12 august 2012

Challenge 2012

Siden Challenge Copenhagen startede for to år siden med at tilbyde Ironman distance triathlon i hjertet af København har vores lille familie deltaget. I år har vi ikke taget den lange vej til hovedstaden desværre, så jeg har måttet finde udfordring i andre events på denne side af jordkloden. Det er også gået fint, der er stadig to triathlons tilbage på programmet og sidste weekend gjorde jeg noget i andledning af mit challenge fravær, som jeg ikke har gjort længe, nemlig XC-MTB.




Min kollega havde tilmeldt sig et marathon løb, men blev forhindret i at deltage, så jeg sprang til uden nøje overvejelse af, hvor langt 65 kilometer i en skov egentligt er. Cykel lånte jeg på arbejdet, så min største udfordring var faktisk at finde min gamle camelbag frem fra gemmerne. 
Jeg fik ikke gjort cyklen klar før lørdag eftermiddag mens Benjamin sov middagslur, så prøveturen blev til tre gange op og ned ad vejen. Ikke helt optimalt efter 2 års fraværd, men jeg havde noteret koordinater fra min gamle Scalpel, fra dengang hjul var noget der kun kom i 26 tommer.



Lad det være sagt med det smme, 65 kilometers single trail er langt! Meget langt. Især for kontaktpunkter som hænder og bagdel, her en uge efter har jeg stadig nogle nerver i venstre hånd, der ikke fungerer endnu. Benene havde det udemærket indtil halvvejs på den sidste af de to runder, der begyndte alle mine muskler på skift at krampe i en sådan grad at jeg i mål ikke kunne komme af cyklen ved egen hjælp.
Første runde blev klaret i en time og 50 minutter og jeg sad i den forreste gruppe sammen med 5 andre. Jeg havde ved startsnoren overbevist min kollega om at jeg ville tage det roligt, men det holdt i cirka 30 sekunder da først skuddet lød. Der var hurtigt splittelse i feltet så jeg hang bare på de forreste, men set i bakspejlet brugte jeg alt for meget energi da min teknik var langt ringere end deres. 
Netop som vi kørte ud på anden omgang fik jeg et lille uheld med kæden, der satte sig fast mellem cassetten og stellet og da jeg svingede benet over cyklen igen fik jeg det første stik af krampe. Det fik mig til at drosle farten lidt ned og slippe de foreste, men det skulle vise sig at være for sent. Godt ti minutter senere startede inderlårene med at give efter, dem bruger man åbenbart på en anden måde på en MTB end en landevejscykel. Helt galt gik det på en lille opkørsel hvor personen foran mig lavede en fejl så jeg måtte bremse halvvejs oppe og hoppe af, der gav venstre ben kollektivt op, låste fuldstændig og jeg fik vist skreget nogle eder ud over den ellers smukke skovbund.















Ruten var fantastisk, ikke alt for mange sten, en god del rødder og 90% single trail. Små grusstier for de sidste 5% og en god snes højdemeter. Vi var kørt ind over grænsen til NY State og det hele foregik i en nationalpark med masser af skov og en natur, der mindede meget om en dansk rute, dog uden grantræer. da vi kom i mål var vi godt støvede og meget trætte, men det var et fantastisk løb. Anden omgang fik jeg sat 20 minutter til i forhold til den første, men kom ind som nummer 18 ud af 94 deltagende amatører uden licens i en tid lidt under 4 timer. 

Ingen kommentarer: