28 februar 2011

Tour de Neighborhood

Efter et par dage med vekslende vejr havde vi søndag igen en dag, der lugtede lidt af forår. Godt nok var temperaturen ikke over de magiske 10 grader, men med solen skinnende føltes det varmere så længe man gik i læ for vinden.
Vel vidende at vi snart skulle være forældre havde vi i julen eftersøgt en dansk barnevogn på Den Blå Avis. De fås som bekendt i mange størrelser og farver og vi havde udset os et par modeller fra det svenske Emaljunga. Den klassiske nordiske barnevogn findes stort set ikke på denne side af Atlanten, så vi vidste vi skulle fragte den over med os efter juleferien takket være Mortens frequent flyer status. Desværre var de barnevogne vi ønskede os ikke lige i nærheden af vores opholdssted under ferien, så da vi i Aalborg kunne afhente denne lettere brugte italienske model for 400 danske kroner syntes vi det var et godt sted at starte.













På nettet kunne vi ikke få noget entydigt svar på om det var forsvarligt at tage en syv dage gammel baby med udenfor på gåtur, så vi spurgte Benjamin selv om han havde lyst til at komme med. Efter nogle minutters stilhed og stirren gennem et par søvnige øjne, blev vi enige om at han jo var bygget af vores udendørs-DNA, så mon ikke han overlevede en halv times tur i det blå, godt pakket ind i liften forstås.













Vi fandt solbrillerne og halstørklæderne frem, så vi heller ikke blev forkølede, og så kørte vi en tur til stranden. Benjamin virkede til at nyde det, vi hørte ihvertfald ikke noget til ham på turen, selvom vores manglende erfaringen med vognens fire låste hjul gav et par utilsigtede kollisioner med kantsten og vores egne fødder.













Hyggeligt var det, og vi var glade for endeligt at komme lidt ud efter et par dage, hvor jeg stort set har været den eneste i stand til at forlade huset. Barnevognen fungerede fint, så den skal vi nok få glæde af mange kilometer frem over.

26 februar 2011

Fotogen(er)

At blive født ind i familien Tusindsmil betyder man skal ligge ansigtsfolder til mangt og meget. Selv under foedslen opfoerte far sig som ren paparazi og dagene derpaa paa hospitalet var ingen undtagelse. Vi fik ogsaa besoeg af hospitalets fotograf, der for et moderat beloeb tilboed familiefoto paa andendagen. Selvfoelgelig med fuld returret, man skulle bare lade vaere med at aabne pakken og see paa billederne naar de ankom med posten...






















For den beskedne sum af $129 (knap 1000 kroner), har vi faaet 8 billeder paa en CD, en pakke takkekort med podens ansigt og et 8-by-10 tommer print af familiefotoet vi kan haenge over sengen derhjemme.
Heldigvis er Benjamin foedt med Anjas foto-gener, saa vi var ikke utilfredse med CD'ens indhold selvom vi stadig synes det er tidligt der bliver drevet rovdrift paa vores spareskillinger i babyens tegn.

25 februar 2011

Sleepyhead

Naar jeg vaegner om morgenen er det som oftest til lyden af min iPhones alarm eller Anjas vaekkeur. Denne uge har det selvfoelgeligt vaeret helt anderledes, men fordi Anja tager den haarde toern kan jeg ofte sove laengere end hende om morgenen. Istedet for elektroniske lydsignaler er det nu smaa hyl og Anjas rolige stemme, der faar oejnene op til Benjamin, der er ved at spise hos Anja i vores seng.













Det varer ikke laenge foer han er traet igen, saa efter at have fyldt maven kan han lige snuppe en halv time sammen med mig under den varme dyne foer jeg skal op og han skal tilbage i sin lift indtil naeste maaltid.

Diaper Mania

Som ungt par i "tyverne plus" er man vant til at have masser af fritid med rum til sig selv og hinanden. At bringe et lille nyt liv til verden kan man forberede sig paa, men det er foerst naar han/hun er hjembragt til residensen at realiteterne gaar helt op for een.
Heldigvis er vi begge type A mennesker, saa der er udpraeget ordenssans og planlaegning til at holde kaos paa afstand. Vi omgaas det godt nok forskelligt, og der er stor forskel paa, hvilke pligter vi hver isaer mener skal i system, men vi er saa smaat ved at finde faelles forstaaelse.













En af de ting vi har i system er Benjamins naturlige behov. Vi har faaet udleveret et skema for den foerste uge til at notere hans maaltider og ble-indhold. Som man kan se har vi udviklet vores eget lille notatsystem paa koeleskabet, som vi saa stolt fremviser laegen ved konsultation. Det er ikke kun for at faa dukse-karakter, det giver faktisk en tryghed i hverdagen, at man har et skema til at huske hvornaar det er tid til at amme naeste gang, og hvor meget gang der er i hans mave i loebet af en dag.













Med al den mad han konsumerer, er der ogsaa flittigt brug af vores hjemmegjorte skifteplads. Amerikanerne er vilde med at have spaedbarnet med siden imod sig naar de skifter, vi synes det er rart at have hans foedder mod vores mave som det ses paa billedet.













I bedste Tusindsmil stil har vi derfor modificeret en Ikea komode til at vaere skifte-bord i ergonomisk korrekt hoejde og masser af bordplads til shampoo, vaskeklude og rent toej.
For det meste nyder han opmaerksomheden saa laenge temperaturen i boernevaerelset er hoej nok, til at faa taget toejet af i. Det kan vaere lidt af en traumatisk oplevelse at komme fra lummer indpakning i liften, til at faa taget alt toejet af for at blive skiftet. Med lidt kaerlig snak og kaertegn bliver han dog hurtig god igen, og han faar travlt med at studere sine foraeldre og rummet omkring ham.













Vi har haft visse problemer med de forskellige ble-fabrikanters tilbud til nyfoedte. Det er ikke alle, der effektivt holder vaedsker indenbords, men vi synes selv vi efter disse foerste 5 dage, er naaet frem til en foreloebig favorit.
Bleer kan man ligesomt alt andet bestille over nettet, saa vi har opsat et ble-abbonnement saa der for fremtiden kommer en lind stroem af den foretrukne model til vores hoveddoer. Indtil den foerste forsendelse kommer naeste uge har jeg vaeret i supermarkedet og koebe 120 styks til poden.













Naa ja, jeg koebte ogsaa en ledningsfri haandstoevsuger, der klarer baade toert og flydende snavs. Taenkte det ville goere bleskiftet endnu lettere.

24 februar 2011

Laegebesoeg

Ifoelge vores nye boernelaege taber nyfoedte op til 10% af deres vaegt efter foedselen. Jeg mener at huske det er i omstillingen fra fri bar med konstant flow til fodring i regelmaesige intervaller.
Benjamin tabte cirka 5% af hans kropsvaegt, eller hvad der svarer til 150 gram over det foerste doegn. Det forskraekkede os en smule, men det er helt normalt og ikke anledning til bekymring, saalaenge kurven blev vendt efter vi kom hjem.













Idag har vi saa vaeret til laegen og faa vejet ham og tjekket Anjas amme-teknik.
vores bekymring blev gjort til skamme, for han havde taget mere end 7 ounces svarende til 220 gram paa siden han blev udskrevet mandag. Det forventes han tager 1 ounce paa om dagen, saa hvis han fortsaetter paa denne maade bliver han teenager foer hans foerste runde foedselsdag.













Hans sutte-refleks er helt i orden og med et par tips og tricks fra amme-konsulenten er Anja nu udstyret med skarpladte kanoner. Vi skal vaekke ham hver tredje time doegnet rundt for at sikre han spiser konstant, for han sover virkeligt tungt derimellem. Ved naeste laegetjek har han sikkert faaet en fin lille dobbelt-hage vi kan vise frem.

23 februar 2011

Tillykke Farfar!

Benjamin er en meget let dreng indtil videre. Han sover trygt, spiser fint, og der er godt gang i kroppen baade bevaegelses- og fordoejelsesmaessigt. Saa det er ikke stress eller udpraeget mangel paa soevn vi kan undskylde os med, nu hvor vi har glemt hans Farfars foedselsdag igaar. Amme-hjerne har Morten vel strengt taget heller ikke belaeg for at bruge som alibi, saa istedet proever vi med visuelt bloedgoeringsmiddel mod tilgivelse for at glemme den 23-ende.

Sidste dag paa hospitalet

Soendag paa hospitalet blev brugt paa at komme ind i rutinen med at skifte ble og amme den lille. Vi havde som skrevet i sidste indlaeg paa davaerende tidspunkt ikke bestemt navn endeligt, saa vi henviste til ham som Baby Mortensen naar laegen eller nursen kom forbi og skulle tilse vores foraeldre-faerdigheder.













Soendag eftermiddag fik vi besoeg af venner og kolleger hvilket gav Anja en lejlighed til at komme ud af hospitals-toejet og i civil. Hun var stadig haevet og oem omkring "affyringsrampen", men hun var i bedring og i godt humoer manglende soevn til trods.













Jeg havde sovet naesten seks timer stort set uafbrudt, saa jeg var begyndt at regne paa muligheden for at loebe et par runder omkring hospitalet, men der synes konstant at komme noget eller nogen i vejen. Det er en situation jeg har indset kommer til at vare lang tid fremover.













Sam og Mandy som I ser paa billedet her er nogle utroligt soede venner vi har faaet gennem mit job og de er begge triatleter, saa de saa anerkendende til mens babyen stolt fremviste sin sejrs-pose med haenderne over hovedet.













Mandag morgen betoed afgang fra hospitalet. Vi kunne blive udskrevet efter klokken 11, saa indtil da havde vi en vigtig opgave i at navngive spirevippen.
Han skulle dog ogsaa vaccineres, saa mens han var fravaerende poserede Anja til et "efter shot" af maven. Helt vaek var den naturligvis ikke, men den var da skrumpet efter hans exit.
Navnelegen fortalte vi om igaar, saa vi kan her noejes med at skrive at vi udfyldte papirerne og gav laegen i skranken i det moment vi forlod sygehuset. Inden da havde vi afproevet vores forslag paa stort set samtlige af de personaler, der havde vaeret i beroering med ham. Vi endte som sagt paa Benjamin, saa foedselsattest blev underskrevet og han modtager sig amerikanske personnummer med posten.













Saaledes blev det til, at vi mandag klokken 13.58 traadte 3 ud gennem foedeafdelingens doere pracis 45 timer senere end vi var traedt 2 ind.













Hjemme gik dagen naesten hurtigere end paa hospitalet med at komme ind i rutinen i vante omgivelser. Praecis hvad vi lavede husker jeg ikke, men det var vist et spoergsmaal om at fortsaette trilogien om amning, skift af ble og soevn. Een ting er sikkert - det var to traette foraeldre der klokken godt over midnat satte sig ind i boernevaerelset og rokkede i hver vores stol indtil Benjamin faldt i soevn paa sin foerste dag i sit nye hjem.

22 februar 2011

Baby Benjamin

Vi plejer at bryste os af at berette neutralt og sagligt paa Tusindsmil, med mindre vi en sjaelden gang ytrer os politisk. Laeser man indlaegget fra igaar omkring vores lille ny sporer man en vist stolthed og pral i tonen, og lad os faa det paa det rene med det samme - det kommer der mere af her!
For naar dagen er gaaet og alt kommer til alt, saa er det en stolt far og husbond, der trykker taster til de kommende linier. Jeg var meget beroert af oplevelsen og Anjas utrolige bedrift, og det er vel helt ok at lade sive ud i den virtuelle data flod.

Vores foerste nat paa hospitalet boed paa en del forvirring og nye pligter. Forvirring mest af alt fordi laeger og sygeplejersker (m/k) konstant kom rendende ind paa stuen for at maale og veje baade den lille og hans mor. Vi fik ikke meget soevn, saa det resulterede i en soendag, hvor vi maatte sove lidt paa skift som dagen gik.













Vi brugte ogsaa en del tid paa Skype med familie og venner mens vores endnu unavngivne baby enten tog sig en lur eller var ude hos laegen for at blive vaccineret eller vejet.













Naar han kom tilbage var han ofte sulten eller skulle skiftes, saa vi fik oevet os paa begge dicipliner med kyndig hjaelp fra personalet.
For at vaere helt aerlig gik loerdagen meget hurtigt, for naar alt koerer i ring hver anden eller tredje time, saa foeles det hele tiden som om man starter en ny omgang, lidt som naar man cykler 24-timers loeb. Man naar lige ind og faar pusten, saa skal man igang igen. Det er der sikkert mange, der kan genkende.

For at holde styr paa fodringen brugte vi den tavle vi havde paa stuen til at notere intervaller mellem hans maaltider og varigheden. Derudover arbejde vi os ogsaa langsomt gennem navneforslag og konstellation med vores mellem- og efternavne.













Natten til soendag besluttede jeg mig for at saette tonen overfor personalet paa sygehuset. Paa det leder-kurus jeg netop havde afsluttet om fredagen foer foedselen havde jeg dyrket at tage initiativet i et team og saette dagsordenen, saa jeg spurgte paent laegen om vi kunne nedfaelde en plan for nattens aktiviteter under daekke af Anjas behov for soevn. Det var nok i virkeligheden mest mig, der havde behovet, for Anja var selvfoelgelig fuld af overskud.
Laegen forstod min intention og det blev aftalt at der ikke ville komme gaester efter midnat saafremt vi ville bringe drengen ud, skulle der ogstaa spoergsmaal eller situationer, hvor vi havde brug for hjaelp.
Desvaerre havde vi glemt at forhandle med hovedpersonen selv, saa han saa intet problem i at vaere aktiv med jaevne mellemrum natten igennem. Det betoed at vi paa skift maatte op og holde ham med selskab hvilket i sig selv vel var hvad man kan forvente af en skabning, der kun har 24 timer paa samvittigheden.
Igen maa jeg rose Anja for at tage det stoerste slaeb, jeg fik lov at sove helt til klokken 04:30. Saa var han til gengaeld ogsaa klar til lidt drenge-hoerm, saa vi satte os I Anjas seng og tog en snak mano-a-mano.













Soendag morgen startede vi heldigvis mere udhvilede end om loerdagen, saa vi fik gaester paa besoeg. Det kommer vi tilbage til senere, for jeg vil godt bruge to linier paa at fortaelle om den konstante foelelse af undren og fascination, man oplever i timerne efter ens barns foedsel.
Jeg brugte mange timer loerdag og soendag paa bare at sidde ved siden af hans seng og kigge paa ham sove trygt. Hvordan skabelsen af saaden en lille stoerrelse foregaar er mig ikke forundt at forstaa helheden af, det er der sikkert mange foraeldre derude der har taenkt i samme situation. Et lille liv skabt af ingenting - og 9 maaneder senere er der vendt op og ned paa ens tilvaerelse.













Eet punkt vi havde til gode at faa klarhed over var hans nye navn. Mens man i Danmark er statsborger af blod er man her i USA tilhoerende af jord, dvs. vores baby er i realiteten Amerikansk statsborger. Konsekvensen er at man skal finde navn inden man bliver udskrevet af hospitalet, saa vi havde en stor opgave at loese inden mandag morgen.
Kandidaterne var mange ogpaa de to lister vi havde haengende paa koeleskabet derhjemme. Den ene skrevet paa lyseroedt papir skilte vi os hurtigt skilte os af med. Tilbage var drengenavnene og vi kunne langsomt komme frem til en haandfuld finalister. Det var dog ikke foer mandag morgen det endelige valg blev truffet efter Skype konference, input fra venner og 3 gange plat-og-krone.
Det er svaert at beskrive her, men vi var langt omkring og kandidaterne fik comeback op til flere gange foer vi endte paa Benjamin Bjorn Mortensen.
Benjamin fordi han ligner, det fungerer paa dansk og engelsk og det er ikke et af de mere populaere navne. Vi opgav Joshua i sidste sekundt, da han simpelthen lignede en Benjamin mere. Saa gemmer vi Josh til naeste gang.
Bjorn er mit mellemnavn og Mortensen Anjas familie-ditto, saa det hele gaar op i en hoejere helhed nu han er soen af Morten.

Vi har lidt mere at fortaelle om tiden paa hospitalet, men i disse baby-dage maa man vende sine minutter med omhu, saa vi ligger dette ud nu og kommer staerkt tilbage indenfor 24 timer.
Ciao!

21 februar 2011

It's a Baby Boy!

De siger det at blive foraeldre er den stoerste oplevelse i livet. De har ret.

Fredag aften holdt vi middag for vores venner som du kan laese kort om herunder. Da vi gik i seng sagde Anja til mig, at hun foelte en aendring i maven. Naeste morgen vaagnede hun klokken 06:00 med en foelelse af veer eller sammentraekninger, som hun beskrev det med. Op ad fordagen blev det langsomt mere intenst, men som man kan se her paa billedet taget 09:52 var der stadig smil paa laeben, og Anjas tilstand var klart mere et spoergsmaal om ubehag end smerte.













Saturday 19th at 09:52 AM - Tummy intact and spirits high.

Klokken 13:45 koerte jeg til svoemmehallen for at traene med beskeden om at vaere hjemme igen efter relativt kort tid og selvfoelig have en taendt telefon ved bassinkanten.
15:32 skrev Anja til mig at "hun gerne ville have mig hjem snart, men det var ingen hast". Det passede fint, faar jeg var allerede paa vej ud til bilen med klor i haaret og vaade trunks i tasken.

Da jeg kom hjem travede Anja rundt i lejligheden med et anspaendt udtryk i ansigtet. Hun var tydeligtvis utilpas og med 4 minutters mellemrum, saa vi ringede til laegen og fortalte vi var paa vej til hospitalet. Inden da skypede vi vores familie i Danmark og fortalte at nu var det vist tid.













04:45 PM. Something's going on in there. Skype notice to family that we are heading towards the hospital.

Vejen til hospitalet var indoevet, saa vi zig-zag'ede os rundt mellem hullerne i asfalten en route til foedegangen. Vi ankom 17:10 og var paa vores private stue fem minutter senere. Jeg bar vores ejendele ind mens Anja blev konsulteret af laegen. Sygeplejerskerne smilte overbaerende og spurge om vi skulle dyrke aerobic da jeg bar vores store "swiss-ball" ind, men de skulle snart blive klogere.













Arriving at the hospital at 05:10 PM

Da laegen undersoegte Anja gjorde hun store oejne, for i timerne op til afgangen fra vores hjem havde Anja aabnet sig 8 cm. Hun var stadig anspaendt under veer, der blev gradvist vaerre som tiden naermede sig 18.00.













06.00 PM. Calm and relaxed still.

Disse billeder er taget klokken 18.10 og viser hvordan Anja travede rundt og rundt paa foedestuen mens sygeplejerske og laegen saa til. Med jaevne mellemrum blev der lyttet efter babyens puls, men alt gik helt efter planen, saa Anja fik lov at styre alting selv. Hun blev tilbudt smertestillende en enkelt gang, men der var ingen tvivl i hverken stemme eller blik da hun sagde nej tak til epidural-blokade.
























07:00 PM. Anja walked the delivery room as the doctor and nurses carefully watched her in awe.

Vores store gymnastik-bold blev taget i brug ved syv-tiden, hvor Anja var saa taet paa pres-veer at hun ikke kunne holde sig gaaende gennem dem. Jeg holdt hende i haanden under den sidste, hvor hun i en ganske bestemt tone bad om at faa laegen ind.
Fem minutter senere viste laegens maal at hun var alle 10 cm aabnet og klar til det sidste skub.













07:40 PM. Birth is about to happen. Anja is back in bed and ready for final push towards delivery.

Selve foedslen gik i gang 19:40 og efter 8 kraftige pres-veer fik vi vores lille nye dreng at se for foerste gang. Anja fik ilt under de sidste minutter da navlestrengen havde viklet sig om hans hals, men han var saa hurtigt ude at det aldrig kom til at spille en rolle.













08:01 PM. It's a baby boy!

Jeg sad ved siden af Anja hele vejen og kunne gennem mine sjask-vaade oejne faa billeder af hele forloebet lige indtil han blev lagt paa hendes bryst 20.01.













Anja skulle sys, saa mens laegerne tilsaa hende fik jeg den lille byld i armene for foerste gang. Jeg ved der var mindst 4 laeger og sygeplejersker til stede i rummet - hastende rundt med vaegt, taepper, sygrej og redskaber, men alt jeg husker var at sidde og kigge en lille dreng dybt i oejnene. Selvom mine var fulde af vand og hans var naesten lukkede i, var det tydeligt at se de var endnu mere blaa og klare end mine egne.













Han kom tilbage til mor efter nogle minutter og laa hos hende til han skulle ind til boernelaegen og tjekkes efter. Han vejede ved foedslen 2785 gram fordelt paa 49 centimeter.













He was a mere 2785 grams (6 lbs 2) and 49 cm, but big enough to leave an impression.

Han var ikke den mindste i nurseriet, men ogsaa langtfra den stoerste.













Anja var paa benene igen lige efter foedselen og kunne langsomt gaa mod vores stue. Hun var oem og traet, men der sad et par sygeplejersker i gangen der tabte deres maele da Anja kom gaaende med mig i den ene haand og gymnastik-bolden i den anden tre timer efter vi var traadt ind ad doeren.

Og her er han saa - vores lille ny.













Hello world.

Det har naturligt taget os lidt tid at faa vist ham frem til familie og venner - tak for taalmodigheden med bloggen. Alle billeder herover er fra hans foedselsdag 19. Februar. I morgen ligger vi paa fra d. 20 og idag d. 21, hvor vi er blevet udskrevet fra hospitalet. Anja er i seng nu (klokken er 20.19 US tid mandag aften), den lille ligger her ved siden af mig og droemmer, saa det kan naesten ikke blive bedre.
Tak for alle de soede hilsener paa mail og over telefonen. Vi er tilbage paa Tusindsmil imorgen.

18 februar 2011

BDD ...

I mangel på vittigheder om manglende baby delivery har vi her til aften haft venner på besøg til Baby Delay Dinner. Vi har godt nok ingen billeder at vise Jer, men kort fortalt har vi tilberedt en god middag for fire af vores venner fra Cannondale. Vi ville godt have haft flere på besøg i vores ydmyg hjem, men vi fandt på det i formiddags, så det var impromptu tilmelding. Nu er vi på vej i seng - så må vi se om al den gode mad har fået den lille til at ville komme ud.
Godnat og god weekend!
Vi melder ud lige så snart der er nyt.

17 februar 2011

Endeligt..!

_































... Er det blevet vejr til at komme ud og cykle igen! - og det ovenikoebet i korte bukser.
Du troede maaske lige det skulle handle om baby endnu en gang, men ak nej - vi venter stadig. For at fordrive tiden har jeg vaeret ude og cykle mens Anja gik en tur med naboens piger. Vejret er slaaet fuldstaendig om fra temperaturer omkring frysepunktet til 14 grader celcius idag og flere imorgen.













Lyset saadan en februar eftermiddag er svaert at videreformidle gennem en iPhones uskarpe optik, men man kan godt fornemme at der er varme og foraarsfornemmelser i luften her i Connecticut













Imorgen sker der sikkert noget paa baby-fronten.., ellers truer vi med flere billeder fra Norwalk og omegn.













Anjas forkoelelse er i bedring og jeg arbejder hjemmefra imorgen i haab om at det motiverer den lille til at komme ud.

16 februar 2011

Status To ...

Stadig intet nyt i baby-sagen. Den lille lader vente på sig og Anja er desværre gået hen og blevet forkølet. Selv en hel dag under dynen har ikke provokeret den lille ny til at ville ud, så hjulene på bussen drejer stadig rundt, i det mindste inde i baby suiten. Til trods for Anjas horisontale position gør den stadig gymnastik derinde og ser ikke ud til at trække i snoren endnu.

15 februar 2011

No news ...

Saa gik tirsdagen ogsaa og vi er stadig uden baby. Morten har vaeret paa arbejde hele dagen til ledelses-kursus, saa jeg har haft masser af timer til at udnytte ventetiden kreativt herhjemme.

De fleste baby objekter har vi faaet rekvireret gennem de seneste par maaneder. Crib, laenestol og brystpumpe har vi shoppet os til online eller paa loppemarked og vi fik masser af brugbare items fra venner og veninder til babyshower.
En skråstol som vi kender det fra Danmark er en anden sag - det er naesten ikke til at opdrive i USA. Alle skråstole de tilbyder her er som en vejfest fra 90'erne: Et syndigt virvar af pinlig orgelmusik og kuloerte lamper! Flere af stolene kan rokke af sig selv eller vibrere - noget vi ikke er sikre paa en nyfoedt saetter pris paa.













Jeg har længe søgt med lys og lygte efter en mere primitiv model og endelig har jeg fundet en, der lever op til den enkelthed jeg husker fra mit eget barndomshjem. Godt nok er den brugt og ikke i nogen lidt slidte blaa farver, men det er heldigvis let at goere noget ved.













Jeg har syet nyt betraek i moderigtigt sort/hvid desin' og Morten har fået til opgave at male stellet idag så den kan blive klar til brug. Saa er der endnu en to-do, der kan krydses af paa listen.













I mit arbejde med betraekket til stolen fik jeg blod paa tanden til at udforske goer-det-selv-babyting. Underligt nok findes der ikke ret mange stofbutikker her i nærheden, men der er rig mulighed for at bestille over nettet. Det er nu ikke helt det samme som at føle paa det stof jeg køber, saa jeg har heldigvis fundet en god forretning kun 15 min kørsel fra hvor vi bor. Udvalget er overvaeldende og prisen fornuftig, saa der er stof i lange baner i vores hus for tiden.













Symaskinen har efterhånden kørt mange kilometer de sidste par uger. Det er blevet til sengerand, et tæppe til barnesengen foruden lille 'billedbog' og et par puder paa de dage jeg har haft pedalen i bund. Seneste udfordring har vaeret disse ugler, jeg blev inspireret til under mit arbejde med billedbogen.













De kloge kalder vist min tilstand for "redebygning" eller nesting som de siger herovre. Om det er det jeg foretager mig styret af naturlige hormoner ved jeg ikke, men jeg synes det er skønt at bruge ventetiden produktivt.

14 februar 2011

Baby Valentine

14. Januar plejer ikke at være en dag vi har særlige følelser eller traditioner investeret i. Valentines Day er vist for de fleste danskere et fænomen vi har blomsterhandlerne mistænkt for.
Her i USA er det dog en vigtig tradition. Stædigt anfoert af detailhandelen, men alligevel en dag de fleste taler om. Med Valentines Day som den skemalagte dag for fødslen har den 14. Februar også været en dato vi har set frem til de sidste 6 måneder.













Smil til fotografen skat!

Lad det være sagt med det samme, vi har ikke fået en baby idag. Med et par timer tilbage på uret er det nok sikkert at sige at fødslen ikke sker på denne side af midnat. Til gengæld har Anja været hos lægen og der er nok af cifre at berette om. Babyen har igen scoret et 8 af 8 på sundheds-skalaen og den vejer cirka 3100 i nuværende forfatning. Pulsen og aktivitetsniveauet er helt i top, den er i øjeblikket i hård traeningslejr for at styrke lunge- og vejrtrækningsmuskler til når han / hun endeligt kommer ud.













Ok - nu knap saa meget...

Så istedet for at sidde på sygehuset som planlagt har vi brugt tiden til at tage et par billeder og lave lidt god mad. For selvom babyen ikke er kommet på besøg endnu kan de voksne godt fejre Valentines Day. Lægen forudser iøvrigt på baggrund af undersøgelsen idag at vi ikke kommer til at gå mange dage over tiden.
Stay tuned!

12 februar 2011

Pool Mate Pro

Naar jeg taenker tilbage paa vores sportslige aktiviteter de seneste tre aar kan jeg ikke forstaa hvordan jeg har kunnet leve uden triathlon. Hermed menes ikke paa en ekstremistisk, nyreligioes vis med timelange traeningspas 24-7 og abnorme maengder proteinshakes. Nej, det handler udelukkende om alt det udstyr, man kan faa fingrende i til at goere ens sportslige tilvaerelse mere gadgety.













Image kindly borrowed from DC Rainmaker.

Tag nu dette nye Pool Mate Pro ur fra Swimovate jeg har faaet af Anja i julegave. Det er smaat i stoerrelse og mere indviklet at operere end en Sikorsky helikopter, men hvilken triatlet oensker ikke at kunne foelge med i forbedringer under vandet?!













Det er let at maale hvor hurtigt man cykler og loeber, men det at forbedre svoemning er svaert med mindre man har en traener eller video under vand (som vi kommer tilbage til).
Med mit nye Pool Mate ur har jeg de sidste 6 uger kunnet logge mine tider i poolen. Man skal indtaste hvor lang poolen er og paa hvilken arm man baerer uret, men saa giver det ogsaa praecise tider og dets vaeld af bevaegelses-sensorer taeller tag og regner hastighed og effektivitet ud. Koblet med et studie af svoemmeteknik paa YouTube er det lykkedes mig at forkorte min 500 meter tid med 45 sekunder paa mindre end 10 traeningspas! Det lyder maaske ikke af meget, men det svarer til naesten 6 minutter paa en Ironman svoemning. Det ville i teorien putte mig vel under timen hvis vi forholder os til den ene gang jeg har svoemmet de 3.86 km.













Som sagt har uret ikke den mest logiske brugerflade og bedre bliver det ikke naar man faar gang i softwaren paa computeren. Overfoerslen af data foregaar gennem den paa billedet viste docking-cradle, men naar foerst man har vaennet sig til det DOS-agtige interface kan man aflaese sin progression i tid, tag, hastighed og effektivitet.













Man skal selvfoelgelig huske at foretage "kontrol maalingerne" i et konsistent miljoe, men naar man som jeg svoemmer i den samme pool det meste af tiden er det ingen sag.
Summa summarum - selvom det er et dyrt stykke legetoej (ca 1000 DKR), er det fuldt anbefalelsesvaerdigt til de, der oensker at kunne monitorere deres udvikling i det vaade element.
Tak for gaven skat!

Triathlon = paying exorbitant sums for marginal benefits.