10 december 2007

10. December - til de stejle stigninger

Gave nr. 10 en lille komponent til Anja´s Klein, den har været længe ventet... Mountainbike er jo super sjovt, selvom man godt kan få nogle voldsomme blå mærker :-)

















Når man i en sportsgren som denne er relativt uerfaren, skulle denne lille klinge efter sigende være en hjælp, når stejle stigninger skal bestiges. Selv når underlaget er lidt mudret eller glat, så er det blot et spørgsmål om vilje, styrke i benene og teknik for at blive på cyklen.

09 december 2007

9. December - til den gode smag

China Jasmine Flovery - Orange Pekoe hedder Anjas gave nr. 9.

















Te fra den lokale delikatesse-butik. Orange Pekoe er en sort te-sort. Fyldig med kraftfuld blomstret og frugtrig aroma og en behagelig note af træ. Smagen er en anelse bitter uden at være skarp og teen har en sød eftersmag. Velbekomme!

Jeg ved hvorfor (morten)

I dag har jeg fundet ud af hvorfor jeg aldrig bliver lige så god som min bror til at køre mtb. Ikke at det er umuligt, jeg ved fra tidligere sportsgrene, at det er et spørgsmål om dedikation, vilje og ikke mindst tid. Og forstå mig ret, det betyder ikke at det er let, tværtimod. Men at blive god til en sportsgren er taknemmeligt fordi man altid har nogen at kunne sammenligne med, og at man ofte ved hvilke parametre, der skal forbedres på. Og stor respekt til de af mine venner og familie, der har succes med dette. Selvom jeg prioriterer mit job højt, kan man ikke lade være med at være misundelig på at køre rigtigt stærkt på cykel eller sejle rigtigt stærkt for den sags skyld. (Casper, Team T-bikes):

















En dag som i dag, hvor lysten er mindre end begrænset og vejret halvdårligt, er det dog en stor motivationsfaktor at vide, at der venter løb i foråret, og at der er andre der forventer jeg stiller til start i konkurrencedygtig tilstand. Og så er der den der modbydelige indre stemme, der konstant siger: ”Du bliver jo glad for det, når det er overstået”. Heldigvis har stemmen fået Anjas ansigt, så den er meget mere behagelig at lytte til, end i mine sejlsports-år.

















I dag har jeg også fundet ud af sandheden bag farven på min gamle og trofaste mtb. Da jeg købte den tilbage i 2001 synes jeg det var noget nær den ultimative stel/gaffel kombination jeg kunne komme i nærheden af for mine SU-kroner. Let stel og integreret gaffel, stivt nok til min 80 kg tunge krop. Og ikke mindst farven var jeg vild med – Battleship Grey stod der i kataloget. En nærmest tidsløs anodisering i en cool grå nuance, der bare stod godt til sølv og sorte komponenter.
I dag i bakkerne nord for Basel har jeg så fundet ud af hvor farven kommer fra: Sydtysk mudder! Lyst, lerholdigt jord blandet med vand giver farven Battleship Grey! Se bare hvor godt mudderet blender ind med rammen! Det er s** let at være cykeldesigner! Men anyway, jeg synes stadig anodiseringen er cool.

















Dagens dyr er et får. Og der er oven i købet et sort et af slagsen, Ikke symbolsk på nogen måde.

08 december 2007

Udsigt til sne

Hvad der end kommer ned fra himlen her i Basel, er stadig i flydende form. Temperaturen svinger mellem 5 og 12 grader og der er udsigt til regn hver eneste dag for tiden. Men sneen er ikke langt væk. I bakkerne/bjergene lige syd for Basel er der sne i 800 meters højde som man lige nøjagtig kan skimte på billedet.

















Kommer man en smule ind i Tyskland kan man klatre op i 500 meters højde ad små stier gennem vinmarker og skov. Desværre kom vi lidt for sent ud på turen i dag, så vi måtte vende om inden det blev for mørkt.

















Inden da nåede vi at køre langs med et tilløb til Rhinen, hvor vandstanden var noget højere end normalt grundet smeltevand fra bjergene. Flere steder stod der hejrer og fangede småfisk, og selvom det er lidt svært at se på billedet, er den vi fangede her faktisk så stor, at det på afstand lignede en stork.

















Der er dog heller ikke nogen af os der har studeret biologi på mere end gymnasie-niveau.

8. December - til højre hånd

Sneflokke kommer vrimlene.... og de kan bare komme an, for her vælter det ind med accessories, der kan holde Anja varm.

















Tiltlen "Til højre hånd" hentyder til at det ikke er et par, men blot én lækker varm handske, der var i dagens pakke. Praktisk da den kan benyttes til cykling, men absolut også når vi snart skal ud og lufte vores snowboards. Vi må blot krydse fingre for at venstre hånd også bliver begavet inden længe.

07 december 2007

7. December - til den søde tand

Et utal af undersøgelser viser at, dagens gave gavner kvindefiguren. Her kan vi dog afsløre, at selv den fineste schweiziske chokolade kun bør indtages i mindre mængder, ellers gavner chokolade ikke kvindefiguren, snarere tværtimod. Anja taler af erfaring...

















Historien om Lindt chokolade tager sit udspring i Zürich 1845, kun en times kørsel fra Basel. Far og søn Sprüngli åbnede en lille butik i den gamle bydel af Zürich, og her startede de produktinen af chokolade, som vi kender den, i fast form. Den fine chokolade blev hurtigt meget populær blandt det bedre borgerskab og blot efter to år blev efterspørgelsen så stor, at produktionen måtte flyttes til større lokaler. Forretningen var herefter i stabil fremdrift, i 1899 bød muligheden sig for Sprüngli at opkøbe chokoladefabrikken Lindt. På daværende tidspunkt var Rudolphe Lindt den mest anerkendte 'chokolade-maker', og dermed kunne det kun være klogt at fusionere med sådan en chokolade-kunstner. Det viste sig at være en god ide, idag ligger der Lindt & Sprüngli chokoladefabrikker mange steder i verden, og den schweiziske chokolade er verdenskendt.

06 december 2007

6. December - til et varmt hjerte

I vores lejlighed er der ikke udpræget varmt når det fryser udenfor. Store vinduer og højt til loftet gør sit til at holde varmen i skak. Især Anja fryser ofte om hænder og fødder, og derfor er dagens gave både praktisk og romantisk. Når en lille metalplade knækkes inden i plastikhjertet stiger temperaturen til 50 grader, hvor den bliver i godt en time eller to. Hjertet kan genbruges ved at koge det i 8 minutter, så kroppen kan varmes igen og igen.

















Super smart når vi også er inviteret på skiferie i uge 9, hvor det bliver rigtig godt med en lommevarmer i luffen.

05 december 2007

En dag på kontoret

Nogle gange bliver man bare nødt til at slukke computeren og ligge markerne fra sig for at begive sig ud på sin cykel. Når solen en sjælden gang skinner i december, det er vindstille og temperaturen er tocifret, så er det svært at sidde inde bag kontorets ruder.

















En dag som i dag er det heldigt man arbejder et sted hvor en times cykling betragtes som research.

5. December - til fisk og skaldyr

Som vi tidligere har nævnt, er vi begge glade for sushi. Med dagens pakke kan man godt forestille sig at den ædle japanske kogekunst kommer nærmere vores køkken.

04 december 2007

4. December - til den kolde skov

Dagens gave var shoecovers af den tykke slags, super gode i denne årstid, hvor vejret kan vise sig fra sin kølige og til tider våde side. Perfekt til en skøn mountainbike tur i skoven, særligt når man som Anja ofte fryser om fødderne. Ikke mindst, når man af og til ''stiger'' af cyklen og har fødderne i den bløde og mudrede skovbund. Til det formål er danske Grip Graps verdens bedste!

















If anyone wants to join us this saturday 8th of december for a nice ride in the Allschwil forest, you are very welcome. We leave from Gewerbestrasse 25, Allschwil at 1100 hours.

03 december 2007

3. December - til RAV4

Når det regner udenfor kan man godt ønske sig en lille bil at køre på arbejde eller i skole i. Da vi mødte hinanden havde Anja en Toyota RAV4, grundet hendes job som salgsrepræsentant for Gardenia Shoes. Her lå der altid en pakke V6 tyggegummi i handskerummet, fordi man som sælger skal være 'frisk' når man besøger kunderne (selvfølgelig uden tyggegummi i munden):-)

Livet er fedt...

Når det er søndag formiddag, og man står og ser ud over det Sydtyske landskab fra en bakketop. Højeste punkt behøver kun være 300 meter oppe før at man får en god udsigt, og når stigningerne er korte og skarpe kan man sagtens få sved på panden.

















Når vejret viser sig fra sin milde side med 10 graders varme og et solstrejf eller to, så er det svært ikke at få et smil på læben.

02 december 2007

2. December - til den lækreste

Pakke nr. 2 - en blød pakke!
Måske julekalenderen kan gå hen og bære præg af vores cykelinteresse?

















Vi ser frem til at vejret igen bliver til korte ærmer.

01 december 2007

1. December - til den søde juletid

Bag låge nummer 1 i Anjas julekalender gemte der sig på decembers første dag en pose brændte mandler. Det er ikke kun i Danmark de kandiserede nødder er en juletradition, også i Basels gader møder man den karakteristiske søde duft.

















På en lørdag aften forsvinder de desværre alt, alt for hurtigt :-)

Santa Claus is coming to town

Vi tilhører begge den generation, der er vokset op med en god, original tv-julekalender, der ikke er en genudsendelse fra sidste år. Desværre rækker DR TVs radiobølger ikke helt til Basel, så vi må ty til nettet for at se Yallahrup Færgeby på DR2. I stedet har vi fået vores helt egen kalender. I nattens mulm og mørke har Morten kreeret en gavekalender med 24 små og store overraskelser til Anja. Gaverne hænger fra snore i vores gæsteværelse og til hver gave er der et lille kort.

















Med kalenderen følger en lille opgave. Hver dag skal Anja ligge et billede af gaven på bloggen, så vi får vores egen interaktive julekalender. Til gaven er en lille ledetråd, så Anja måske kan gætte hvad der er i pakken. Samme ledetråd er titlen på blogindlægget.
Anja har dermed fået verdens første personlige multimedie-julekalender med indbygget Mac-use-experience.