27 september 2009

Alt ved det gamle.

Dagligdagen har indfundet sig i vores Basiliske hjem, arbejdet er genoptaget og heldigvis er det også blevet til en smule træning efter 3 uger uden de store fysiske udfoldelser når man ser bort fra vores dage i NYC.
Anja dobbelt-jobber disse uger, den ene dag kører hun 15 km på job i Tyskland, den næste kun 500 meter til den Internationale Skole. Om 14 dage starter hun fuld tid som skolelærer, så er det slut med lange, tidlige cykelture over grænsen.













Vores sports-cykler er også blevet luftet, selvom Anja primært er i fitness for tiden - hendes første time solo er i morgen mandag, så hun har masser af nye udfordringer på tapetet de kommende dage og uger. Jeg har cyklet på min(e) mtb(s), synes ikke motivationen er til landevejen.













September blev generelt en måned med lavt træningsniveau. Primært grundet de mange rejsedage, men sæsonen er også reelt forbi når det kommer til cykelture og løb. De kommende uger genoptager vi langsomt svømmetræningen og holder også et par dage fri til cykel- og løbeture. Fitness fylder de resterende dage op, så vi skal nok komme af sted mindst 5 gange om ugen, men intensiteten vil helt sikkert være dalende frem mod december. Vejret er stadig til korte rør og vi har aftalt at tage ned og trave op af et par schweiziske alper før sneen falder. Måske allerede næste weekend...













Hvad der derefter sker er vi ikke sikre på. Jeg leger med tanken om en fuld Ironman, Anja fokuserer på hendes fitness-uddannelse og har også ytret ønske om at gentage Alicante-turen fra i år. Vi venter nok til december med at fastlægge programmet, men det er helt sikkert vi holder os aktive hen over resten af året, sikkert også mere end i 2008.

Ingen kommentarer: