30 september 2011

Det er meget sjovere ...

... At handle ind med mor når man må sidde i indkøbsvognen frem for autostolen.
God weekend!

28 september 2011

Modepolitiet

Klæderne skaber manden siger de kloge og Mads Christensen. Derfor gør vi også et stort nummer ud af vores mindste størrelse ved at klæde ham moderigtigt på fra top til tå.
Tag nu som for eksempel denne grønne kreation fra Kristiansen delen af familien. I lækker fleece med næsten matchende orange knapper udformet som små roser. Hætten og den baggy bagdel scorer street credit "in tha hood" mens andre måske vil synes han mest af alt ligner klokkeblomsts alfe-ven.













Cute er han da, og det ER en meget praktisk dragt når vinden er lidt kold udenfor. Se selv HER hvordan en hætte kan bruges som skærm på en solrig dag.
Apropros sol, så er et par af onkel Simons solbriller også smarte, når man skal på cykeltur til stranden.













Vi må sande at vores Benjamin er en knock-out bedårende baby, der hverken slægter sin mor eller far på. Måske julegaverne i år til familien bliver live-size figurer af Benjamin i pap de kan have stående hjemme på kaminhylden.

24 september 2011

Play-date

I vores vennekreds er vi faktiske nogle stykker der er blevet forældre indenfor det sidste års tid, det skal udnyttes så Benjamin og jeg har haft besøg. Vi havde inviteret til brunch og leg i vores lille hus i Norwalk.













Når jeg skriver det skal udnyttes er det fordi børnene nu har vokset sig så store, at de kan få noget ud af at være sammen og lære lidt af hinanden.













Siddende er vores ven Ewan, liggende på maven Priska og med benene i vejret er det Eli.
Playing and having fun!













Priska only four months old, but already tall and strong enough to match Benjamins jumperoo.

<











Ewan crawling and walking -Benjamin maybe learning a few tricks.

De fire små hyggede sig gevaldigt og de store ligeså. Vejret var skønt så vi gik en tur til stranden.













Going for a nice walk to the beach in the beautiful weather.

Jeg er så glad for min cykel ...

Simon har været på besøg idag - mest for at afhente sin nye cykel, men forhåbentligt også for at få lidt familiært selskab. Vi er glade for han gider tage toget ud på landet, selvom her ikke foregår så meget som downtown Manhattan.













Til intermetropolitisk transport har han erhvervet sig en singlespeed cykel i retro kulør, som han straks afmonterede den ene bremse på. Det er ikke en rigtig fixie, da der er friløb på navet, men det er nok også smartest til debut i New Yorks gader.













Benjamin og jeg så på mens Simon samlede stumperne og vi fik købt både den ene og anden form for lås til den. Jeg kan forstå på mine venner og kolleger, der færdes i byen, at cyklerne er sidste led i den trafikale fødekæde, så man skal ikke regne med at ens cykel står hvor man efterlod den, hvis den er uden opsyn i mere end et par minutter. Vi må se om ikke det går, det ville være en skam at miste den.













Vi har også fået nyt køretøj til Benjamin i form af vores Chariot baby-vogn, der kan omdannes fra jogger til stroller til cykelanhænger til skivogn. Vi har godt nok begrænset vores brug til løb og cykling, så vi fik pumpet dækkene og kørte til Combo Beach cirka 8 kilometer fra hvor vi bor.













Man skal køre forsigtigt herovre især med en baby på slæb, men heldigvis tager bilisterne nogenlunde hensyn på en lørdag eftermiddag.













På stranden havde vi tid til at nyde det lune vejr inden Simon og Schwinn'en skulle med toget til byen igen. Tak for besøget, vi glæder os til næste gang.

21 september 2011

Benjamin 7 months

Benjamin er blevet 7 måneder denne uge mens vi forbereder os på efterår. Det er sjovt at huske tilbage på februar da han blev født, med sne overalt, varme på radiatorene og en familie, der pludselig blev til tre. Det var vinter dengang og det ser vi ikke frem til igen, men forhåbentligt har vi mange uger med godt vejr indtil kalenderen siger 2012.
Da han blev født var han meget lille og kunne ikke særligt meget. Nu er han ret stor, ihvertfald om livet, og han kan en masse skal vi sige det selv. Det er en spændende oplevelse at se ham vokse dag for dag, både på vægten og rent personlighedsmæssigt. Han er ved at udvikle sin egen lille attitude og temperament ligesom vi efterhånden ved hvad han har lyst til, når han er i et bestemt humør. Som vi har vist på bloggen er han en stærk lille dreng, der kan vende og dreje sig selv efter behag, og som du nu skal se på videoen herunder går der ikke lang tid før han er rigtig mobil. Så bliver vores lille klump for alvor et rigtigt lille menneske.

19 september 2011

En typisk arbejdsdag

Hvis du gik og troede arbejdsdagen i et sportsfirma går foran computeren med kedelige excel-ark og 1000-vis af emails, så tager du helt fejl. Well, måske ikke helt, for man kan godt få 100 emails på en god dag og der er en del excel-dokumenter i omløb, men til forskel fra så mange andre industrier går en del af tiden med motion og leg.



Seneste hit på vores kontor er radiostyrede biler. Der er efterhånden mindst 10 på kontoret, hvor der er daglige ræs i frokost pausen eller efter arbejdstid. At være teknisk interesseret og almen nysgerrig er en del af jobbeskrivelsen for de fleste af vores stillinger, og selvom vi ikke er Google, så opfordres alle til at bruge nogle timer om ugen på aktiviteter, der ligger ud over deres klassiske jobmæssige rammer. Som eksempelvis at undersøge hvor mange tæsk en elektrisk modelbil kan klare på BMX-rampen. en hel del viser det sig, vi har haft dem i en måned og de kører stadig selv efter denne behandling.

17 september 2011

Tarrywile

Det er ved at være et stykke tid siden vi havde Simon på besøg sidst, så dette indlæg er udkommet med DSB'sk præcision. Simon er forlængst flyttet ind i hans nye lejleghed med både seng og dør, så han har vinket farvel til vores luksus-domicil for en stund.














Inden han rejste fik vi muligheden for at tage ham med ud i det Connecticut'ske landskab, nærmere betegnet Terrywile park i Danbury. Det var mest fordi vi var inviteret til fødselsdags-BBQ, men vi brugte lidt tid deroppe på at gå en tur i parken.













Den søndag for to uger siden var det varmt og fugtigt, mens det i denne uge er slået om til efterårsvejr. Der er stadig sol og varme, men nu kun 20 grader og en kold, klar fornemmelse i luften, der indikerer at sommeren er forbi for denne gang.

14 september 2011

2 for 2 ...

Efter nu at være blevet pensioneret fra Ironman racing skal den sparsomme fritid og Benjamins børneopsparing bruges på noget andet. Efter succesfyldt at have entreret laserjolle-klassen herovre med en sejr i foråret, skulle jeg ud og forsvare de dansk/finske farver sidste weekend ved efterårsregatta i vores nye yacht club.
Det var lidt af et tilfælde jeg kom med denne gang, for vi fik først notits om sejladsen dagen før, så der var heller ikke mere end en håndfuld sejlere til start.













In the Volvo corner - the undefeated champion!

Selvom jeg gjorde hvad jeg kunne for at sabotere mine egne muligheder lykkedes det at vinde regattaen, da der ud på eftermiddagen kom en god, jævn vind ind i bugten fra syd. Indtil da havde jeg og to andre skiftedes til at tage prikkerne (førstepladserne), så efter 4 sejladser lå vi helt lige. Jeg havde ellers føringen flere gange, men kagede rundt i manøvrer og var milimeter fra at ende i det våde element et par gange.
Heldigvis kunne jeg vinde de tre sidste i streg, så der ikke var nogen tvivl om det samlede udfald. Jeg syntes godt nok hængeteknik og fysik var langt væk, men på den korte bane havde jeg 10% ekstra fart at skyde med når pustene kom ind, så jeg kunne endnu en gang drage fordel af tilfældigheder.
Historien bliver yderligere grotesk idet der over året afholdes tre holiday-sejladser: 1 om foråret, 1 midt på sommeren og denne til efteråret ved labor day. Da jeg vandt forårets sejlads, sommerens blev aflyst pga manglende vind, og jeg nu har vundet efterårets regatta, så vinder jeg CPYCs samlede Laser-mesterskab 2011. Præcis hvad præmien er ved jeg ikke endnu, da den uddeles til november til årets afslutningsfest.

Den ubesejrede statistik bliver sat på prøve til oktober, hvor den samlede vintersejlads bliver sat igang. Der kan være op til 60 både til start, så jeg får min sag for til frostbiting.

Benjamin snart 7 måneder

Vores lille rod fylder snart 7 måneder - tiden flyver afsted med næsten samme hast som hukommelsen fyldes på vores digitale kammera og iPhones.













Jeg kan ikke huske hvad vi senest har fortalt Benjamin har "lært", men vi har vist billeder af ham både værende mobil, spisende fast føde både med og uden forældrenes hjælp. Hans første små tænder er fuldt synlige og han gnaver i alt han kan komme til inklusiv fingre og designermøbler.













Vi har indført nogle faste aftenrammer for at få ham til at sove mere konsistent, så når jeg kommer hjem efter arbejde bader han og jeg sammen før vi tager nattøj på og spiser aftensmad. Han får mos, frugt og flaske i den rækkefølge før han sidder ved bordet sammen med os og spiser. Han får en gulerod at tygge i og vi spiser vores aftensmad.













Om dagen er der masser af energi, lige fra 06:30 om morgenen og til langt ud på eftermiddagen. Det går op og ned med at få ham til at sove til middag, men det virker til det går bedre i weekenden når vi begge er omkring ham.













Det er også svært at holde ham ude af vores aktiviteter, han vil bare gerne være med hvor det sker uanset om det er under bruseren, på græsplænen eller i køkkenet. Man skal nok ikke klage over han er en aktiv lille fyr.

11 september 2011

Babyløb Part II

Løbeturen igår var så stor en success, at vi ville gentage kunststykket søndag formiddag. Vi er godt klar over datoen og al den opmærksomhed, der er på New York, men vi synes altså ikke det var værd at tage til byen når solen skinnede fra en skyfri himmel på hvad der måske viser sig at være årets sidste sommerdag.













Så med Benjamin i vognen og løbeskoene på, tog vi turen til Yacht klubben og tjekkede om min laser-jolle stod, hvor jeg efterlod den sidste weekend. Det blogindlæg har I stadig til gode derude.













Benjamin er godt tilfreds med at sidde i vognen mens vi løber derudaf, han sov fra første 100 meter og hele vejen til vi kom hjem. Han sad bare helt stille og slappede af, han havde gjort hvad han kunne for at holde solens stråler ude af øjnene.













Babylivet er værd at leve når mor og far gør alt det hårde arbejde!

10 september 2011

Baby on the run ...

Vi har bestilt en babyjogger deluxe gennem een af Mortens kontakter. Deluxe fordi den kommer med nogle forskellige "kits", der monteres efter aktivitet, så man kan både cykle, løbe, gå tur, hike og sågar bruge den med ski på til langrend.
Desværre har UPS forfejlet adressen, så lige nu står den et sted i staten Washington. Frustrerende, når vi gerne vil have Benjamin ud på tur, og han er forlængst blevet seks måneder gammel, så han kan sagtens klare at være passager over længere tid.













Schwinn laver ud over cykler også andre selvdrevne køretøjer, så vi har indhentet en sample af en Schwinn jogger. Den er knap så raffineret som den, der forhåbentligt snart er på vej fra Washington, men den fungerer fint til en kort tur lørdag morgen.













Med Benjamin sikkert fastgjort bag remme og seler tog vi ud og løbe sammen inden det blev alt for varmt. Sommeren har nemlig ikke sluppet sit tag i Norwalk, så det var godt at "taget" over Benjamin gav skygge i solen.













Det er selvsagt ikke hurtigere at løbe med vogn frem for uden, men det gik fint og Benjamin fik helt tårer i øjnene over så hyggeligt det var at være med ude.... Eller også var det den fartvind vi trods alt fik genereret. Vi må have et par solbriller til ham.













Løbetur med de voksne tærrer på kræfterne, så Benjamin faldt i søvn i vognen efter en godkendt indsats. Det er ikke let at følge med mor og far, men han klarede det godt sine små, choppy ben til trods.

09 september 2011

Babytainment

Det kraever ikke mange tricks og krumspring at underholde Benjamin. Han er meget opmaerksom paa hvad vi laver og kun sur naar han ikke laengere kan vaere med, enten fordi han er for traet eller skal spise sin egen mad.



I loebet af dagen tager Anja det haarde slid med at holde ham beskaeftiget - det er ikke for boern eller svage sjaele, der behoever soevn eller hvile. Det har Benjamin ikke tid til, saa det er mere end et fuldtidsjob at vaere hjemmegaaende mor for en 0.5-aarig. Jeg kan supportere i weekenden og goere mit bedste for at underholde den lille pode.

06 september 2011

Maine Lobster

I arbejds medfør er jeg kørt de knap 500 kilometer til Freeport i staten Maine for at mødes med en kunde. Freeport er en lille hyggelig by, der har et meget skandinavisk islæt og stemning. Min outdatede iPhone er ikke så god til at uploade billeder eller også er mine tommelfingre for store, under alle omstændigheder følger billederne først imorgen.
Husene er små og hvide, gaderne er stejle og fører tilsyneladende alle ned til havn eller forankrede både i en lille vig. Stemningen er meget maritim, så der er en blanding af svensk skærgård og sydfynsk øhav at spore.
Maine er kendt for sin hummer, så jeg har fundet den bedste fiske restaurant i byen at blogge fra. Hummeren ER god, selvom man arbejder til mindsteløn kan man lykkeligvis godt dinere med stil. Dog skal det tilføjes at restauranten på ingen måde er hip, det er hr-og-fru Freeport, en håndfuld turister og amerikansk krostemning.
Billeder imorgen...

04 september 2011

B+S Kristiansen

Rent blogmaessigt maa vi konstatere vi er inde i en svingende formkurve. Der gaar gerne et par dage mellem indlaeg under vanlige forhold, men her paa det sidste har det knebet med de digitale rejsebreve.
Bedre er det heller ikke blevet af at vi har faaet et ekstra barn at tage os af. Eller - han er maaske ikke lige et barn naar man ser paa foedselsattesten, - men hvor om alting er har vi faaet besoeg af bror Simon fra Danmark. Han skal arbejde i New York i et lille aar, men de har aabentbart ikke nogen senge derinde, for han crasher her i vores luksurioese gaestevaerelse.













Morgenloeb er en del af all inclusive ferie-pakke 3.

Casa del Tusindsmil er ikke saadan at forlade, naar der staar morgenmad paa bordet (hvis man tager det ud af skabet) og vandet i bruseren er friskt og varmt (naar man har puttet en dollar i automaten), saa vi forstaar godt han bliver hos os og spenderer fritiden. Det er nu ogsaa hyggeligt, og huslejen kan heldigvis afregnes i naturalier, saa baade volvoen og WC-kummen skinner hoejglanspoleret.













I'm too sexy for my uncle...

Benjamin har ogsaa taget vel imod sin fadder, selvom man godt kan maerke Simon er en anelse misunderlig paa Benjamins good looks og kvinde-taekke.
Simon har ioevrigt ogsaa en slags blog, noget med frugthandel vist nok..: Koeb Bananer!

01 september 2011

Den lange vej hjem ...

Jeg har læst at eksperter på området hævder det tager gennemsnitligt to til fire uger at komme sig over en Ironman og at de flestes krop vil være påvirket af anstrengelserne i mindst en måned efter løbet. Professionelle atleter genopbygger naturligvis hurtigere, men ser man på selv de travleste proffer er de ikke til start til to fulde IMs i samme kalendermaaned.













Det har ogsaa taget mig nogen tid at komme paa cyklen denne gang, for slet ikke at tale om at loebe. Jeg commutede til arbejde en lille uge efter Challenge, og det var en haard omgang selvom jeg to den med ro. Desvaerre har jeg ikke et powermeter (endnu), der maaler watt, men jeg vil tro jeg har vaeret 20-25% under vanlig pendler-tempo.













Heldigvis er benene saa smaat kommet i omdrejninger her tre uger efter og jeg kan maerke at jeg kan traede lidt haardere i pedalerne igen. Desvaerre er turen til arbejde begyndt at kede mig, saa jeg er startet paa en ny og laengere rute, der i tilgift er et gangske smukt syn.













Det er godt nok en 10 km omvej, men som efteraaret skrider frem faar jeg sikkert oftere og oftere brug for variation, naar jeg lader volvoen staa hjemme og tramper afsted ifoert stramt spandex fra top til taa...