Nyt YMCA

Som du maaske husker bruger vi en del tid i Wilton YMCA. Det startede med at Morten underviste en fast time hver onsdag eftermiddag det foerste aar vi boede her, Saa tog han en pause (der teknisk set stadig varer) og i mellemtiden brugte vi fasciliteterne gratis. Saa afholdt han triathlon seminar og tjente til endnu et aar som forbruger af stedet og nu har Anja saa arbejdet i et aars tid som instruktoer hver tirsdag og torsdag morgen.

Om sommeren tager vi boernene med op og svoemmer, om vinteren er det mest Morten, der benytter pool og loebebaand.

Nu er vores mere lokale Westport YMCA blevet fornyet, ja faktisk komplet nyt idet lokalerne er flyttet uden for centrum og et helt nyt center er skudt op knap otte kilometer fra vores hus. Fasciliteterne er virkelig gode, helt paa hoejde med hvad vi kender fra Europa.

Som ansat i et andet YMCA har vi fordelen af at kunne besoege Westport Y uden at vaere medlemmer, saa det har vi gjort flittigt i det foerste kvartal. Naar vinteren er strid udenfor er det rart at kunne traekke ind i subtropiske grader. Dertil kommer at Morten og Benjamin har vaeret afsted for at laere at svoemme naesten hver weekend siden Thanksgiving saa nu er Benjamin i stand til at holde sig oven vande og svoemme en hel banelaengde uden assistance.

Til Juni skal Benjamin saa i camp i Westport hvor der er 'rigtig' svoemmeundervisning, saa naar vi kommer til Danmark til August saa er det med en helt vandsikker og flydende fireaarig. Faderen er meget stolt af de fremskridt Benjamin har gjort fra de startede med korkbaelte uge 1 og derfra tage en klods af hver uge til der intet baelte var tilbage.

Helena 2 aar ...

Enhver foraelder kender til hvor hurtigt ens boern vokser og bliver store, eller ihvertfald stoerre i foerste omgang. 

Vi har kun to af slagsen (endnu), og nu er den mindste paa trapperne til ikke at vaere saa lille laengere. To store aar er Helena blevet og de sidste par maaneder er det gaaet staerkt med baade at tale og vise temperament. Hun er en staerk lille dame, der ikke finder sig i hvad som helst og har sine helt egne ideer om hvad der skal foregaa og hvordan. 

Ordet "okay" bruges flittigt for tiden og man foeler man taler med et lille menneske, ikke bare en lille pige. Hun er paa mange maader anderledes end Benjamin, men foelger samme udvikling i forhold til sprog og personlighed. Som een af mine kolleger udtrykte det: "Det er tydeligt at Helena og Benjamin er smaa mennesker, smaa individer - snarere end bare smaa boern".

Hun svarer mere igen og er mere staedig i de smaa forhold end Benjamin, men samtidigt mere utryg ved nye, ukendte ting, saa vi oplever en interessant kombination af tidlig selvstaendighed og tryghedsnarkomani.

Hun giver de staerkeste knus og knuger een ind til hende som en bjoern, uddeler gerne kys og kram til hele familien og er hurtig til at stikke i et hyl hvis noget gaar hende imod. Med andre ord mere ekstrovert. Ogsaa her er hun modsat Benjamin, der er mere inadvendt hvis man altsaa kan sige det om en fireaarig. 

Hendes saetninger er blevet laengere og laengere de sidste 3-4 maaneder og hun er blevet mere atletisk. Hun kravler, loeber og hopper mere end andre 2-aarige vi leger med saa der er ingen tvivl om at Benjamin har en indflydelse her ogsaa. Man skulle jo noedig halte bagud i forhold til storebror. 

Sproget er blandet men primaert dansk mens Benjamin er primaert engelsk. Den udvikling foelger Helena sikkert ogsaa naar hun starter i skole efter sommerferien.

Hendes to dukker med tilhoerende udstyr er ynglingslegetoej og derudover er det hvad enten Benjamin leger med, der har interesse. Vi har efterhaanden garagen fuld af cykler, vogne og andre boernekoeretoejer og hun er ikke langt fra at kunne cykle-scoote selv.

Der er mange dage, hvor man oensker man kan stoppe tiden og blive ved med at opleve de samme ting igen og igen, men der er nok ikke noget at goere ved at de vokser og udvikler sig. Bortset fra at nyde saa meget af det som muligt i det oejeblik man staar i.

Spring, spring, spring ...

Efter en lang og kold vinter er foraaret endeligt kommet til Connecticut. Faktisk i saadan en hast at det naermest er overstaaet allerede. I de sidste dage af April vendte vejret fra 12-15 graders lunken med blaest og nattekulde til 15-20 graders varme og temperaturer over 10 grader om natten.

19. April 2015 - ingen blade paa traerne.

Vi holdt foedselsdagsfest for Helenas d. 18 April, seks dage foer tid, men den loerdag var den foerste foraardsdag i 2015 med sol, 20 grader og en svag til let vind, ihvertfald om formiddagen. Billedet herover er fra dagen efter, 19 April hvor det igen var blevet koldt og blaesende efter New England standard.

25. April 2015 - Alt spirer i sol og varme

Ugen efter havde stigende temperaturer sat gang i naturen og groenne skud var begyndt at kigge frem overalt, baade paa traer og buske. Omkring vores hus havde Anja vaeret igang med at luge ukrudt og blomster var saa smaat ved at komme frem overalt.

2. Maj 2015 - Foraaret er for alvor kommet til CT

Sidste uge naaede vi saa aarets foerste komplette uge med varme og sol, foraaret er rigtigt kommet igang og det foeles allerede som om vi er paa vej ind i sommer. Vi sluttede ugen med den foerste dag med shorts og korte aermer og traerne er nu for alvor begyndt at vaere groenne overalt.

Foraaret er synes vi den smukkeste aarstid her i Connecticut og iaar har vi rigtigt maerket overgangen fra kulde til varme. Det er 3-4 helt unikke uger hvor alt omkring os vaagner, baade i naturen og i byen: Folk kommer ud i gaderne og loeber og gaar ture, det er ikke kun de hard core 'naturister' som os selv, der trodser vind og vejr og vi har vaeret nede ved Mr. Frosties og faaet aarets foerste is med ungerne.
Paa stranden er der blevet aabnet for cafeen og toiletterne, golfklubben har aabnet greenen og motorcyklisterne er ude og lufte de larmende to-hjulede.

Sommer bliver det lige om et oejeblik, saa vi nyder disse sidste 'behagelige' dage inden den staar paa aircondition og varme naetter, der nu heller ikke er saa daarligt endda efter historiens koldeste vinter.

Paaske 2015

Vi har haft fornoejelsen af det ene saet bedsteforaeldre paa besoeg fra midt i Marts til starten af April. Et ikke helt tilfaeldigt sammenfald med Mortens rejse til Asien og saa er det jo dejligt man kan traekke lidt paa familien selvom man bor saa langt vaek.

Det var nogle rigtigt gode dage som boernene har talt meget om siden farmor of farfar rejste hjem igen. Desvaerre var vejret stadig koldt og til tider blaesende, men saa er det godt der er baade lego og boernemuseum at hygge sig med.
















Paaske er ogsaa netop overstaaet, og som du kan se paa billederne bragte det hoejtid ikke meget sommervejr med sig. Huerne er stadig paa og traerne har ingen blade eller skud at pynte med.




Heldigvis havde paaskeharen ikke glemt at gemme aeg i haven, saa der blev ledt og leget med nabopigen Valentina.

Hvordan en hare og aeg bliver kaedet sammen er jeg ikke helt klar over, men hvem bekymrer sig ogsaa om den slags teknikaliteter, naar aegene er fulde af treats of chokolade.

Der er to boern her i familien, der er lige saa glade for chokolade som deres Daddy og med lidt held er der snart blade paa traerne og varme i luften for vi er ved at vaere lidt traette af kulde og blaest herovre. 

Benjamin fire aar ...

Engang i Februars bidende kulde og snevejr blev vores lille dreng fire aar.

Da vi koerte paa hospitalet 19. Februar i 2011 var det koldt, men intet imod hvad det har vaeret i aar.

Vi vidste ikke om det blev en dreng eller pige, men set i fire aars bakspejl er vi godt tilfredse.

Som Anja har praktiseret tidligere var der indbudt til tema foedselsdag i hjemmet, denne gang med "Octonauts" i alle hjoerner og kroge.

Octonauts er en tegneserie paa BBC om en gruppe dyr, der lever under vandet som en slags astronauter. De har alskens teknologi til raadighed paa deres mission for at udforske, rede og beskytte verdenshavenes indbyggere.

Alt er hjemmelavet, printet, klippet og klistret i dagens anledning

Benjamin ser serien paa hans iPad og selvom vi har koebt nogle af figurerne traekker hans lego og koeretoejer meget mere.

Naar man bliver fire aar kan man sagtens hjaelpe til med de blaa cupcakes i koekkenet.

Jeg tror Anja fik sat rekort i hjemmelavet, blaa lagkage med skjult center af M&Ms.

Efter en lang uge med forberedelse og en god loerdag med vennerne paa besoeg tog jeg Helena og Benjamin med i Stepping Stones for at faa braendt lidt sukker af.

Man skal huske at medbringe skiftetoej i det tilfaelde at de to bevaeger sig ned i omraadet med vand.

Tillykke med foedselsdagen Benjamin, vi elsker dig og er stolte af dig baade som dreng og storebror.

Djush & Lullut

Det er ikke det seneste nye hit paa Ramasjang eller Cartoon Network, titlen hentyder til. Det er derimod nogle af Helenas mest brugte ord - Djush for sut og Lullut for Yoghurt.

Ordene har hun brugt i mange maaneder nu, fire eller fem hvis jeg husker rigtigt, men nu er hun ved at vaere flydende paa andre omraader, saa det er sidste chance for at nedskrive nogle af hendes smaa, soede saertraek.

Her i weekenden debuterede hun "hi guys" idet hun kom ind til Benjamin og jeg ifaerd med et legobyggeri og hun udbryder ogsaa gerne "Mor kom", "havregryn", "tyggegummi", "udenfor og lege" paa klingende dansk.

En anden lidt pudsig iagtagelse er at hun siden hun var godt eet aar gammel har kaldt Benjamin for "Me-me" praecis som han selv gjorde. Det er ikke et navn vi eller han har brugt saa det maa vaere vores maade at udtale Benjamin paa, der bliver til noget andet i boernehoejde.

Sneen er naesten forsvundet fra Norwalk og omegn og med lidt held kommer der ikke mere iaar. Vi har vist alle lidt "cabin fever" og gaar udenfor i al slags vejr for at faa lidt frisk luft i lungerne. Efter mange uger med ned til minus 20 grader foeles alt i naerheden af frysepunktet naesten som foraar.

Vanter er stadig en god ide og vi toer ikke sige vinteren er helt slut endnu, man ved aldrig. Det er nu mere end to maaneder siden vi sidst har set resterne af graesset paa grunden, saa det har vaeret en helt ekseptionel vinter.

Postkort fra vinter ...

Sne er vi vant til is New England og paradoksalt nok kommer det altid i januar og februar mens December de seneste aar har vaeret lunere end normalt. Polar Vortex var et begreb vi stiftede bekendskab med i 2014 og det ser ud til at gaa igen i 2015.

Vi har nu haft lige ved og naesten 30 dage med konstant sne paa jorden og temperaturer ned til minus 20 om natten og godt 10 fristgrader om dagen. Der har kun i de sidste 30 dage vaeret en enkelt eller to dage med varmegrader paa termometret, saa vi er ved at vaere en smule traette af det varme toej, sneskrabningerne og glat foere paa vejene.

Boernene nyder det hele mest, saa her er et par postkort fra en vinter der ser ud til at fortsaette lige saa langt vores 7-doegns voejrprognose raekker:

Ferieminder

Tusindsmil bloggen startede som en elektronisk dagbog i 2007 men er gennem aarenes loeb blevet mere end blot et kommunikationsvaerktoej. Den har i stigende grad faaet betydning af digitalt fotoalbum og det er da ogsaa primaert den funktion, der goer at vi vender tilbage for at opdatere. Venner og familie ser billeder paa andre sociale medier og 'live' kommunikationsplatforme, bloggen forbliver en form for statisk minde-samling.
















Derfor er det ogsaa passende at ligge flere billeder paa fra vores jul og nytaar med familien, saa vi har de billeder at se paa senere, naar boernene bliver store og gerne vil se hvordan ferie i Danmark saa ud dengang de var smaa.

Besoegsterminen skifter mellem bedsteforaeldrene hvert aar, jul i Nordjylland og nytaar paa Sjaelland og saa ellers den omvendte logistik i 2015.

Sne var der ikke meget af i Brovst og omegn..,
















... men det havde de til gengaeld bestilt til Holbaek fjord:

 Godt vi altid rejser med flyverdragter og vinterstoevler.

Benjamin kunne cykle inden han fyldte to og Helena er godt paa vej i hans spor.

Sidste flyrejse med tre saeder, naeste gang er det alle fire i hver deres stol over atlanten. Nu virker det som det letteste i verden at rejse med eet barn i lift, to roedder i luften er vist mere end de gamle kan staa model til i laengden. "Are we there yet..?"