
En dag som i dag, hvor lysten er mindre end begrænset og vejret halvdårligt, er det dog en stor motivationsfaktor at vide, at der venter løb i foråret, og at der er andre der forventer jeg stiller til start i konkurrencedygtig tilstand. Og så er der den der modbydelige indre stemme, der konstant siger: ”Du bliver jo glad for det, når det er overstået”. Heldigvis har stemmen fået Anjas ansigt, så den er meget mere behagelig at lytte til, end i mine sejlsports-år.
I dag har jeg også fundet ud af sandheden bag farven på min gamle og trofaste mtb. Da jeg købte den tilbage i 2001 synes jeg det var noget nær den ultimative stel/gaffel kombination jeg kunne komme i nærheden af for mine SU-kroner. Let stel og integreret gaffel, stivt nok til min 80 kg tunge krop. Og ikke mindst farven var jeg vild med – Battleship Grey stod der i kataloget. En nærmest tidsløs anodisering i en cool grå nuance, der bare stod godt til sølv og sorte komponenter.
I dag i bakkerne nord for Basel har jeg så fundet ud af hvor farven kommer fra: Sydtysk mudder! Lyst, lerholdigt jord blandet med vand giver farven Battleship Grey! Se bare hvor godt mudderet blender ind med rammen! Det er s** let at være cykeldesigner! Men anyway, jeg synes stadig anodiseringen er cool.
Dagens dyr er et får. Og der er oven i købet et sort et af slagsen, Ikke symbolsk på nogen måde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar