Sidste udkald ...

Det ville vaere synd og skam skulle vi levere en maaned uden indlaeg, saa her i januars absolut elvte time er det sidste udkald for at fortaelle lidt om starten paa 2016.

Det er helt surrealistisk at vi allerede er i februar om et oejeblik, vi synes lige vi var faerdige med 2015. Helt faerdige kan vi vist ikke haevde, for der mangler stadig nogle billeder og beretninger fra de sidste par uger af december, men det maa paent vente lidt endnu.

For skal vi lige for et oejeblik fokusere paa aarets foerste maaned, saa har det vaeret en atypisk foerste 31 dage. Som det sikkert ogsaa har vaeret i andre dele af verden har temperaturen vaeret hoejere end gennemsnittet og hvor vi sidste aar blev ramt af en masse sne, naermest uafbrudt i januar har vi kun faaet en enkelt snestorm herovre paa oestkysten.

Det startede ellers godt, da vi floej hjem fra vores juleferie havde vi klart heojtryksvejr, saa vi fra flyets vinduer kunne se sneen og isen over Alaska. Da vi ankom til USA var der ingen sne paa jorden, men det kom der sidste weekend, hvor det sneede uafbrudt hele loerdagen.

Efter en varm december var det rart endeligt at maerke vinteren og se aarets fjerde aarstid i fuld vinterflor.

Dagen efter var vi igen tilbage til sol og varmegrader, men ikke nok til at sneen forsvandt lige med det samme.

Boernene fik en lang, god dag i sneen med snemaend og besoeg af Julia og Quinn hvilket Benjamin var svaert begejstret for.

Januar har vi ogsaa sat rekord i besoeg paa skadestuen. Da vi kom hjem fra Danmark blev Helena ramt af en virus, der gjorde hun ikke spiste og knap drak noget i flere dage. Onsdag var Anja for tredje dag i traek paa skadestuen med Helena sent om aftenen, og laegerne var taet paa at indlaegge hende med tegn paa dehydration. Heldigvis fik vi lidt vand i hende og hele forloebet tog en hel uge foer Helena var sig selv igen. Hun maa have tabt et kilo eller to, for hun var maerktbart mere splejset end normalt, og det er foerst her to uger senere at hun er ved at have sin gamle robusthed igen.

Torsdag aften samme uge formaaede Benjamin at slaa sit hoved paa sofaen, saa Anja, der lige var koert en tur ud af huset for at faa lidt luft maatte smide hvad hun havde i haenderne i butikken og komme hjem efter Benjamin. Det tog lige endnu en tur til skadestuen og fire haefteklammer at fikse dette lille hul:

Idag har vi vaeret aarets foerste tur paa stranden. Nu hvor sneen er ved at vaere vaek og vi har haft skoent solrigt og varmt vejr har vi vaeret nede og se om legepladsen stadig staar. Det kraever som du kan se her en del oppakning, naar begge boern vil have cyklerne med som mor og far.

Summa sumarum en almindelig ualmindelig januar i vores familie. I februar staar den paa Benjamins foedselsdag og forhaabentligt mindre sne end sidste aar.

The Julekalender

Som de fleste, der laeser denne blog ved blander vores boern de to sprog de kan uden at blinke eller opfatte hvad der foregaar. Det er heller ikke noget vi laegger vaegt paa at rette i dagligdagen efter at have talt med Dorthe Bleses, professor ved Center for Boernesprog. Boernene skal nok rette sig selv naar de er klar til det og vi taler ogsaa kun dansk i hjemmet for at sikre de konstant er udsat for modersmaalet.

Med Daddy paa cafe loerdag d. 5 december

Vi taenker det er eet af de smaa saerpraeg, vi kommer til at savne naar det er vaek, saa jeg er begyndt at skrive nogle af de saetninger ned, som de ytrer til daglig.

Vi er ogsaa godt inde i december, og tid til at vise lidt billeder. Vejret taler vi tit om og det har vaeret helt atypisk varmt i december hidtil. 16-18 grader i weekenden og ikke en eneste dag i december med frost. Et par naetter med kuldegrader var der lige efter Thanksgiving, men saa vendte temperaturen igen nordpaa.

Det er saa atypisk at der helt tydeligt er noget "galt". Den store termostat er helt ude af trit med aarstiden og man savner naesten kulden. Det er svaert at tro det er ved at vaere jul, naar man ser boern spille bold i parken ifoert t-shirt og shorts. 

Vores boern har maaske en anelse meget toej paa til sammenligning, men der er ogsaa meget forkoelelse i luften og vi skal flyve loerdag, saa vi proever at vaere paa den sikre side. Denne weekend var vi i kirken og se Helena og Benjamin optraede i jule-historien, Helena som engel og Benjamin som en noget genert hyrde. Det kom der denne lille video ud af:

Isla Mujeres

Isla Mujeres eller Kvindernes ø, som det betyder paa Spansk er en 7 kilometer lang og 650 meter bred Oe lidt udenfor den Mexikanske kyst ved Cancun.















Oen har sit navn efter de mange statuer af den Maya gud Ix Chel, den Spanske udsending fandt, da de naede øen i 16-hundrede tallet. De vidste naturligvis ikke Ix Chel var gudinde for svangerskab og medicin i den Mayanske tro, saa de navngav oen paa simpel vis efter statuernes køn.

Det er kotume som turist at tage paa udflugter og opleve saa meget af destinationen som muligt og det er normalt noget, Anja og jeg sætter en ære i. Jeg havde ogsaa et spinkelt håb om at se nogle af de Maya templer og ruiner, der ligger cirka 2 timer fra Cancun.

Nej tak Daddy, menneskeofringer og solguder interesserer mig ikke.
Jeg bliver her...

Nu har vi jo børn med, saa to timer i bus og en lang dag ved gamle stenformationer var nok ikke lige det, vi skulle arrangere. Dertil var vi vist alle ogsaa trigeligt tilfredse med bare at slappe af, saa det var ikke foer de sidste to dage vi følte, der skulle ske noget "mere" end blot at samle skaller paa stranden og svømme i poolen.

...Hvor mange gange skal jeg sige det... Kan du ikke se jeg er optaget?

For at komme til Isla Mujeres skal man tage en form for transportmiddel ned til een af de tre havne, hvor færgen sejler fra. Vi valgte den offentlige transportmiddel til de cirka fem kilometer. Busserne kører STAERKT paa den lille hotelboulevard, og som man se paa Benjamins ansigtsudtryk kom vi ud at kore med den lokale Senior Schumacher.

Faergen tager kun et kvarter at krydse bugten og med afgange hver halve time er der paa en god dag masser af trafik til og fra oen.

Da vi sejlede over blaeste det haard vind til kuling, saa der var ikke mere end 20-30 mennesker med ombord. Vi fik derfor det meste af kahytten for os selv mens de fleste andre sad ovenpaa i det fri.

Grundet oens lille storrelse kører der primært taxa'er, scootere og golfbiler rundt i bybilledet. Der findes naturligvis private biler, men der er langt mellem dem. Vi lejede derfor en golfvogn og tog paa oplevelse, Anja og boernene vendt i den 'forkerte' retning.

Første stop var en skildpadde-farm seller rettere et (f)redningsprojekt, hvor skildpadder bliver opdrættet og sat ud igen, naar de har den rette størrelse til bedre at overleve. Der er mange strande paa Mexicos kyst, hvor havskildpadder yngler, men grundet turisme, forurening og hensynsløshed dør for mange unge padder til at holde bestanden ved lige.

Selv ved vores hotel var der en lille yngleplads, der var indhegnet saa turister ikke bevaegede sig ind og oedelagde de redder skildpadderne paa forunderlig vis vender tilbage til aar efter aar. Hvordan de goer det er stadig et mysterium, men paa en eller anden maade komme de samme hunner altid tilbage til praecis det samme sted efter at have svømmet tusindsvis af kilometre i aabent hav.

Efter at have fodret skildpadder i alle størrelser kørte vi videre til Mexicos østligste punkt, hvor der engang laa et Maya tempel. Det blaeste desvaerre i stykker i en storm for nogle aar siden, saa nu er der kun en ruin af ruinen tilbage.

Ser man mod vest ind mod kysten kan man skimte skylinen af hotelzonen i horisonten.

Frokost spiste vi ved stranden i en lille bugt, hvor der var et dykker-resort vaek fra den travle turist-strøm. Det mindede lidt om de steder, man finder i Thailand, hvor unge backpakkere rejser til for at vaere vaek fra det hele i nogle dage eller uger. Der var kun nogle faa unge par ved den ret unikke bar ved stranden.

En anden del af øens historie, der er meget interessant, er de beretninger om pirater og søfarer, der har besøgt øen gennem tiden. bugten mellem Isla Mujeres og Mexicos kyst var et yndet skjulested for nogle af søfartshistoriens mest berømte og berygtede pirater. Den historie maa vi have tilgode til en anden gang for efter en lang dag paa kvindernes ø spiste vi aftensmad og lagde to traette og vindblaeste børn i seng.

Til Cancun vands, lands og i luften ...

Der er masser at spændende dyr at se paa selv ved en feriedestination i Mexico. Vilde er nok en tvivlsom betegnelse at sætte paa dem, menneskevante er nok en mere præcis etiket. Under alle omstændigheder dyr, vi ikke lige har her i vores baghave.

Eksotiske fisk saa vi ingen af i det vilde, der var for store bølger ved stranden til man kunne svømme ud og dykke efter dem. Der er masser af snorkelmuligheder og rev ud for kysten, men det kræver lidt større boern. Paa billedet herunder kan man iøvrigt se hvordan vejret om eftermiddagen kunne blive meget voldsomt ude paa havet. Der var tydeligt baade regn og kraftig blæst, der de fleste dage blev oploest som fronten nærmede sig land. Vejrudsigten lovede regn hver anden dag, og der kom ogsaa spredte byger ind over stranden med jævne mellemrum flere dage. Det er varmt og solrigt om morgenen og saa tiltagende skydække om eftermiddagen. Et helt tydeligt tema man lige skal være klar over, naar man planlægger ferien.

Selve tangen, der udgoer hotel zonen som omraadet hedder er kun 300-500 meter bred, saa der er vand paa begge sider af hotellerne. Lagune ind mod land og kysten ud mod havet.

Lige over for vores hotel blandt high-end butikker og souvenirshops var der et akvarium med en fin lille lokal restaurant, saa der kunne vi sidde og se paa delfinerne og en række flotte og eksotiske fisk efter maden.

Een aften kom tjeneren hen og fortalte at hvis vi istedet for at se til højre ned til delfinerne istedet kiggede til venstre, saa laa der en 3 meter lang vild saltvandskrokodille og slappede af i solnedgangen. Og ganske rigtigt, desværre var det for mørkt til at tage et godt billede af, men 'spændende' at der var vilde krokodiller at par meter fra hvor vi sad og spiste kylling til aftensmad. Den gode nyhed var, at krokodillerne kun fandtes inde i lagunen og sjældent svømmede rundt om tangen og ud til strandende.

Apropros krybdyr var der masser af liguaner i klipperne omkring hotellet. Der var et par ruiner af gamle Maya templer og der sad de og nod solen.

Tilbage paa stranden var der ogsaa en art pelikaner, der kredsede om kystlinien. Som man kan se paa billedet her var de ikke just bonerte og floej meget tæt paa flere gange. Det ser ud som om den er photoshoppet ind i billedet.

Hvis de spottede fisk i bølgerne var de heller ikke blege for at dykke ned faa meter fra badende gæster.

Et par papegøjer saa vi ogsaa, først et par flyvender over hotellet og senere et par, der tydeligt var tamme og vist ikke naturligt forekomne i hotel zonen.

Naar Benjamin ikke var ude og bade eller lege i vandkanten gik det meste af tiden ved straenden med at samle skaller og tang, der skyllede i land hver nat. Der var ikke meget, men nok til man kunne kreere til et lille taarn.

En tegning i sandet er altid sjovt, naar man har fantasi til at fortælle gode historier:

Efter en lang dag nede paa stranden er det rart at komme op i lidt roligere vand og faa skyllet sandet af:

Saa goer det ikke saa meget at det drypper lidt fra oven, naar man kan lege med Daddy i poolen.

"... Do it again, do it again..."

Klokken 18:00 bliver det mørkt, og saa maa man komme med paa restaurant eller over og købe en is inden man skal i seng igen. En hel uge gik der med den samme rutine (eller mangel paa samme) foer vi fik lyst til at tage paa en tur uden for resortet. Mere om det senere.

Fire dage i Mexico

Mexico er et land fjernt fra Danmark, der ikke ringer mange klokker ud over slutrunden i '86, Tequila og sombreros. Det er ikke et oplagt feriemaal grundet den lange flyrejse og skkert ogsaa fordi vi danskere ikke kender saa meget til stedet.

Det aendrer sig, naar man kun bor fire timers flyrejse vaek, saa er det pludseligt et oplagt feriemaal. Vi vill gerne paa sol-ferie i aar og det er svaert at finde et sted, der passer alle vores kriterier: Direkte fly fra NYC, gerne med Star Alliance saa vi kan bruge vores optjente point, fornuftige akkomodations-muligheder og aktiviteter for boernene. Dertil kommer saa praktiske overvejelser, budget og visum-regler og vupti, saa er der gaaet 10 timer med at sidde og laese online reviews af hoteller og tjekke flypriser.
















Det er ikke let, og jeg forstaar godt hvorfor folk vi taler med vender tilbage til det samme sted gang paa gang. Faktum er at naar man har fundet noget der duer, saa stick to it som de siger.

Vi har proevet Bahamas, Hawaii og San Lucia og tegner man en 4-timers radius fra NYC med en passer, saa ser man at Florida, Miami og de caribiske oer er nogle af de eneste muligheder. Det lyder heller ikke daarligt, men Cancun i Mexico endte med at vaere valget da vi kunne flyve med vores point og faa en venner-og-familie rabat gennem en ansat hos Starwoods, hotelkaeden bag Westin Resorts som vi bor ved.

Cancun er et MEGET populaert feriested for amerikanere, saa her er turistet, men vi er kommet paa et tidspunkt lige inden thanksgiving, hvor her ikke er saa mange mennesker, saa resortet roligt og afslappet. Som man kan se paa billederne er vi ret alene paa stranden og der er heller ikke traengsel ved poolen.

Der er andre mennesker her, men det er et stort sted og vi holder os til den afdeling af resortet, hvor de aeldre og boernefammilierne holder til. Der er en stoerre pool centralt paa stedet, hvor der er flere gaester, men vi synes stranden er fantastisk og den er der ikke saa mange, der frekventerer.

Otte dage er vi afsted og som titlen beskriver er vi inde i den sidste halvdel. Der skal nok komme endnu et indlaeg med flere billeder fra omraadet her, men de foerste fire dage er foregaaet paa stranden, ved og i poolen og vores lille lejlighed med udsigt.

Boernene har let ved at bruge fantasien paa stranden og det er godt, for mor og far har fuldstaendigt forfejlet at pakke legetoej.

Norwalk November

Der er masser at lave i November, naar vejret er godt. I 2014 havde vi faaet den foerste sne til Thanksgiving, saa de 15-18 grader vi har haft de to foerste uger af November i aar er helt anderledes milde og rare.

Vi havde ogsaa proklameret at sidste uge af oktober bragte en ende til sommeren og cykling i korte bukser, men saa var der lige to dage tilbage foerste uge af 11. maaned.

I haven er bladene igang med at daekke de faa kvadratmeter graes vi har foruden at stoppe tagrenden eftertrykkeligt. Det er det samme scenario hvert aar, men lige imponerende hver gang.

Boernenes nye ynglingsaktivitet er at cykle paa skateramperne ved stranden og det er stadigt varmt nok til at man kan tage afsted uden at man skal have alt for meget toej paa.

Udsigten over vandet fejler ikke noget. Der er stadig aktivitet paa stranden selvom det naturligvis er af en lidt anden art end om sommeren.

Baade sejlere, windsurfere og kajakker er at spotte paa en almindelig weekend og det fortsaetter somregel med mindre vi faar is og sne som sidste aar.

Anja havde ogsaa et lille uheld med Volvo'en sidste uge, saa vi maatte en forudset tur paa vaerksted efter et nyt daek.