Old Orchard Beach Part III - Rev3 70.3

Grunden til vi havde valgt Old Orchard Beach var at der for foerste gang skulle afholdes Rev3 triathlon race i byen. Du har sikkert laest indlaeg her paa bloggen om Rev3 Quassi, en triathlon, der startede i Connecticut for tre aar siden, lige som vi flyttede herover. Vi var med ved det foerste staevne og nu tre aar senere hvor etablisemented har vokset sig til 10 loeb over hele USA synes vi det ville vaere sjovt at vaere med til det foerste af slagsen i Maine.

Der er en amerikansk virksomhed, der ejer rettighederne til Ironman branded, saa Rev3 maa ikke kalde deres race efter den roed/gule actionhelt, men istedet kategoriserer de deres loeb med Olympisk, Halv og Fuld distance. Loebet i Maine var olympisk og halv, altsaa to distancer paa samme dag, alt efter temperament.














Jeg havde besluttet mig for at deltage paa den halve distance: 1,9 km svoemning, 90 km cykling og 21,3 km loeb. Loebet foregik soendag, saa vi havde de foerste par dage til familie-hygge foer jeg skulle staa klar til start 6:20 om morgenen paa stranden ved byens centrum som solen stod op.














Loebet var fremragende med svoemning i havet - klart vand, sandstrand blandet med lidt store boelger, cyklingen relativt flad med masser af smukke marker og skove og en loebetur, der primaert foregik paa grus.














For at starte med svoemningen, saa gik det lidt traegt og tiderne taget i betragning for langsomt i forhold til tidligere, men jeg mener bestemt ogsaa stroemmen var medvirkende faktor.
Cyklingen holdt jeg lidt igen paa og faldt et par pladser tilbage, men kom ind i tiden 2:38 for 90 kilometer hvilket giver et gennemsnit paa lige knap 35 km/t. Der var 500 hoejdemeter paa ruten, saa helt flad var den ikke.
Loebet var hvor jeg skulle staa min proeve og efter at have lagt planmaessig ud med 8 minutter per mil (1,6 km) begyndte tiden desvaerre at loebe hurtigere end jeg kunne saette skridt i gruset. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at haelde is og koldt vand indenfor shorts og top som koelevaeske, men brugte alligevel en time og 50 minutter paa de knap 22 kilometer. Det bidrog til en samlet tid paa 5 timer, 9 minutter og 31 sekunder.

 

Starten gaar 6:20 soendag morgen set fra vores vaerelses-vindue.














Mit maal var at komme taet paa sub-5 timer, saa det var med en blandet smag i munden jeg krydsede linien. Faktum er at jeg stadig er for langsom til at loebe, men jeg har forbedret mig og 5:09 er den hurtigste tid jeg har paa en 70.3 triathlon. Det kan man da glaede sig over.
Jeg synes ikke kroppen fungerede helt optimalt, men det kan man ikke altid regne med, kunsten er at fokusere kraefterne og komme igennem uden at komme i krise. Det klarede jeg til gaengaeld fint, ihvertfald indtil 12-13 kilometer inde i loebet. Fair nok, naar nu jeg kun traener 8-10 km loebeture til dagligt.














Jeg har een chance mere i aar for at komme gennem en halvironman i perfekt balance, naar jeg om godt tre uger stiller op til Ironman 70.3 Poconos i New York State. Her er ruten til gaengaeld super kuperet, men det vil stadig give en god indikation om form og fremgang. Godt nok har jeg et meget kraevende arbejds-skema foran mig, men jeg maa goere hvad jeg kan for at holde gang i benene og saa tage oplevelsen som den kommer til den tid.














Maine som helhed og Ocean Park i saerdeleshed er jeg overbevist om vi ikke har besoegt for sidste gang. Det er helt sikkert...