18 februar 2019

Park

Da vi boede i Norwalk var der en skate park ved stranden som vi benyttede flittigt. Egentligt maatte man ikke bruge cykler paa ramperne, men da børnene brugte smaa kick-bikes uden pedaler, saa var de ifølge vores fortolkning nærmere beslægtet med løbehjul end cykler. Vi bøjede reglerne en smule og mødte op tidligt om formiddagen foer teenagerne kom ud af sengen.

Efteraar i Norwalk 2015 - Helena 2 aar















Vi brugte mange timer paa stranden i Norwalk lige fra begge boern var godt 2 aar gamle. Cyklerne var smaa, men modet til at proeve de store ramper fejlede ikke noget.















I Mol i Belgien var der ogsaa en skatebane, og der var der ingen problemer i at bruge cykler. Desværre var banen ikke ret stor, men det var taet paa hvor vi boede og vi kom der en del gange alligevel. Som børnene fik deres cykler med pedaler begyndte vi at cykle mere rundt paa vejene og i skoven frem for hen til ramperne, saa det stoppede lidt af sig selv. Her en video fra 2016 hvor de stadig er paa deres scooters inden de fik "rigtige" cykler:


I Dayton har de en indendoers BMX bane, hvor man maa bruge alle slags cykler, løbehjul og rulleskøjter. Vi lagde godt mærke til det sidste aar da vi kom til byen, men fik ikke kigget nærmere paa det. I denne weekend kom vi saa forbi ved et tilfælde og tog ind og besøgte Mike's Bike Park:














Parken er en indendørs to-etagers layout i en gammel industribygning der foer i tiden husede en varmeveksler fabrik. Der er højt til loftet hvilket sikrer der kan bygges rimeligt høje ramper og hop. Der er en god spredning paa sværhedsgraden i parken saa børn og voksne kan køre i relativ nærhed af hinanden. Der er børn ned til 3-4 aar paa ramperne uden et særligt begynder-afsnit skal man lige holde øjne aabne, naar man kører rundt paa banen. Heldigvis tager de rutinerede voksne og teenagere fint hensyn til de nye.


Benjamin og jeg var paa drenge-tur lørdag mens Helena var til fødselsdag, og da hun saa billederne af Benjamin cyklende rundt paa banen ville hun ogsaa med dagen efter, saa vi endte med at bruge en hel weekend ude hos Mike's.














Jeg kan ikke huske sidste vi nærmest har skulle hive børnene med hjem, til trods for de var ømme i hander og bagdele, havde indtil flere blaa maerker og forslaaede steder paa kroppen.














Idag dagen derpaa er vi saa gaaet paa jagt efter full-face hjelme, handsker og rigtige BMX cykler. Det kan godt ende med at blive en betydelig hobby for begge børn.