31 januar 2016

Sidste udkald ...

Det ville vaere synd og skam skulle vi levere en maaned uden indlaeg, saa her i januars absolut elvte time er det sidste udkald for at fortaelle lidt om starten paa 2016.















Det er helt surrealistisk at vi allerede er i februar om et oejeblik, vi synes lige vi var faerdige med 2015. Helt faerdige kan vi vist ikke haevde, for der mangler stadig nogle billeder og beretninger fra de sidste par uger af december, men det maa paent vente lidt endnu.















For skal vi lige for et oejeblik fokusere paa aarets foerste maaned, saa har det vaeret en atypisk foerste 31 dage. Som det sikkert ogsaa har vaeret i andre dele af verden har temperaturen vaeret hoejere end gennemsnittet og hvor vi sidste aar blev ramt af en masse sne, naermest uafbrudt i januar har vi kun faaet en enkelt snestorm herovre paa oestkysten.















Det startede ellers godt, da vi floej hjem fra vores juleferie havde vi klart heojtryksvejr, saa vi fra flyets vinduer kunne se sneen og isen over Alaska. Da vi ankom til USA var der ingen sne paa jorden, men det kom der sidste weekend, hvor det sneede uafbrudt hele loerdagen.















Efter en varm december var det rart endeligt at maerke vinteren og se aarets fjerde aarstid i fuld vinterflor.















Dagen efter var vi igen tilbage til sol og varmegrader, men ikke nok til at sneen forsvandt lige med det samme.















Boernene fik en lang, god dag i sneen med snemaend og besoeg af Julia og Quinn hvilket Benjamin var svaert begejstret for.















Januar har vi ogsaa sat rekord i besoeg paa skadestuen. Da vi kom hjem fra Danmark blev Helena ramt af en virus, der gjorde hun ikke spiste og knap drak noget i flere dage. Onsdag var Anja for tredje dag i traek paa skadestuen med Helena sent om aftenen, og laegerne var taet paa at indlaegge hende med tegn paa dehydration. Heldigvis fik vi lidt vand i hende og hele forloebet tog en hel uge foer Helena var sig selv igen. Hun maa have tabt et kilo eller to, for hun var maerktbart mere splejset end normalt, og det er foerst her to uger senere at hun er ved at have sin gamle robusthed igen.















Torsdag aften samme uge formaaede Benjamin at slaa sit hoved paa sofaen, saa Anja, der lige var koert en tur ud af huset for at faa lidt luft maatte smide hvad hun havde i haenderne i butikken og komme hjem efter Benjamin. Det tog lige endnu en tur til skadestuen og fire haefteklammer at fikse dette lille hul:















Idag har vi vaeret aarets foerste tur paa stranden. Nu hvor sneen er ved at vaere vaek og vi har haft skoent solrigt og varmt vejr har vi vaeret nede og se om legepladsen stadig staar. Det kraever som du kan se her en del oppakning, naar begge boern vil have cyklerne med som mor og far.















Summa sumarum en almindelig ualmindelig januar i vores familie. I februar staar den paa Benjamins foedselsdag og forhaabentligt mindre sne end sidste aar.