31 oktober 2010

Halløjhviiiin!

Som man måske har kunnet fornemme på tidligere indlæg fra Anja, så er Halloween ikke noget man spøger med herovre. Ihvertfald ikke når det kommer til udførelsen af traditionen - selve kostumet og udsmykningen af huset skal helst være så uhyggeligt som muligt.
Til børnene skal man have masser af slik hvis man vil ungå tricks, så vi havde handlet grundigt ind i supermarkedet.













Til de voksne var der fest i Tarrywile Mansion lørdag aften før den egentlige Halloween søndag.
Med til den fest hører traditionelt meget sparsom beklædning af enkelte individer. Seriøs account manager om dagen, letpåklædt cowboy om natten!













Ja - det er en arbejdstelefon...













Vi havde genbrugt kostumerne fra sidste år, da vi ikke følte vi havde tid eller lyst til at fremskaffe nye rober. Anja kunne ikke passe hendes blå prinsesse-kjole, men kunne heldigvis passe i hekse-kostumet.













En anden tradition i Tarrywile er Shotski - et element der stamme fra en skiferie. I sin enkelthed en Rossignol ski monteret med 5 shotglas, der så skal fyldes og tømmes simultant. Man kan sikkert forestille sig hvordan det kan blive en farlig cocktail som aftenen skrider frem.













Søndag aften var det så børnenes tur, heldigvis i varmere udklædning. Man sørger for at have lyset tændt i huset og foran hoveddøren, hvis man vil have besøg og så dukker små udklædte størrelser ellers op i timerne 6 til 9.













Det er en sjov tradition med blanding af uskyldige morsomheder og meget seriøs udklædning af hus og have, men efter en aften med konstant ringen på døren er det rart man kan fortrække til en sportsbar med NFL i TV, når vi nu ikke har noget fjernsyn tilkoblet derhjemme.
Happy Halloween!

30 oktober 2010

Sidst på sæsonnen

Med udgangen af oktober følger indgangen på vinteren og off-season perioden for de fleste, der dyrker udendørs sport. Tiden skifter så dagene bliver endnu kortere end tidligere. Herovre på den vestlige side af Atlanten skifter vi først til vintertid om en uge, men allerede nu er det svært at nå hjem på cykel uden at skulle køre den sidste tredjedel af den 35 km lange tur i mørke. Om morgenen er det dog lyst fra klokken 7, så der er lys nok til at nyde de smukke farver på træer og buske.













Efter to ugers rejse i Asien uden en eneste time på cykel har jeg i denne uge cyklet tre gange på arbejde og tilbage. Det giver en samlet strækning på lidt over 200 km, hvilket jeg er godt tilfreds med. Hvordan det kommer til at gå gennem november er svært at sige, men at cykle hjem hele vejen i mørke er jeg ikke så begejstret for. Omvendt med det rigtige antal lygter for og bag skal det nok kunne lade sig gøre på forsvarlig vis.

28 oktober 2010

Cruiser-vejr

Solopgang over Calf Pasture Beach, Norwalk idag, d. 28 oktober. Morten cyklede afsted imorges kl. 07.00 hvilket gav mig nok tid til at nå til stranden inden kl. 07.20, hvor solen stod op.













Det ser jo helt sommerligt ud på billedet, dog afhænger det lidt af hvilken vinkel man tager billederne i. Får man lidt af efterårets blade med, ser det sjovt nok køligere ud.













DMI kan desværre ikke lokalisere Norwalk, så her vejrudsigten fra New York, New York som jo er mindre end en time væk. Nærmere detaljer over Norwalk, New York eller Bethel hvor Mortens kontor ligger,gå til weather.msn.com










Med mindre end to måneder til jul så er det utroligt, at temperaturerne ikke er kommet tættere de nul grader endnu. I Basel synes vi det var fantastisk at der altid var varmere og mere sol end i Danmark. Her er det endnu mere lunt -og vi klager ikke.













Efteråret er kommet nærmest på 14 dage, de dage hvor Morten har været i Asien. Nu når han igen flyver den vej i slut november kan det jo være julevejret kommer snigende. Rart er det i hvertfald at nyde dagene som de er nu.

21 oktober 2010

Med Megi i halen ...

Her 9.25 lokal tid letter jeg fra Hong Kong med kurs mod USA. Det ser ud til at være i sidste øjeblik, for typhonen Megi har slået kurs mod kysten og ankommer senere på dagen. Heldigvis er styrken aftaget til vindstyrke omkring 200 km/t, så nu er hun vist blevet deklacificeret til orkan.
Hvis alt går vel er vi fremme om godt 15 timer. Lang tur, men heldigvis er vi snart hjemme igen.

Græskar her der og alle vegne

Siden midt november har vi ikke kunnet undgå græskar. Græskar i alle afskygninger, størrelse, form og art. Alle supermarkeder har fyldt deres indgangsparti nogle sågar deres parkeringspladser med græskar.













Årsagen er naturligvis årets forestående Halloween, eller oprindeligt Allehelgensaften, der afholdes hvert år den 31. oktober. Det er aftenen hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løs, for at vanære og håne de helgener der fejres 1. november Allehelgensdag. I Danmark er (har været) Allehelgensaften mere eller mindre gået i glemmebogen, siden den blev afskaffet under helligdagsreformen i 1770. Dog tager den amerikanske model Halloween mere og mere plads i dansk kultur.













Haunted house -who knows?

I Skandinavien er man egentlig ligeglad med datoen, om det holdes før eller efter 31 oktober. Bland andet har den danske folkekirke af praktiske grunde flyttet Allehelgensdag til den første søndag i november, hvorimod i USA betragter man Allehelgensaften (Halloween), som en national helligdag på størrelse med juleaften.













Et kendt symbol på Halloween er Jack o' Lanterns, hvilket er udhulet græskar, med udskårne huller formet som et skræmmende ansigt, som man sætter et stearinlys i og bruger som lampe.













Our three neighbor girls have carved their own special Jack O' Lanterns -notice the bottom one, guess someone is a fan of American Football

Halloween som vi alle kender det i dag, er et mix af Keltiske ritualer, Katolske og Romanske religiøse ritualer samt Europæiske folke traditioner. I det 19. århundrede tog immigranter forskellige versioner af ritualerne med sig over Atlanten til Nordamerika.













We also want to take a small part in all the fun. The weather today was gorgeous for sitting outside carving Jack O' lanterns

Vi skal da også være lidt med på legen, så idag torsdag har jeg siddet ved vores bord og bænk sæt, i høj solskin og 16 grader, og skåret Jack O' lanterns.













Ser man bort fra gammel overtro, hekse, spindelvæv, gys og gru kan man sige at Halloween / Allehelgene er overgangen fra efterår til vinter. Dagene bliver kortere og kortere, træerne taber bladene, egerne samler forråd og det bliver koldere.













Lidt bonus info jeg ellers er stødt på i min Halloween søgen: Tilbage i 1998 tog Ekstra Bladet initiativ til det første af en række årlige Halloween arrangementer i Scala i København. To år senere begyndte Fætter BR at sælge Halloween ting og i 2006 begyndte Tivoli at holde Halloween åbent i efterårsferien, hvilket viste sig at være en stor succes. I 2008 besøgte ikke mindre end 264.00 mennesker haven og nu er efterårsferien havens mest besøgte periode— inklusiv både sommer og jul. Man har endda kunne måle Halloweens popularitet i Danmark på den nationale græskarproduktion :-)

19 oktober 2010

Dagene smelter sammen

Morten har sendt mig billeder fra Kina til at dele med Jer. Siden den folkerige republik lukkede ned for Google er det svært at lave indlæg når bloggen ender på blogspot.com.













Dagene smelter sammen med arbejde fra 8 morgen til sen aften eller nat, men han havde en time i søndags til at gå en tur på gaden i det lokale handelskvarter. Efter at have været i Nanjing er han nu i Shenzhen hvor disse billeder er taget.





































Når du læser dette er han grundet tidsforskellen ved at være tilbage i Taiwan før han fredag morgen flyver til connecticut igen.

16 oktober 2010

120 dage tilbage

En graviditet varer oftest 280 dage, for det kan svinge meget. Hver uge der går, sker der noget nyt med spunken, som vokser og udvikler sig gennem hele graviditeten. Der sker også meget med en kvindes krop når hun er gravid. F.eks. bliver hjertet større, der bliver produceret mere blod, hormonerne ændrer sig og kvindens temperatur stiger en anelse.













Selv om det virker lidt underligt, så bliver en graviditet faktisk beregnet fra den første menstruations dag i den sidste periode. De første par uger gør kroppen sig klar til en graviditet. Så får man ægløsning og først i uge 3 og 4 sætter ægget sig fast i livmoderslimhinden. Herefter går det stærkt. Syv dage senere er fosteret 2 mm, rygmarven er ved at lukkes og anlæggene til arme og ben dannes.













Uge seks begynder hjertet at slå og dannelsen af fosterets organer tager så småt form. I løbet af de næste seks uger bliver der produceret knoglevæv og knogledele, mælketænderne vil kunne skimtes og tungen er ved at udvikle smagsløg. Barnet begynder at kunne bevæge sig i små ryk, og anlæggene til æggestokke og testikler begynder at udvikle sig, alt efter om det er en lille pige eller dreng. Nogle (inklusiv Anja -heldigvis) går upåvirkede igennem de første tre måneder af deres graviditet – det såkaldte første trimester (uge 0 – 12). Andre får brystspændinger, bliver overvældende trætte, nogle tager på andre taber sig eller døjer med kvalme.













Som tidligere nævnt fik vi i starten af august, lige inden vi var på besøg i Danmark, taget blodprøve og vi var på hospitalet til en ultralydsscanning. Hvor vi hørte spunkens hjerteslag, målt nakkefolder, og fik konstateret at Mortens næse er gået i arv. Her var vi i uge 13 altså starten på 2. trimester (uge 13 – 27). Alle barnets vigtige organer er nu skabt, nu skal det vokse og videreudvikle sig. Skeletet fortsætter med at producere knoglevæv og knogledele. Benvæv skabes og ribbenene kan ses. Finger og tånegle er nu dannet, næse og hage er tydelige. Barnet kan rynke panden, dreje øjnene og synke.










Vi har da af og til været ramt af en smule usikkerhed, om barnet har det godt og om alt er som det skal være, fordi Anja 'blot' har følt sig lidt buttet og ellers ikke været påvirket. Da vi i slut september nåede halvvejs i graviditeten (uge 20) var vi igen til scanning.













Vi fik her at vide at moderkagen ligger fortil, hvilket kan gøre det sværere at mærke liv, fordi bevægelserne skal igennem flere lag. Ellers blev barnet målt fra ende til anden. Længden på arme og ben blev tjekket, omkredsen på hovedet og vi fik set at øjnene er på plads. Denne halvvejs scanning er for at sikre at barnet vokser helt som det skal og der ikke er nogle tegn på misdannelser. Plus vi kunne jo få kønnet at vide på vores lille spunk… Men det skal være en overraskelse.













Vi er nu i 5. måned, slutningen af uge 22 og har kun 120 dage tilbage. Nethinden i øjet er nu lysfølsom og barnet reagerer på lyde og begynder at have regelmæssig rytme med søvn og vågen tilstand. Er nu cirka 19 cm fra hoved til hale, vejer 500 gram og tager på med over 70 gram om ugen. Anja er stadig forholdsvis upåvirket af alle hormonerne og forandringerne der sker i og med hendes krop. Løbeturene er mere eller mindre erstattet med gåture og det er kun lidt halsbrand der ind i mellem giver en smule gener. Bukserne er begyndt at stramme, og for første gang har der virkeligt været en lille kung fu mester på spil inde i maven.













Der har dog i nogle uger har været bobler i maven, men natten til Fredag var virkelig noget helt andet. Om det var fordi mor og far lige havde talt sammen på skype (nu da Morten er i Asien) og det så er den eneste måde at sige: Jeg vil også være med! -Det er ikke til at vide.

Hilsen fra Nanjing, Kina

en meget kort, mobil hilsen fra Nanjing lidt udenfor Shanghai. Er på vej i taxa til lufthavnen for at flyve videre til Shenzhen om en time. Vi har haft super travlt med fabriksbesøg, middage og møder med leverandører og kun et enkelt kig udenfor i byen på vej tilbage til hotellet igår. Selvom jeg kun har været her i 48 timer virker det som meget længere.
Ny går turen så videre før vi tirsdag igen er tilbage i Taichung.
Fredag flyver jeg tilbage til Connecticut.
Nihao!

