03 september 2009

Back to school (anja)

I min søgen på flere udfordringer har jeg som tidligere nævnt taget uddannelse som fitnessinstruktør og har nu fået 'Ready to teach'- stemplet, hvilket betyder at jeg officielt er klar til at undervise i BodyCombat, ydermere har jeg 3 måneder til at optage en klasse, jeg underviser, og indsende videoen til evaluering - så jeg får et endeligt certificat til at kunne undervise.














I mellemtiden har jeg også søgt andre stillinger, og det er blevet til et par samtaler men mindsanten også et nyt job. Jobbet er som klasseassistent i børnehaveklasse og 1. klasse, på den internationale skole her i Basel. Skolen har elever fra hele verden og her bliver undervist på både engelsk og tysk helt ned til børnehaveklassen. Skemaet er sådan indrettet at, tre dage i ugen foregår alt på engelsk og to dage på tysk, eller omvendt afhængig af i hvilket sprog børnene er stærkest.
















Her et af klasseværelserne for en en 1. klasse

Jeg startede tirsdag og har været der igen idag, torsdag og det er spændende at følge sådan en flok små individer der prøver grænser af. Naturligvis er der nogle der er mere grænsesøgende end andre. Hvilket kan gøre det til lidt af en udfordring at vise dem vejen både fagligt men også i opførelse.

Ingen kommentarer: