22 februar 2018

Welcome Ohio

Nu har vi vaeret totre, fire, nej FEM uger i Dayton, Ohio og saa maa det vaere tid til at beskrive hvordan den foerste tid er gaaet.
Det hele startede med vi forlod Belgien og vores adoptivhus. Det var med et haab om at det vil blive holdt ved lige af dets egentlige ejere, men det er tvivlsomt.

Flyturen gik faktisk over Koebenhavn, og vi rejste soendag d. 21 om aftenen fra Eindhoven.
Naeste dag saette vi os ind i en SAS maskine mod USA som Benjamin fint skrev i sin haand med sin nye "usynlige" pen:













Turen fra CPH til DAY gik OK, selvom det ekstra stop i Washington goer turen lidt laengere, end vi har vaeret vant til. Den gode nyhed er at naa man lander i Dayton saa er turen "hjem" kort og der er ingen koe eller ventetid.
Da vi ikke havde noget hjem skulle vi bo paa hotel de foerste par dage fra mandag aften, indtil vi skrev under paa koeb af vores nye (og foerste) hus. Det er ikke det letteste at bo paa hotel midt om vinteren uden legetoej eller andet end hvad der kan vaere i en kuffert, men med hjaelp fra en swimming pool gik det nogenlunde:













Tirsdag brugte vi paa at besoege Helenas nye skole, se vores nye hus udefra og om eftermiddagen skrev vi under paa koebsaftalen saa Tirsdag d. 23 januar lidt over 5:00 PM vi var husejere mindre end 24 timer efter vi var landet.













Vejret da vi ankom var generelt vinterligt med temperaturer lige over frysepunktet og enkelte dage med nedboer i form af sne og regn. Billedet her er taget foran Benjamins skole. Vi bor mindre end 1000 meter fra skolen, saa Benjamin gaar til skole med sin mor. Da Helena moeder senere end Benjamin faar hun fornoejelsen af at gaa frem og tilbage for saa at gaa op ad en stejl bakke til sin skole.













Naar man ikke er i skole kan man hjælpe derhjemme med at goere huset rent. Der var meget, der skulle goeres inden vores moebler ankom d. 8. Februar.














Indtil vores container kom havde vi to uger i et tomt hus. Vi sov paa et par enkelte madrasser og spiste af plastikbestik og paptallerkner. Det er en form for indendoers-camping vi efterhaanden har proevet et par gange, men det er foerste gang boernene er med helt fra start. Da vi kom til Connecticut var det blot Anja og jeg, og da vi flyttede til Belgien var det sommerferie og boernene tilbragte et par dage og uger i Danmark mens de voksne flyttede ind.














Naar der ikke er moebler maa man sidde i koekkenet og spise aftensmad. Vi havde heller ingen vaskemaskine, stoevsuger eller andre hjaelpemidler til at goere dagligdagen "normal".
Den stoerste udfordring var at faa malet i huset. Alle vaegge var en nuance af brun eller creme, og som lyselskende skandinaver ville vi have malet hvidt i alle rum. Da huset er paa 300 kvm er der mange vaegge og endnu flere paneler og doere.

Mens Anja organiserede maling med et par mere eller meget mindre stabile arbejdshaender fra Cincinatti tog boerne og jeg ud og ledte efter indendoersaktiviteter.













Vi moedte hurtigt vores nye naboer. Allerede den foerste weekend var mange af dem flinke at komme over og hilse paa. Vi blev inviteret til SuperBowl party og dinner ude i byen og vi fik indenfor faa dage opbygget et godt naboskab.














Vi bor lige ved Dayton University, saa der er mange smaa cafeer og restauranter indenfor 2-3 kilometer. Eet af stederne er et pizzaria, der allerede er blevet en favorit isaer blandt boernene. De unge ansatte i koekkenet underholder, saa det er blevet en hel attraktion blandt boernefamiier.













Vores naboer har ogsaa boern, der er lidt ældre end Benjamin og Helena, og de har spændende legetoej og husdyr man gerne maa lege med:













I det hele taget gik de foerste par uger godt her i Ohio til trods for den midlertidighed man til stadighed bor og navigerer i. Det er stressende og til tider frustrerende men det er gaaet saa godt som det kunne alt taget i betragtning.