Vi har kun to af slagsen (endnu), og nu er den mindste paa trapperne til ikke at vaere saa lille laengere. To store aar er Helena blevet og de sidste par maaneder er det gaaet staerkt med baade at tale og vise temperament. Hun er en staerk lille dame, der ikke finder sig i hvad som helst og har sine helt egne ideer om hvad der skal foregaa og hvordan.
Ordet "okay" bruges flittigt for tiden og man foeler man taler med et lille menneske, ikke bare en lille pige. Hun er paa mange maader anderledes end Benjamin, men foelger samme udvikling i forhold til sprog og personlighed. Som een af mine kolleger udtrykte det: "Det er tydeligt at Helena og Benjamin er smaa mennesker, smaa individer - snarere end bare smaa boern".
Hun svarer mere igen og er mere staedig i de smaa forhold end Benjamin, men samtidigt mere utryg ved nye, ukendte ting, saa vi oplever en interessant kombination af tidlig selvstaendighed og tryghedsnarkomani.
Hun giver de staerkeste knus og knuger een ind til hende som en bjoern, uddeler gerne kys og kram til hele familien og er hurtig til at stikke i et hyl hvis noget gaar hende imod. Med andre ord mere ekstrovert. Ogsaa her er hun modsat Benjamin, der er mere inadvendt hvis man altsaa kan sige det om en fireaarig.
Hendes saetninger er blevet laengere og laengere de sidste 3-4 maaneder og hun er blevet mere atletisk. Hun kravler, loeber og hopper mere end andre 2-aarige vi leger med saa der er ingen tvivl om at Benjamin har en indflydelse her ogsaa. Man skulle jo noedig halte bagud i forhold til storebror.
Sproget er blandet men primaert dansk mens Benjamin er primaert engelsk. Den udvikling foelger Helena sikkert ogsaa naar hun starter i skole efter sommerferien.
Hendes to dukker med tilhoerende udstyr er ynglingslegetoej og derudover er det hvad enten Benjamin leger med, der har interesse. Vi har efterhaanden garagen fuld af cykler, vogne og andre boernekoeretoejer og hun er ikke langt fra at kunne cykle-scoote selv.
Der er mange dage, hvor man oensker man kan stoppe tiden og blive ved med at opleve de samme ting igen og igen, men der er nok ikke noget at goere ved at de vokser og udvikler sig. Bortset fra at nyde saa meget af det som muligt i det oejeblik man staar i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar