om eftermiddagen spiller ingen rolle. Der er ingen ure på vægene og alle rum er uoverskuelige, så man går rundt i en konstant forvirring. Den tilstand kan kureres ved en bar eller et spillebord, hvor etablisementet er mere end villige til at tilbyde forlystelser for din dollar.
Udsigten fra mit værelse på 32. sal, |
Vi boede på The Venetian hvilket er et af de berømte hoteller i Vegas. Interiøret er inspireret af 1400-tallets Venedig og for at gøre det hele lidt mere livagtigt har man anlagt en kanal med tilhørende broer og gondoler på 3. sal. Himlen over dig er et dekoreret loft og bygningerne du går iblandt er rene kulisser fra en film.
På stueetagen er der butikker, alt derover er tomme facader og påmalet udsmyknning. De første 24 timer havde jeg meget svært ved at vænne mig til scenariet, men efter den første dag blev man mere og mere faschineret af stemningen. 100% kunstig, men betagende. Ønsker man at spise på een af restauranterne ved kanalen bliver man høfligt spurgt om man har lyst til at sidde indenfor eller udenfor (under den kunstige himmel!).
Amerikanerne er vilde med forslystelser, og dette må siges at være i særklasse. Hvorfor rejse til Europa når man kan opleve stemningen i på et hotel midt i ørkenen..?
"Byens" rådhus med klokketårn, kunstigt ur og påmalede skyer. |
Når man er på messe ser man ikke meget andet end hotellet og messecentret og i dette tilfælde lå de i samme, enorme bygning, så jeg så dagslys og åben himmel een enkelt gang på en hel uge. Det er svært at fatte nu ugen derpå, men nåt man er midt i cirkus'et og arbejder fra 8 morgen til 8 aften, så flyver tiden afsted. Dinner foregår med kolleger, medie, forretningsforbindelser og kunder og inden man får set sig om er klokken midnat og man står på een af hotellets mange natklubber og barer. Næste morgen starter det hele så forfra igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar