Velo Club Allschwil (morten)

Igår aftes tog jeg og tre af mine kolleger ned til den lokale cykel klub for at få lidt adspredelse I vores cykel-rute-pallet.
Velo Club Alschwill er en lokal klub med 400 medlemmer fordelt på road, tri og mtb. Jeg har en gang tidligere været med klubben på mountainbike, men den dåg moedte kun een mand op, så det var lidt tamt.
Igår var det anderledes, selvom vi nok havde forventet et stoerre fremmoede end de 12 ryttere, der havde trodset de grå skyer over Basel.
Når man moeder nye ansigter i en cykelklub er det altid spændende at se hvor stærkt folk koerer. Man lurer lidt på deres cykler, deres hårvækst på benene og generelle statur for at få et preg om, hvor meget man kommer til at hænge på bakkerne. Vi resonerede os tilsyneladende alle fire frem til at klubbens medlemmer var hurtige, for vi satte os forsigtigt bagerst i gruppen på vej ind i Frankrig.















De foerste 20 km gik i fornuftigt tempo og i et spor. Hastigheden på flad vej var knap de 40 og vi kom frem gennem gruppen i takt med at folk skiftede foeringer. Jeg tog foerste træk i vores lille kvartet og det passede lige noejagtig med at vi ramte foerste bakke. Vi kom halvvejs op og sad kun og ventede på at bliver overhalet bagfra. Ingenting skete... Jeg slog ud og vente mig om, kun for at konstatere at vi kun sad 5 mand tilbage: 4 kolleger og en enkelt rytter i Velo-klub toej. Det var mildest talt lidt skuffende, for vi havde regnet med at skulle ud og blive sat på plads.
Resten af turen gik i godt tempo på de flade strækninger, men hver gang vi nærmede os en bakke bar det præg af tirsdags-rul. Set i bakspejlet er jeg sikker på der var flere ryttere, der holdt igen. Det må have været en restitutionstur for medlemmerne, for tempoet på flad vej og bakke hang ikke sammen.
Vi kom hjem efter 70 km uden de store anstrengelser og med en lidt mat fornemmelse i kroppen. Forhåbentligt træder de igennem næste gang så vi kan blive sat på bakkerne.