Løbende træning

Triathlon sæsonnen står for døren, så Benjamin må vige spaltepladsen for lidt om tri og træning. Efter et par sæsonner med gradvis opbygning af træning og deltagelse i stævner har jeg vvalgt at gribe denne sæson lidt anderledes an. Først og fremmest har jeg gennem vinteren forsøgt at forbedre min løbe-evne, da det har holdt mig meget tilbage ikke at kunne løbe hurtigere end en tyk mand på vej til bageren på en søndag. Det er sjovt at komme op af vandet i top 10% og klare cyklingen i samme tempo, men når man dropper hele vejen ned gennem feltet på løbet er det lidt et antiklimaks at komme i mål.

Nuvel, SÅ mange kilometer er det heller ikke blevet til over årene 09-11 ser man på løbeturene, men jeg har dog gradvist kunne forbedre mine tider og tempi. Sidste år i oktober kulminerede det med en halvmarathon i 1:43, hvilket ikke er nogen rekord, faktisk langt fra, men på den kuperede rute var det ganske pænt i min terminologi.
Gennem vinteren har jeg trænet lidt flittigere end tidligere, især ved at inkoorperere intervaller i min træning. Jeg løber i gennemsnit kun 2-3 gange om ugen og kun 20 kilometer hvis alt går vel, men løber man pludselig med Benjamin foran sig i en vogn og nogle gode spurter undervejs, så virker det til at højne niveauet mere end blot at løbe længere, oftere.

Sidste weekend skulle formen så stå sin første prøve ved Mors Dag's 10K, der belejligt startede ud fra stranden lige hvor vi bor. Jeg troppede op 7:45 til start klokken 8:30, betalte mine 18 dollars og modtog en flot orange t-shirt i alt for stor og et nummer med et fem- et to-tal på.
Jeg formåede at klipse nummeret på brystet uden alt for store blodtab og var klar til start lige som Benjamin og fruen indfandt sig på lægderne. Taktikken var simpel, starte ud i et rimeligt, overkommeligt tempo, nå halvvejs ud på ruten og så ellers skrue op som der var ben til. Målet var 45 minutter for de relativt flade 10.000 meter.

Starten gik og vi var godt 300 løbere, der trådte an iført alt for stramt tøj. Ruten gik op langs vejen vi bor ud til, ind gennem centrum, stik nordpå til motorvejen og tilbage af den hovedvej, der igen kommer forbi vores hus og ned til stranden. Jeg kendte derfor stort set hvert et hjørne, ikke fordi der var nogen umiddelbar fordel i det.
Anja var så sød at tage lidt video af starten, men desværre var der ikke nogen plads på memorykortet, så det blev kun til et enkelt sekundt...



Det var måske lidt svært at se, så vi tager den lige i langsom gengivelse...

Da jeg var nået tilbage til målstregen havde Anja fået ryddet lidt op i billederne på kameraet, så det blev til en lidt længere finish sekvens. Jeg kom ind i tiden 43:37, så ganske godt efter egne standarder og et pace tempo på 7 minutter og 2 sekunder per mil, det er det hurtigste jeg nogensinde har målt, så det var jeg ganske godt tilfreds med.

Formen loger dermed godt for de forestående triathlons. Jeg er tilmeldt tre halv-Ironman løb og to olympiske distancer, så måske jeg i år kan koncentere mig mere om speed end om blot at komme hele vejen gennem løbet. Det vil være rart at kunne lukke lidt op for tempoet på cyklen og ikke skulle holde så meget tilbage for at spare kræfterne. Vi får se...