01 april 2008

Swiss Power Cup (morten)

Så er det snart ved at være alvor. Sæsonstarten er meget tæt på og idag er min tilmelding til Swiss Power Cup gået igennem. Cup'en består af otte afdelinger fordelt hen over foråret og sommeren og alle kan være med. Jeg skal deltage uden lisens, dvs. i motionsklassen. Derudover spænder deltagerne fra professionelle teams som Cannondale/Vredestein med Jacob Fuglsang ombord til børn helt ned til 6 år.
Løbene foregår forskelige steder i Schweiz og lørdag gælder det Winterthur, der ligger tæt på Zürich, knap 2 timers togtur fra Basel. Jeg skal køre søndag med de øvrige motionsklasser og børnene, mens det lørdag er de professionelle, der pudser OL-formen af. I min klasse er der 50 forhåndstilmeldte, men mon ikke det antal stiger en smule på dagen. Mit navn er at finde under K, men som en af de eneste har jeg ikke noget team eller klub at repræsentere. Noget tyder på at de folk, der stiller op i motionsklassen mener business...
















Ruten er 6,2 km lang med 181 højdemeter pr. omgang. Jeg skal køre 4 omgange, så det giver 24,8 km og 724 hm totalt. Det lyder udfordrende, og det er jeg sikker på det nok skal vise sig at være.
Min cykel er endnu ikke helt klar, der mangler stadig nogle stumper og min forgaffel er hos EightyAid for at blive tunet, så første løb bliver vist på vintercyklen. Så har jeg til gengæld 3x9 gearing, skulle stigningerne vise sig at kræve alle tre klinger i brug. Det satser jeg dog ikke på.

3 kommentarer:

andreas sagde ...

Team mil sonrisas = tusind smil på (skralde)Spansk
bare en tanke herfra..
Det lyder sku ellers lidt vildere en dusten herhjemme
go kamp
Andreas - Valby

Anja & Morten sagde ...

Hey Andreas! Super cool navn, det bruger jeg. Måske som sammentrækning: Team Milsonrisas.

Mange tak!

Andreas sagde ...

you're welcome...
Du skylder mig en team trøje ;o)
eller måske en Scalpel ;o) ;o) ;o=)))

Glæder mig til at høre dræbelige løbs-beretninger fra sporene. Gi dem baghjul..!!

Andreas