Ultimo Kina Part I

Så er der endeligt billeder fra den sidste uges rejse i Kina.
Lad mig starte med at forklare overskriften. Det er nemlig snart en kendsgerning at jeg skifter job fra Schwinn tilbage om man vil til en stilling indenfor Cannondale regi. Præcis hvad det drejer sig om er ikke offentliggjort og jeg kender faktisk ikke alle detaljer endnu. Hvorom alting er, så var dette min foreløbige sidste tur til Kina, her kommer første billedresume, part II og III følger de kommende dage.

Ankomst til Beijing.
Normalt flyver jeg over Hong Kong, men denne gang var mine besøg koncentreret i det nordøstlige Kina, så jeg fløj over Beijing hvilket gav mig mulighed for at se den nye lufthavnsterminal, der blev bygget frem mod OL 2008.













Det er 7 år siden jeg for en kort stund boede i Beijing, så jeg glædede mig til at gense byen, men det var først på hjemrejsen jeg havde tid til at lege tourist. Da jeg ankom stod chaufføren klar til at tage mig og min kollega videre til vores første destination.













Bilen vi bliver hentet i kalder vi kærligt for party-bussen, for der er indstalleret TV og sound system, der ville gøre selv den mest hærdede MTV-rapper misundelig. For ikke at tale om minibaren, læderindtrækket og plysfor.













Fra lufthavnen kørte vi direkte til fabrikken, hvor min opgave var at tjekkke samples af de produkter, vi lancerer til næste år. Det virker måske lidt tidligt at se på 2013-produkter i januar af 2012, men vi præsenterer hele den nye kollektion for første gang i marts. Derefter modtager vi de første ordrer og cyklerne bliver produceret til lancering i sommer og efterår alt efter hvor på kloden kunden befinder sig.













Ud over at se på cyklerne skal de selvfølgeligt også testkøres.













Jeg skal indspicere produktionen af stel og selve samlingen af cyklerne. Her er det et stel der er ved at blive rettet op efter det har gennemgået varmeudglødning.













Lakeringen er en vigtig del af vores kvalitetscheck. Her er det et eksempel på gode vilkår for arbejderne, som vi også fokuserer på. Renlighed, godt arbejdsklima med tilgængelige stole og musik over højtalerne er små, men vigtige faktorer når vi udvælger de fabrikker, der hjælper os med at fremstille cyklerne.













Design-teamet jeg arbejder med hjælper med at lave tilbehør og cykeldele, der er designet specielt til vores cykler. Her er det vores nye cruiser-dæk vi har lavet til 2013.













Schwinn opfandt den amerikanske cruiser tilbage i 50'erne og vi holder traditionen i hævd, da disse - for en europæer - særegne tohjulede er en vigtig del af amerikansk cykelkultur.

China check in

Efter nu at have været i Kuna i en uge har jeg fået et roligt øjeblik til at poste et par linier. Det er desværre fra telefonen, så det bliver uden billeder, men da jeg er tilbage i USA om 48 timer, så skal der nok komme kavalkade på bloggen. Telefonen er nemlig fyld af indtryk fra Beijing, Nanjing, Guangzhou og lidt der imellem, så der kommer snart en fyldestgørende opdatering fra Østen.
På gensyn.

Dagbog fra Tucson, AZ

Som Anja har beskrevet er jeg i Tucson, Arizona til salgmoede. Det er uden for saesonnen her, saa vi har faaet et fantastisk tilbud om at samle vores salgs-styrke paa en helse-resort udenfor Tucson hvor vi produkt folk praesenterer vores linier og nyheder.













Resortet er meget luksurioest, noget vi ikke er vant til i cykelbranchen. Der er masser af daglige yoga, wellness og meditations-tilbud, men vi er for det meste optaget i moeder og praesentationer. Imellem arbejdet kommer de ansatte med smoothies, protein-shakes og der er frisk frugt i alle rum man kommer frem. Selv menuen i restauranten om aftenen har kalorie-tal og fedt-procenter oplyst, saa der er ingen undskyldning for ikke at holde paa formerne.













Der er flere pools paa stedet, nogle med baner til svoemning, nogle med bobler og saa denne med volley-net. Der er ikke mange mennesker paa stedet, men de der er her ud over os gaar mest rundt i badekaaber og slippers.
Idag har jeg haft fri, saa vi er en lille gruppe, der er gaaet en runde golf. Ikke den vaerste beskaeftigelse i 20 graders varme og sol.













I morgen flyver jeg videre til Kina for at tjekke samples, og saa gaar det ellers hjemad igen naeste uge hvor Anja og Benjamin endeligt kommer hjem.

Til Salg

Efter et par maaneder med baby-blog er her lidt til cykelenthusiasterne:
Cervelo P4 evo fra 2010 saelges. Har tilhoert sponsoreret triathlet og har derfor lidt ridser hist of her fra transport.













Komponenter taeller Dura Ace/Ultegra gear, American Classic hjul og 3T kulfiber komponenter. Alt er i super funktionel stand og klar til race.
Cyklen befinder sig hos forhandler i Holbaek, klar til afhentning.
Se mere HER.

Sidste bid af 2011 - Part III (Anja)

Benjamin nyder at være i Danmark hos familien. Overalt hvor vi kommer frem er der familie og venner, der er lige så glade for at se os som vi er for at se Jer.












Morten er rejst til Arizona til salgsmøde, så nu er det kun Benjamin og jeg, der stadig er i DK.













Som du kan se nyder han stadig at bade og lege i vand og vi har ham på samme rutine som derhjemme, så han sover godt om natten.













Næste uge rejser vi hjem igen og mødes med Morten om onsdagen, så er ferien forbi for denne gang.

Sidste bid af 2011 - Part II

Ferie i Danmark er somregel hyggelig men stresset. Der er mange mennesker at besoege og alt for faa dage at goere det i, saa der har tidligere vaeret tidspunkter, hvor ferie foeltes som haardt arbejde.













Denne gang havde vi besluttet os for det skulle vaere anderledes, saa juleferien var blevet forlaenget med nytaar.













Og vi havde omgivet os med familie, der var glade for at se os og hjaelpe med at underholde og opdrage Benjamin, saa vi kunne hjaelpe til med forberedelserne til juleaften.













Vejret var venligere end sidste aar, hvor Danmark var daekket af sne, saa vi havde masser af muligheder for at komme ud og nyde det sjaellandske landskab.













Gaatur langs stranden er obligatorisk jule-aktivitet i Mortens del af familien og naar solen skinner er der utroligt smukt i Danmark.













Og der er masser af mulighed for at slippe sit indre legebarn ud.
























Benjamins foerste juleaften var hyggelig og afslappet, saa vi har faaet ladet batterierne godt og grundigt op.













Benjamin hyggede sig med at lege med onkel.













Og pakke gaver op med mor.

Sidste bid af 2011 - Part I

Godt Nytaar og tak for sidst! Vi er kommet godt ind i 2012 og haaber I alle er ved godt mod og helbred.
Anja og Benjamin er stadig i Danmark mens jeg er floejet til USA for at arbejde, foerst i Arizona og derefter et smut til Kina inden vi alle samles d. 18 Januar - hjemme igen.
Som lovet kommer her en lille billed-kavalkade som opsamling paa den sidste bid af 2011 som endte med at loebe ud alt for hurtigt til vi kunne opdatere bloggen. Vi har tilbragt de sidste dage i et fintmasket ferie-net, hvor ingen elektroniske stroemninger kunne komme ud, saa der er mange billeder og oplevelser, der ligger paa vores hardisk og venter.

I lufthavnen

At rejse med et spaedbarn er baade sjovt og udfordrende. Isaer naar man uventet skal skifte terminaler, har tonsvis a baggage med og ens kuffert bliver vaek undervejs.













Heldigvis har vi i Benjamin en joker af dimensioner. Spaendt paa maven af mor er han ikke til at staa for for andre klvinder, saa denne gang midt i kaoset og mylderet skaffede han os prioritet i koen til check-in, ekstra baggage-allowance, forbedrede pladser i flyet og personlig eskorte gennem lufthavnen. Det viser sig en baby er bedste middel til opgradering under flyrejse.













Ombord paa verdens stoerste passager-fly i form af AirFrance's Airbus A380 og alle er glade efter en kaotisk rejse til og gennem JFK lufthavn.

Glædelig jul

En lidt forsinket højtids-hilsen fra alle tre os til alle Jer. Vi er i Danmark og besøger familien, og gør alt for ikke at nærme os vores pc, iphones og ipad mere end højst nødvendigt.












Vi ser frem til at opdatere bloggen med en masse jule-billeder så snart ferien er ovre og vi er inde i 2012.
Godt nytår!

Benjamin 10 months

Nu er der kun fire dage til jul! Det virker helt surrealistisk naar man sidder her og kigger ud paa blaa himmel og groent graes, men den er altsaa god nok.













Vores lille dreng er blevet 10 maaneder gammel og skal snart "hjem" til Danmark og opleve sin foerste hoejtid. Han bliver sikkert mere interesseret i lysene og de mange mennesker han kommer til at moede, end hvad vi voksne normalt forbinder med jul og nytaar.













Vi har ikke koebt nogen saerlige gaver til ham, da han er alt for lille, men han faar en boerneopsparing, der om en god portion juleaftner gerne skulle hjaelpe med et koerekort, college-ophold eller en jordomrejse. Vi faar se.

Badeanstalt

Vi har juletravlt her i December med rejse, forberedelse til ferie og daglige gøremål, og så er det desværre bloggen, der kommer i sidste række. Vi har dog tid til at tage lidt billeder og video af Benjamin når han leger på gulvet eller i badekaret, der stadig er fast aftenrutine.



På gulvet bliver han ikke længe, han har travlt med at stå op og bevæge sig rundt om borde eller fra skabslåge til skabslåge, men når han er i badekaret har han tid og lyst til at udforske det våde element, hvilket giver os en tiltrængt pause.

Naar jeg bliver stor ...

Skal jeg vaere jungloer ligesom min far ...

Vandhund

Benjamin er rigtigt glad for vand, isaer den varme slags i badekaret. Efter nu i de sidste 3 uger at have vaeret forkoelet er han ved at vaere ovenpaa og de sidste 3 naetter har han sovet uafbrudt fra 8 aften til 5 morgen. Vi er back on track og badet er en del af forklaringen tror vi.













Det er nemlig fast rutine med et bad om aftenen, der varmer ham op og bruger en god halv time paa sjov og ballade mens mor og far laver mad og rydder op efter en lang dag. Nogen gange er Benjamin alene i sit lille badekar, andre gange har vi ham under bruseren eller i de voksnes kar sammen med een af os, oftest Morten.



Man skal selvfoelgelig holde lidt oeje med ham som du kan se, men han hygger sig gevaldigt med sine badedyr indtil han bliver en lille lyseroed rosin og er klar til at komme op igen.

Sidste fra Madison

Vi har afsluttet vores tur til Madison, WI for denne gang. Vi har haft en rigtigt hyggelig "ferie", selvom det har vaeret en kold fornoejelse.
De sidste dage brugte vi paa at shoppe, gaa i fitness og Morten var paa arbejde et par dage mens Benjamin og jeg besoegte boernemuseum og gik tur ved vandet.













Som vi skrev tidligere er Madison et lidt specielt sted, der paa mange maader ligner en by i Europa som vi kender det. Selv nogle af butikkerne vi troede vi havde vinket farvel til da vi flyttede har fundet vej over Atlanten.













Desvaerre blev vores tur hjem lidt laengere end forventet, da vi skulle skifte fly i Detroit. Amerikanske flyselskaber er i lige saa hoej kurs som Graeske statsobligationer, og denne gang var det vores tur til at strande i en tilfaeldig lufthavn halvvejs paa turen.













Godt at Benjamin har masser af taalmodighed, og saa har de i Detroit en interaktic, multimedie underjordisk tunnel mellem terminalerne, der kan underholde naar man har et par ekstra timer at skulle slaa ihjel.

Paa Benene

Benjamin nyder ogsaa at vaere ude i uvante omgivelser, der giver masser af udfordring og oplevelser. Paa vores Hiltonske hotelvaerelse er der gulvtaeppe, der indbyder til leg og udfoldelser, der ikke er lige let derhjemme.
Han har inden vi tog afsted vist han kunne komme op og staa paa sine ben, men det er foerst her paa vores tur han er blevet helt fortrolig med det. Et lavt sofabord, gode greb paa skabslaagerne og et bloedt underlag er perfekte forhold, naar man gerne vil fra alle fire til to.













Der er ingen tvivl om han nyder det, han rejser sig ved hver given lejlighed. Han vil ogsaa rigtigt gerne gaa med os mens vi holder ham i haenderne, saa vi traver op og ned ad gangen paa 9. sal.













Det varer sikkert ikke laenge foer han er rigtigt paa egne ben. Han er ikke nervoes for at kaste sig ud i projektet, han giver frygtloes slip paa sit greb naar vi er i naerheden i den tro at vi griber ham hver gang. Godt man har en ble paa og er godt polstret paa rumpen.

Dane County

Fordi vejret stadig leverer 15 graders sol og varme i Norwalk er vi taget på vinterferie til Wisconsin, der er kendt for køligt vintervejr og hvid jul. Anja har haft svært ved at komme i julestemning, så vi tænkte en gang kulde og sne kunne sætte gang i hendes indre hoejtids-barometer













Det er nu ikke hele sandheden, for så meget savner vi alligevel ikke frost og korte dage, men da jeg skulle afsted på arbejde og havde stort overskud af feriedage, der skal bruges før januar tog vi muligheden for at komme lidt afsted hjemmefra.
Flyrejsen gik fint med Benjamin på skødet og vi har nu været her i Madison siden onsdag.













Madison er en lille by på størrelse med Aalborg i staten Wisconsin. Området kaldes for Dane County efter dets grundlægger, der ikke var dansk, men bare hed Dane til efternavn. Stedet har dog danske eller nordiske aner med masser af landbrug, marker og en liberal tankegang, der er væsentlig anderledes end den vi kender fra Connecticut.













Her er masser af cykelstier, social bevidsthed, compact hybrid biler og taxier på naturgas. Slår man Madison, Wi op på wikipedia beskrives de med sætningen: 78 square miles surrounded by reality.
Og det er ikke kun for sjov, Madison blev i 1996 kåret til det bedste sted at bo i USA og det har lige siden aldrig været uden for top 10. Årsagen er simpel: lav arbejdsløshed, god infrastruktur, liberal politisk og religiøs kultur og et af landets bedre univeristeter i midtbyen, der bringer både arbejdspladser og viden til byen.
Isaer det med cykelstier kommer vi til at naevne nogle gange, for byen er foregangsby i USA, naar det drejer sig om at pleje tohjulede interesser. Midt gennem hele byen straekker sig en dedikeret tosporet cykelsti, der er mere end 20 kilometer lang og forbinder begge ender af byen med hinanden. Billedet her er fra et af vila-kvarterene stien skaerer igennem:













Naturen er også smuk, det minder meget om Danmark med murænelandskab, masser af marker og enge og cykelstier på næsten hver eneste større vej. To af USAs største cykelvirksomheder har til huse her, så det er ikke noget tilfælde, der er en cykelbutik på hvert gadehjørne.













Byen ligger på en tange klemt inde mellem to store søer, Lake Mendota og Monona. Det er den eneste af sin slags i USA, og midt mellem de to søer å tangens smalleste sted ligger The Capital, der er en tro kopi af Washingtons varemærke.













Bevidst bygget en fod lavere end sin storebror, og står man på pladsen kan man se begge søer, der ligger med kun to kilometers afstand. Resten af byen kredser så omking søerne, så selve området er et sjovt urbant ottetal med smuk udsigt hele vejen rundt.













Vi skal nok komme tilbage til Madison med flere billeder senere. Vi er her indtil onsdag, så måske vi også får sne at se inden vi tager tilbage til CT.