Indtil for ganske faa dage siden hed han nemlig det - Denjamin - hvis man spurgte Helena hvor hendes bror var henne.
Det var en - synes vi - nuttet udtalefejl vi ikke nænnede at rette, for hvad goer det, naar man er tre aar og har store blaa oejne..? Konsonanterne skal nok komme som tiden gaar.
Da jeg kom hjem fra Taiwan sidste uge lagde jeg maerke til at Helena udtalte hendes brors navn korrekt. Om det var efter nogle dage med farmor og farfar eller i skolen de har rettet hende ved jeg ikke, men det er ogsaa lige meget. Det var selvfoelgelig paa tide D blev til B.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar