Postkort fra vinter ...

Sne er vi vant til is New England og paradoksalt nok kommer det altid i januar og februar mens December de seneste aar har vaeret lunere end normalt. Polar Vortex var et begreb vi stiftede bekendskab med i 2014 og det ser ud til at gaa igen i 2015.

Vi har nu haft lige ved og naesten 30 dage med konstant sne paa jorden og temperaturer ned til minus 20 om natten og godt 10 fristgrader om dagen. Der har kun i de sidste 30 dage vaeret en enkelt eller to dage med varmegrader paa termometret, saa vi er ved at vaere en smule traette af det varme toej, sneskrabningerne og glat foere paa vejene.

Boernene nyder det hele mest, saa her er et par postkort fra en vinter der ser ud til at fortsaette lige saa langt vores 7-doegns voejrprognose raekker:

Ferieminder

Tusindsmil bloggen startede som en elektronisk dagbog i 2007 men er gennem aarenes loeb blevet mere end blot et kommunikationsvaerktoej. Den har i stigende grad faaet betydning af digitalt fotoalbum og det er da ogsaa primaert den funktion, der goer at vi vender tilbage for at opdatere. Venner og familie ser billeder paa andre sociale medier og 'live' kommunikationsplatforme, bloggen forbliver en form for statisk minde-samling.
















Derfor er det ogsaa passende at ligge flere billeder paa fra vores jul og nytaar med familien, saa vi har de billeder at se paa senere, naar boernene bliver store og gerne vil se hvordan ferie i Danmark saa ud dengang de var smaa.

Besoegsterminen skifter mellem bedsteforaeldrene hvert aar, jul i Nordjylland og nytaar paa Sjaelland og saa ellers den omvendte logistik i 2015.

Sne var der ikke meget af i Brovst og omegn..,
















... men det havde de til gengaeld bestilt til Holbaek fjord:

 Godt vi altid rejser med flyverdragter og vinterstoevler.

Benjamin kunne cykle inden han fyldte to og Helena er godt paa vej i hans spor.

Sidste flyrejse med tre saeder, naeste gang er det alle fire i hver deres stol over atlanten. Nu virker det som det letteste i verden at rejse med eet barn i lift, to roedder i luften er vist mere end de gamle kan staa model til i laengden. "Are we there yet..?"

Legomarathon

Forældregerningen medfører typisk en ustyrlig trang til at erhverve brugsgenstande og børnerekvilier både til daglig og særlige anledninger. En del af et ukontrollerbart indkøbsvanvid resulterede kort efter Benjamins fødsel i cirka 20 kilo LEGO i en stor vaskebalje. Manden i huset genkaldte sig sin barndomsglæder ved det simple plastik legetøj og det førte til en vunden onlineaktion og et $150 træk på bankkontoen.
Benjamin er siden vokset op gennem Duplo og nu er tiden så kommet til at indvie den store samling mindre klodser.

Til Thanksgiving havde vi nogle stille inde-fridage, saa Morten tog vaskebaljen frem fra gemmerne og vaskede alle 20 kilo klodser i fem eller seks omgange i vores vaskemaskine.
Kun een enkelt gang lykkedes det vaskeposen at aabne sig saa der var farvede klodser over det hele, ellers gik alt smertefrit.

Klodserne blev efter vask toerret og sorteret i farver og temaer i 4 store, gennemsigtige plastik kasser, og efter et par dages arbejde var det et helt sortiment i sirlig orden. Det gode ved hele processen var at mens Morten sorterede byggede ungerne, saa der var lego paa skemaet hver eneste fridag under Thanksgiving og December. Det viste sig at begge boern kunne sidde stille i timevis og lege med, isaer Benjamin selvfoelgelig, Helena holdt ikke koncentrationen helt saa laenge.

Ud af det hele kom en samling fine fartoejer og en nyfunden glaede ved det klassiske legetoej. Benjamin oensker sig nu Lego i foedselsdagsgave og temaet er ikke overraskende byggemaskiner og lastbiler.

2K14 finito

Med vanlig Tusindsmil timing kommer her et glaedeligt jul og godt nytaar! 2014 er bag os og det samme gaelder naesten halvdelen af januar af det nye aar. Vi har vanen tro vaeret paa besoeg hos familie og venner i Danmark, saa vi bringer i de foelgende dage en stribe impressioner blandet med en smule fra vores hjem i december.

Aarets sidste maaned er typisk en lun og toer affaere i USA sammenlignet med Danmark. I aar virkede det ekstraordinaert varmt visse dage med helt op til 10 plusgrader. Sne fik vi kun en enkelt dag med, og det varede kun 48 timer foer det var vaek igen. 

Stranden er forladt i de kolde maaneder, og med frossent sand virker det naesten som er man paa maanen, isaer hvis man kun er en lille stoerrelse 22 i sko.

Efter et aar uden en egentlig ferie bortset fra vores ture til Danmark havde vi brug for at komme lidt vaek hjemmefra i god tid, saa iaar tog vi flyet allerede d. 17. Det gjorde december endnu kortere end den allerede foeles, men Anja og boernene gjorde et flot stykke arbejde i at pynte op og holde gang i kalenderlyset.

Ellers gik december med lego-marathon som vi kommer tilbage til, saa megen udeaktivitet som muligt og afslutning af skole og arbejdsaaret. Mor og Daddy fik baade julefrokost ude i byen alene uden boern OG en koncert dagen efter at oplevel uden ungerne. Det er ikke tit det sker.

17. December gik turen saa oest over, foerst med limo til lufthavnen efterfulgt af den efterhaanden velkendte tur gennem security og loungen.

Benjamin er blevet en rigtig lille world traveler med egen rygsaek og kuffert og vi er naaet til det punkt hvor vi genkender personalet i SAS maskinen.

Billeder fra Danmark kommer lige straks!

Vi haaber alle er kommet godt ind i det nye aar og vi glaeder os til at (forhaabentligt) kunne bringe opdateringer med jaevne mellemrum. Det foeles rart naar foerst indlaegget er lagt ud, det er blot et spoergsmaal om at finde tiden til at faa det hele summeret og illustreret.

Kom snart tilbage og se om ikke vi har faaet lidt plads paa kalenderen til flere billeder fra Danmark og starten af det nye aar!

Svaer Beslutning ...

Benjamin startede I skole efter sommerferien I starten af September. Han gaar I skole I kirken tre dage om ugen og startede I AppleTree onsdag og fredag for at faa lidt laengere dage og komme ud blandt nogle andre og flere boern.

Anja havde investeret mange eftermiddage I at researche og besoege skoler I naeromraadet og selvom vi synes stedet var det bedste vi kunne byde Benjamin gik det alligevel ikke.

Benjamin havde meget lidt lyst til at tage I skolen om morgenen og beklagede sig over at der var mange boern og endnu flere decibel I skolelokalet. Der var kun to klasser med cirka 15 boern I hver, men Benjamin fortalte at laererne ogsaa var heojlydte og det virkede ikke som om han virjkeligt var glad for at komme der.

Som foraeldre er man I et svaert dilemma mellem at lytte til barnet og opdrage til at der er ting man skal, ogsaa selvom man ikke har lyst. Vi lod de foerste 3-4 uger passere og observerede Benjamin, og efter jeg var taget til et foraeldremoede stod det klart at vi skulle finde et bedre alternative til drengen.

For at springe direkte til slutningen paa historien, saa er der beslutninger man traeffer paa et sagligt og analytisk grundlag, og saa er der beslutninger, der traeffes med maven. Det var bare ikke et sted vores barn skulle bruge lange dage og med nyheden fra en kollega om et I deres oejne fantastisk sted I Wilton (15 km fra vores hjem) started Benjamin I Create Learning Center I slutningen af Oktober.

Nu har han saa vaeret der I to maaneder og det var den rigtige beslutning. Der er stadig dage, hvor han I foerste omgang siger han ikke vil afsted om morgenen naar der er udsigt til en dag hjemme sammen med mor, men det gaar hurtigt over og han har vis ten stadigt stigende interesse for at male, tegne og konstruere – alt sammen vaerdier og aktiviteter der er grundstenen I Create. Boernene skal bygge alting fra grunden, der er ingen skabeloner eller pre-fabrikerede skitser, de laerer at tegne uden for stregerne og aldersgrupperne er blandet saa boernene laerer fra hinanden hvilket er et princip laant fra Montessori.

Det er en sur koeretur I myldretiden op til skolen hver torsdag og fredag, men det ere n investrering I vores dreng og Anja er I snak med lederen om at arbejde deroppe et par dage om ugen, saa det vil hjaelpe paa logistikken. Maaske vi til sommer har begge boern I Create. Indtil da er Helena hos Lucille, Benjamin I Kings Kids skolen mandag til onsdag og saa ellers hos Miss Sharon og Miss Tina torsdag og fredag.

Vores lille dreng blev pludselig en hel del stoerre ...

Du har sikkert set baade billeder og video af Benjamin suse rundt paa hans lille cykel uden pedaler. Efter at have vaeret i Danmark hos farmor og farfar i August har han spurgt efter en cykel med pedaler, som den han proevede i den anledning.

Jeg fik tilranet mig en sample for noget tid siden og soergede for at den ankom uden stoettehjul, da det er hele ideen med 'scooteren' - man vender barnet til at holde balancen lige fra starten.

Fredag eftermiddag november 7 samlede jeg cyklen og tog den med hjem i haab om at vi kunne faa en weekend til at gaa med at laere Benjamin at cykle rigtigt. Jeg taenkte det nok ville tage en del tid og maaske vaere for tidligt at introducere det til ham, men som du skal se gik det over al forventning.
Det er som sagt en hel maaned siden idag at denne video er optaget, og paa davaerende tidspunkt fik vi uploaded den direkte til Instagram, og nu er det saa tid til endeligt at faa det store oejeblik officielt naalet fast paa bloggen.

Jeg lokkede Benjamin med udenfor allerde ved 8-tiden og vejret den weekend var fint, stadigt relativt lunt og solrigt. Cyklen var han meget begejstret for, og det tog ikke mere end tre ture med hjaelp fra mig foer han cyklede rundt ved egen hjaelp. Videon her er anden tur, som du kan se skulle han blot have en smule hjaelp til at holde balancen og saa stroeg han ellers afsted, cyklende som havde han gjort det mange gange foer.

Vi var meget imponerede og ogsaa lidt i vildrede, for hvad skulle vi saa faa resten af weekenden til at gaa med? Det var et stolt oejeblik for baade daddy og soen, og godt nok har han ikke cyklet meget paa den lille groenne Schwinn siden, men nu ved vi han kan og han er pludseligt blevet en hel del 'aeldre' i foraeldrenes oejne.
Har du ioevrigt lyst til at se billeder og video i 'real time' og ikke vente 30-40 dage paa indlaeg, saa er Tusindsmil altsaa nu at finde paa Instagram.

Milano

Det er et helt tilfaeldigt sammentraef at vi bliver i det Italienske og havde jeg ikke bevaeget mig ud i stoevlelandets hovedstad som titel paa forrige indlaeg, saa havde jeg nok heller ikke prioriteret at fortaelle om min business rejse til Milan sidst i November.

Piazza del Duomo

Paa kommer det alligevel, for der er sket saa meget i November vi ikke har berettet om endnu, at der ikke er noget logisk eller kronologisk sted at starte.

Galleria Vittorio Emanuele II

Milan er en spaendende by og vi fik en smule tid mellem kundebesoeg til at se de mest oplagte turistattraktioner. Domkirken Piazza del Duomo er et arkitektonisk kludetaeppe af naesten 700 aars vekslende stilarter, saa jeg fik genopfrisket lidt kunst- og arkitekturhistorie den morgen.

Mozzarella!

Leonardo's sidste nadver var der desvaerre ikke tid til, det er ellers eet af de faa historiske mestervaerker, jeg har til gode at opleve live.

Hele turen varede kun 5 dage rejse inklusiv, og det var rart at vaere tilbage i Europa for en stund og smage lidt lokale retter, her er det Risotto Milanese og Osso Buco fra en lille, traditionel milanesisk restaurant i baglokalerne af Fernet Branca fabrikken. Et sted kun de lokale kender til.

When in Rome ...

Efteraar og New England er lig Cyclocross. En sport, der ikke nyder den helt store udbredelse i Danmark til trods for ideelle forhold, i USA er det en stolt tradition og et af cykelsportens hoejdepunkter i mange stater.

Jeg har ikke tidligere haft fornoejelsen af cross - saesonen slutter for mig normalt i oktober og de fleste crossloeb er mere end en times koersel fra vores hjem, saa jeg synes ikke det har vaeret umagen vaerd.

I aar har jeg faaet en ny cykel og det motiverer selvfoelgelig til mere aktivitet og samtidigt er der kommet et par nye loeb inden for den magiske times radius.
Konceptet er simpelt: Landevejscykel med "mountainbike" daek, en bane paa graes, mudder, sand og skovbund, barrierer, der skal hoppes over - alt sammen saa mange gange som muligt paa 40-60 minutter alt efter klasse. Hoej puls og intensitet og en tradition for mudder, frost og oel i tredje halvlej.

Denne forgangne soendag deltog jeg saa i mit foerste cross-loeb i Newtown med en gruppe af kolleger og bekendte. En baade sjov og samtidigt udfordrende oplevelse, for med kun een traeningstur paa cyklen overhovedet var det lidt uvist hvad man gik i moede. Isaer idet cross indebaer afstigninger, loeb med cyklen og barrierer, der skal passeres saa hurtigt som muligt.



Der er ikke tid til at taenke, det er bare med at klikke ud i fart, hoppe af og haabe den anden fod foelger med. Og saa ioevrigt soerge for at faa baade cykel og mandskab med over barrieren, benet over sadlen og klikket i igen - hele sekvensen i loebet af et par sekunder.

Resultatet af anstrengelserne har jeg endnu ikke set, men det var vidst cirka midt i det 40 mand store felt. I det mindste kom der da nogle gode billeder ud af det synes jeg.

Kommer der saa flere cross loeb i fremtiden? Tjaa, det haaber jeg. Maaske ikke lige i 2014, men forhaabentligt senere hen. Det er ihvertfald en sjov sport

Halloween rester ...

Med en serie af kameraer og telefoner er det til tider svaert at faa alle billeder i betragtning inden et indlaeg gaar i luften. Det haender at nye photos dukker op efter blog-bussen har forladt peronnen, saa der er ikke andet at goere at komme efter det hen ad vejen.

Anjas telefon gemte paa et par billeder fra dagene omkring Halloween, som jeg syntes fortjente at komme paa bloggen. De kraever ikke den store introduktion, saa her er de uden yderligere omsvoeb:

Benjamin var pingvin paa selve Halloween aften, og Batman dagen foer paa kontorets Halloween fest.

Helena var prinsesse/fe/heks i skoen blanding, en hvid/pink version torsdag og den mere dystre sorte om fredagen. Deres mor var "blot" hende selv ved begge lejligheder.

Birthday Run

For et par uger siden var det stadig Oktober og lige foer Halloween. Loerdag efter Daddy's foedselsdag og 5K loeb i Sherwood Parken faa kilometer fra hvor vi bor.



Vi tog afsted hele familien, og efter Daddy's 5 kilometer loeb var der 'kids fun run' - kvart mil eller 100 meter. Egentligt havde vi talt om at Benjamin skulle loebe 100 meter, men da vi stod der i solen og Benjamin havde nummer paa maven tog vi den kvarte mil, altsaa 400 meter.

400 meter lyder maaske ikke af saa meget, men naar man kun er tre aar gammel, er det en lang distance at loebe uden stop. Daddy maatte heppe undervejs og holde lidt i haanden, men som du kan se var der smil paa laeben, da Benjamin krydsede maalstregen. Ikke som den foerste - langtfra, men helt sikkert som een af de yngste.

Efter loebet var der is til alle og da vejret var fint sad vi i graesset og hyggede til vi skulle hjem og Helena sove lur.

Resten af eftermiddagen foregik ogsaa udenfor i det gode vejr og alle de blade, der falder fra traerne her i Connecticut.