24 januar 2010

Andenhånds

Secondhand butikker og loppemarkeder er der, som så mange andre steder, en del af i Basel. Generelt er tøjmoden nogle år bagud i forhold til Skandinavien, så indholdet af genbrugsbutikkerne er tilsvarende et årti eller to forældet.
Det afholder os dog ikke fra at frekventere både tøj- og møbelbutikker, der specialiserer sig i andre folks aflagte remedier. Det er ikke fordi vi mangler noget og vi har da også sjældent noget med hjem, men det er underholdende at kigge alligevel.













Som nu disse ski, der for år tilbage var enhver smalhoftet , pomade-franksmands drøm på pisten, men som nu står og samler støv i mangel af sidecut.













Der findes også mange små, intime butikker i byen med selvstændige skræddere, designere og kunsthåndværkere, der altid er et besøg værd. Det er ofte til en pris lidt over gennemsnittet, men til gengæld også nogle unikke produkter.













Som så mange gange før fik vi heller ikke købt noget idag, men vi lod cyklerne stå derhjemme så vi fik gået en lang tur gennem byen i koldt, men klart vejr.

Ingen kommentarer: