31 marts 2011

Benjamin i byen

Selvom man kun er 5 uger gammel kan man godt komme med mor og far i byen. Ogsaa selvom det er en af verdens mest pulserende storbyer man skal slaa sine baby-folder i.
New York er nu ikke den letteste by at have en baby med paa besoeg i, lad det vaere sagt med det samme. Foerst og fremmest skal man jo have en oppakning med som til en jordomrejse selvom man kun skal vaere vaek to dage: Barnevogn til gaatur, babystol til bilen og lift til at sove i - foer man faar set sig om har man moebler nok til at huse en mindre sigoejner-koloni. Vi skulle ovenikoebet pakkes ind i en lille Audi, saa vi pakkede kreativt inden vi tog afsted tirsdag aften.













I byen skulle vi bo paa det fashionable The Standard hotel paa Manhattan som Mortens chef havde valgt til det arrangement Mortens arbejde stod for. Mens han og PR teamet holdt hof for 40 journalister tog Benjamin og jeg ud og saa paa byen.













Han er helt vild med at koere i vores importerede barnevogn, selv paa New Yorks slidte gader var han glad og tilfreds med den ujaevne koersel og larmen fra trafikken. Vi havde nogle venner vi skulle besoege, saa vi travede hele vejen fra 14th Street til 48th og tilbage igen. Det er nok i naerheden af 10 km samlet for dagen, saa vi var godt traette da vi kom tilbage til Mortens arrangement, hvor vi skulle deltage klokken 4.00.













Efter at redaktoererne og journalisterne var gaaet hjem skulle Morten og firmaet vaere vaerter for en raekke Mommy-bloggere - en samling moedre, der bruger deres tid paa at blogge om moderskab og de produkter, de kommer i naerheden af derigennem. Lidt ligesom jeg goer nu.
Da Morten designer en del boernecykler skulle familierne komme paa besoeg til en boerne-cykel-aften, saa der var lagt op til boerne-stoej, ringende klokker og snurrende pedaler hele aftenen. Jeg er desvaerre alt for traet til at skrive om det lige nu, saa det maa vente til imorgen. Benjamin er lige faldet i soevn og Morten arbejder paa at indhente de forsoemte emails, saa jeg vil gaa i seng nu og blogge videre imorgen.
Godnat!

27 marts 2011

Taiwan kort fortalt ...

Der er ikke meget at berette fra Taiwan i denne omgang. Jeg forsøgte at gøre turen så kort som muligt for at komme hjem til familien, og med et kompakt program får man ikke set meget andet end hotelværelset, mødelokaler og restauranter.
Jeg var dog heldig at kunne klemme en cykeltur ind i agendaen på en mandag morgen efter vores salgsmøde havde stået på hele weekenden. Under dække af at skulle teste en ny prototype kastede jeg mig ud i morgen-mylder-trafikken sammen med en asiatisk kollega.













7:30 stod jeg og cyklen klar og ventede på at komme ud af den smog-beklædte Taichung by. Ud over ny ramme, var der nye hjul og den nye Shimano Ultegra gruppe monteret, så der var masser af grund til at glæde sig til en times let motion i bakkerne omkring bygrænsen.













Desværre varede glæden kun kort, for mit bagdæk mistede pusten allerede efter 15 km.
Vi var lige begyndt at komme på landevejen, og med den måde punkteringen viste sig, tror jeg fælgbåndet var installeret forkert og dermed lod slangen komme i berøring med en skarp kant omkring et eger hul.













Uanset hvad var der ikke andet at gøre end at fange en taxi for at komme tilbage til hotellet. Ingen af os havde ekstra slanger med hvilket naturligvis er en utilgivelig rookie-mistake.

Nærmest utrøstelig kom jeg tilbage til hotellet med min nu deflaterede prototype som jeg gav tilbage til nogle kyndige mekanikere, så måtte de om resten bare jeg fik et sæt nye dæk på. Vittoria skulle jeg ihvertfald ikke prøve lykken med igen.
Cyklen blev derefter pakket og sendt med mig tiil USA, hvor jeg så kan teste videre. Som plaster på såret tog jeg mig tid til en times massage om aftenen sammen med min ven og kollega Juan.

26 marts 2011

Benjamin 5 uger

Det er ikke megen tid man har til at skrive blog mellem bleskift, amning, husholdning og et minimum af motion. Jeg er netop kommet hjem fra Asien og Anjas forældre er taget tilbage til Danmark, så hele hytten står på den anden ende indtil vi kommer ind i totakst-rytmen igen.
Benjamin bidrager heldigvis til fællesskabet ved at trives og kun forlange et minimum for at være tilfreds. Når han er vågen er han for det meste glad og når han sover sørger han for at vågne med 3 til 5 timers mellemrum, så vi skal ikke klage.
Billeder og tekst fra Asien følger imorgen (forhåbentligt), men i første omgang synes vi det var vigtigere at fejre Benjamins første 5 uger på bloggen.













Hvis du ikke er til baby-snak skal du nok slukke computeren eller surfe væk nu, for de næste 8-9 billeder er af "Verdens Sødeste Barn" som vi naturligt og meget originalt har døbt ham. Bloggen kommer til at handle om mere og andet i fremtiden, men lige nu står menuen altså mest på baby så hvis du er mere til triathlon og cykler kommer du til at vente en dag eller to endnu.













Døbes skal han på et tidspunkt, og vi er ved at vænne ham til vandet i hans lille blå badekar. Svømme skal han også lære når han bliver ældre, uanset om han vil være triatlet eller ej.













Det sker at han og mor ikke er helt enig om tingene, men heldigvis bliver de hurtigt gode venner igen, selvom han her på billedet stadig ser lidt utrøstelig ud.













For at gøre skaden god igen, skruer han charmen på og forsøger at imponere os med at fløjte.













Benjamin er også ved at få nye venner, her er det Hannah med hendes baby Ewan, som hun har med sin mand Jeremy, der er en god kollega og har figureret på bloggen et par gange i andre anledninger.













Hver aften er det mit ansvar at give ham sin natmad omkring klokken 23, før vi skal i seng. Anja er allerede i køjen og forsøger at få et par timers søvn, inden hun skal op omkring klokken 2 eller 3 afhængig af hvor meget han sover. Efter en lang dag kan man godt være træt allerede klokken 21.30, hvor dette billede er taget.













Hermed lige det sidste snapshot, som hans mor har stået for mens jeg har været ude og rejse. Det er hård kost at modtage den slags billeder, når man står ovre på den anden side af jorden og forsøger at gøre sit arbejde, men det skal jo til.













Apropos arbejde kommer der et par baby-fri billeder på imorgen fra Asien.
God weekend.

22 marts 2011

Glad og tilfreds

Vi kan ikke udtrykke vores taknemlighed nok. Benjamin har fået en velkomst der ikke kan beskrives med ord. Trods de tusinds mil der er; har familie og venner fra nær og fjern været overraskende generøse og sendt søde tanker og ord, legetøj, tøj hjemmebragt såvel som hjemmegjort.













Den seneste pakke der er blevet leveret er fra farmor og farfar i Holbæk. Farmor har haft fuld fart på symaskinen og der er blevet produceret bukser, jakker og heldragter, så Benjamin kan blive pakket godt ind når vi skal ud.













Endnu en gang sender vi tusind smil og knus til alle jer der følger os her på bloggen, og ikke mindst en stor tak til dig der har budt vores lille Spunk velkommen til verden. Som billedet tydeligt viser er han glad og tilfreds.

19 marts 2011

4 uger

Det er rigtig dejligt at bedstemor og bedstefar er på besøg for vi hygger os enormt meget, jeg bliver nemlig puslet og nusset om. Selvom jeg bøvser og strinter på dem både tidligt og sent, får jeg at vide jeg er en dejlig dreng. Dagene flyver afsted, jeg vokser mig stor og stærk, og jeg har hastigt rundet de 28 dage i kalenderen.













Far er på forretningstur men jeg glæder mig meget til at vise hvilken tarzan jeg er blevet.

17 marts 2011

Mellem måltider og bleskift

Vi fortsætter med glimtet i øjet. Først og fremmest en stor tak til familie og venner der har bidraget til overvægten i Hr. og fru Mortensens kufferter da de skulle drage over Atlanten. Benjamin er blevet begavet i stor stil.













Dagene er som fløjet af sted siden mine forældre er ankommet for nu 11 dage siden. Det er rart med et ekstra sæt hænder særligt nu hvor Mortens job har kaldt ham til Asien. Pt er det udelukkende Benjamin der sætter dagsordnen, mellem hans måltider, bøvser og bleskift har vi trods alt fået udrettet en hel del.













Der er kommet lister på dørene så det ikke trækker, det er jo ikke nogen hemlighed at husene her i USA hverken er bygget af mursten eller er særlig godt isoleret. Faktisk lød det fra fru Mortensen: det er da sjovt det er sådan nogle plastic - pap huse..













Med det sagt kan man nu sagtens finde en estate der er af lidt anden kaliber end dem med almindelig indkomst har råd til at bosætte sig i. Vi kan kun prale af at vi bor i sådan et kvarter og her nyder vi gerne lange solrige gåture.













Tiden er også blevet brugt til at tjekke nyheder i både ind og udland, man skal jo være sikker på at Danmark består nu når man er bortrejst for en periode.













Der er blevet skruet og bygget reol til moderens hjørne i børneværelset, så der er let adgang til notat bog, vandflaske og ur under fodringerne, i nattens mulm og mørke.













Bedstefar har brillieret i køkkenet og været ekstra huslig.













Tre mand stærk er det også lykkedes os at få Benjamin til at sætte sine fodspor og håndaftryk.













Diverse kryds og tværs er blevet løst og kortspillet er fundet frem, der bliver lagt kabale og spillet femhundrede.













Der er blevet hygget som aldrig før, om både store og små.
Jeg kan ikke beskrive med ord hvor dejligt det er med besøg fra mor og far :-)

13 marts 2011

Den Jyske Delegation ...

Det er sagt med et kaerligt glimt i oejet, og det er da heller ikke til at "loeve" fra at Anja og familie er fra Nordjylland. Vi har begge boet i Aalborg og Noerresundby, faktisk faa hundrede meter fra hinanden gennem flere aar uden aldrig at moedes foer en gang sent i 2006. Men tilbage til familien, der er Nordenfjords fra, naesten langt nok ude til at en dansk komiker kunne komme forbi under et tv-program om udkants-Danmark.













For at se deres nye barnebarn er familien Mortensen kommet paa besoeg i Connecticut, hvor de sammen med os nu har tilbragt een af tre ugers ferie. Naar man kommer saadan langvejs fra, skal man selvfoeleligt hentes i lufthavnen i sort limousine af chauffoer med obligatorisk indisk accent.













Det er fantastisk rart baade for os og dem, dels at tilbringe tid med Benjamin, dels at give os lidt mere overskud i hverdagen.













Isaer den kommende uge, hvor jeg rejser til Asien for at arbejde, er det rart der er familie omkring Anja og den lille. Han vokser dag for dag, baade i laengde og omfang, saa han skal mandsopdaekkes for ikke at lave ulykker.













Vi har vaeret paa tur i omraadet, baade i den firhjulede barnevogn og svenske familiebil. Ellers har vi vaeret derhjemme og puslet eller luftet oererne i haven, naar vejret tillader det.













Der er ogsaa blevet knipset en exorbitant stor maengde billeder, hvorfor vi ikke behoever mange anslag paa keyboarded for at fylde dette indlaeg ud. Billeder siger som bekendt mere end Tusind(smil) ord.

12 marts 2011

Super-Mom

Efter godt seks maaneders pause kom Anja ud af loebe-hiet igaar. I det dejlige solskinsvejr skulle hendes ben og loebesko have en genopfriskning, selvom det var en kort tur af slagsen.













Jep - de passer stadig!

Vi passede Benjamin derhjemme med en flaske og en ren ble klar, skulle der opstaa panik mens Anja var ude af huset.
Naar ens hovedopgave bestaar i at vaere omvandrende maelkefabrik og derudover holde trit med fulde bleer og baby-toej, der skal vaskes er det let at blive forvirret eller lettere glemsom.













Bukser paa? - tjek!

Heldigvis havde hun helt tjek paa hvor vi bor, saa hun kunne finde vej rundt i kvarteret og tilbage igen.













Udrustet med en kvalitets sports-BH og lidt planlaegning kan Anja sagtens komme ud af huset med jaevne mellemrum. Isaer efter vi har taget bryst-pumpen i brug her over weekenden, saa er der lagt i ovnen til en mor i super-form til sommer.

11 marts 2011

Svaervaegter

Benjamin har vaeret til laegen med sin mor og bedsteforaeldre mens jeg har vaeret i Washington. Tirsdag skulle han maales og vejes, for at se om han har udviklet sig efter planen, over de foerste 14 dage af hans liv.













Som vi skrev tidligere har vi faaet raad og vejledning i amning og fuldt laegens skema til punkt og prikke. Han har spist 8 til 12 gange i doegnet og taget godt for sig af retterne, saa vi var ikke i tvivl om at han var paa rette spor, ogsaa efter det foerste laegebesog, hvor han havde taget 7 ounces paa.













I tirsdags fik vi ham saa paa vaegten igen, og han er blevet en rigtig lille svaervaegter. Mere end et pund, dvs. cirka 500 gram har han taget paa over en uge, saa laegen var noget overrasket og vist ogsaa en smule imponeret. Hans vaegt er nu oppe paa 7.1 pund som det ses paa vaegten.
Vi er blevet meget trygge ved hans udvikling, der er kommet lidt ekstra depoter paa her og der, og han spiser graadigt naar han er sammen med Anja. Hvornaar vi saa skal have ham paa slankekur bliver det naeste spoergsmaal, men mon ikke det varer et par aar, foer det bliver aktuelt.

09 marts 2011

Washington på cykel ...

Anjas forældre er kommet på besøg hos os i tre uger. De ankom søndag præcis sent nok til at jeg var taget ud af døren for at tage til Washington. Hvert år afholdes der Bike Summit i hovedstaden, hvor professionelle, debatører, græsrodspolitikere og generelt engagerede borgere samles for at påvirke Kongressen i retning af bedre infrastruktur og politiske initiativer med formål at fremme cykelkulturen i USA.
Jeg skulle ikke deltage i selve debat-delen, men istedet fremvise de produkter jeg er ansvarlig for, og i den forbindelse launche den nyeste cykel vi har udviklet under navnet Schwinn. En stor samling af de vigtigste medier indenfor cykelsporten var mødt op for at dække indholdet af dagene, og vi var heldigvis et af de mest besøgte brands.
Jeg har fået en PR agent/konsulent tilknyttet, der mandsopdækker mig under samtaler med medier, hvilket er både morsomt og mærkeligt. Det hjælper mig selvfølgelig til at formulere mig mere præcist og korrekt, men det er også lidt specielt at blive coached på den måde. Jeg fik ikke taget et billede af hende under sceancen, så det må i have til gode.













Når jeg ikke tilbragte tid med min nye spindoktor(ske), så havde jeg tid til at cykle rundt og opleve Geargetown, hvor eventen blev afholdt. Man kunne cykle fra ambassaden som vi var på, langs med floden til alle de store monumenter og turist-attraktioner i Washington. Watergate hotellet lå få hundrede meter fra ambassaden, Georgetown Universitetet, Washington monumentet og US Capitol lå ligeledes i kort afstand fra hinanden, så det var let at nå rundt på en cykel.













Tirsdag aften var vi på officiel cykeltur rundt byen for at få et indtryk af hvor behagelig og bekvem cykeltransport er i en moderne storby. Det vidste jeg jo som dansker godt, men det er sjovt at tale med ærke amerikanere om hvor forskelligt vi betragter den tohjulede. På billedet her er det min kollega Lyriel, der er ansvarlig for Cannondale cykler til kvinder.













Jeg fik også fornøjelsen af at hilse på den svenske ambassadør, hvis "hus" vi opholdt os i under eventen. Han virkede flink og interesseret i cykling, hvilket vel er meget naturligt som skandinav.
Som sagt var jeg der primært for at promovere cykling generelt og vores cykler i særdeleshed. Derfor blev det også til en del fotografier af, hvad vi kommer til at tilbyde i 2012. Eksempelvis Vestige cyklen, der er lavet af økologiske flax-fibre, der er langt mere miljørigtige end kulfibre.













Stellet er semi transperant hvorfor vi har installeret LED lys inde i stellet, der lyser op, når man cykler.













En reportage omhandlende Vestige kan ses HER (klik for link).













Onsdag inden jeg rejste fra Washington igen ankom Tim Johnson, der er amerikansk mester i cykelcross og sponsoreret af Cannondale. Han havde cyklet fra Boston til Washington på 5 dage som en del af en velgørenhedskampagne med fokus på cyklister i USA. Med sig havde han en gruppe trofaste følgesvende, der havde fulgt ham hele vejen. Undervejs var folk stødt til og fra hvis de ikke magtede alle kilometerne i hans tempo.













Hjemme igen er det tid til at være lidt sammen med familen, og se Benjamin blive større. Det er faktisk ganske tydeligt, hvor meget der er sket på et par dage. Mere om det imorgen...

05 marts 2011

The Money-shot

Trofaste læsere af Tusindsmil kender vores Anja & Morten foto motiv, der også pryder højre kolonne af skærmen du ser på lige nu.
Med Benjamin er det lidt af en udfordring at line op indenfor grænserne af kameraets objektiv, mens én af os skal holde det ud i udstrakt arm og samtidigt finde udløseren. For at gøre det lidt lettere for os selv har vi brugt et hjørne af stuen til at stille op i mens kameraet balancerer på en lysestage med selvudløserfunktionen aktiveret.













Du har sikkert set billeder af Anja med maven i selvsamme hjørne af vores bopæl, og billedet fra Benjamins fødselsdag er også skudt ved den franske dør til gangen.













Når han bliver lidt større kan holde fast i os og støtte sit hoved selv hele tiden, så skal vi finde en god possition til familieportrættet i den klassiske Tusindsmil stil med håndholdt kamera.

04 marts 2011

En uge med Benjamin ...

Saa er der gaaet en "rigtig" uge med Benjamin. Barselsorlov i Connecticut straekker sig fem lange dage, saa Morten har vaeret paa arbejde siden mandag, dog med nogen flex. I mellemtiden har vi vaeret herhjemme og vokset os store og staerke. (Mest Benjamin).













Vi er stadig i den gode rytme med hyppigere spisning i loebet af dagen og nogle vaagne timer mens solen staar hoejt paa himlen.













I loebet af natten er der laengere mellem maaltiderne og vi faar sovet godt igennem dog med nogle afbrud i loebet af natten. Om morgenen vaagner han omkring klokken 6, men han er let at overtale til en halv time mere paa oejet hvis han for lov at ligge hos sin far.













Mens Morten har vaeret paa arbejde har vi vaeret ude og se paa verden. Laerdom og viden kan man naesten ikke faa indenbords hurtigt nok, saa vi har vaeret en tur paa Yale universitetet og see naermere paa fasciliteterne som inspiration.













Hvor oplyst Benjamin blev fra den lune plads paa bunden af barnevognen er nok begraenset, men turen til Yale var selvfoelgelig ogsaa mest for min skyld. Det er rart at komme lidt ud naar vejret er til det.













Som amerikansk statsborger har dog jo muligheden for at uddanne sig herovre skulle han have lysten og karaktererne til det.