13 oktober 2010

Efterårs indtryk

Den vanlige løberute er så småt skiftet ud til en gå/ løbetur. Det er ikke så rart at løbe når man føler man løber rundt med en oppustet mave. Dog er det gået indtil nu, men dertil er kommet sure opstød, hvilket jeg stadig prøver undgå eller mindske, ved at ændre forskellige ting i min kost.
I går var min morgentur så smuk, at jeg gik en dejlig tur igen om aftenen og vil gerne dele et par indtryk fra min tur.













Man kan virkelig fornemme at efteråret er ved at træde ind

Vi har rigtig mange egern her, og de er da lidt hyggelige. Dog har jeg aldrig set hele familien på én gang før (talte 19 bare på græsset). Det er tydeligt de er ude at skaffe føde og ruste sig til vinteren.













Jeg satte mig roligt på stengærdet og iagttog dem.

Efter små fem minutter begyndte de at sig lyde / skræppe og røre på sig. Pludselig var de alle væk! Desværre er vores Kamera ved have set de sidste dage, så det ryster desværre ind i mellem billederne.
Men jeg fik øje på denne forbipasserende.













Var ikke helt sikker på om min øjne bedragede mig. Der ligger en hundepark få meter væk fra hvor billedet er taget. Der var dog ingen der kaldte på deres hund, og eftersom denne her forsvandt hen over golfbanen, gik det op for mig at det rent faktisk var en coyote.













De små gnavere kom hurtigt frem fra deres skjul igen, stadig alarmerede og på vagt. Men det var så tydeligt de har travlt med at samle forråd.













Jeg fortsatte og gik videre ned mod stranden, også her er der gjort klar til vinteren. Alle bord og bænk sæt er stillet klar. Forberedt til blæst, kolde dage, regn og sne. Brrrr!














Bladene på træerne er ved at skifte farve, og det er begyndt at dufte af efterår.













Solen så stille og roligt ved at sige tak for idag, og på glædeligt gensyn i morgen.













Billederne taler jo nærmest for dem selv.













Denne udsigt er da ikke til at stå for.
Så Morten du må hellere skynde dig hjem igen..

11 oktober 2010

Columbus Day

Navnet Christopher Columbus har vi vist alle hørt.
I Danmark gør vi ikke det store ud af at det, men i dag, mandag, er det 518 år siden Christopher Columbus fik øje på Amerika.













Sommeren 1492 drog Christopher og 90 besætningsmedlemmer fra Spanien fordelt på tre skibe mod vest. De søgte en ny søvej til Indien og Kina frem for at sejle nedenom Afrika. Den 11. oktober 1492 fik de øje på land og kunne tidligt næste morgen sætte fødderne på fastland. Besætningen og Columbus antog at de skulle møde indere og kaldte de første folk de mødte ’’indians’’. De troede de var i Asien og da Columbus dødede ganske få år efter var det uvidende, at han havde opdaget et nyt kontinent. Måske rettere genopdaget, idet det til dags dato endnu ikke er klarlagt om det faktisk var Vikingerne der oprindeligt opdagede Amerika.













Man har i mange århundrede fejret denne dag, rundt omkring i USA med parader og festlige indslag. Et eksempel kan være at den store population af Italienere i New York City, i 1866 af stolthed organiserede en enorm parade i byens gader. Så hvis ikke det var fordi Columbus var blevet født i Italien, er det ikke sikkert Amerikanerne ville have Columbus day den dag i dag.













I 1905 blev Columbus Circle opført i New York City, klods op ad Central Park. Et monument som idag er en stor turist attraktion.

Man skal helt frem til 1934 før Franklin Delano Roosevelt udnævnte den 12. oktober som føderal helligdag. Først 37 år senere, i 1971 blev helligdagen, som vi kender den i dag, fastlagt til den anden mandag i oktober. Den dag i dag holder de fleste skoler fri, og man bruger dagen til hygge og afslapning. Det er dog ikke alle instanser eller firmaer benytter samme lejlighed.

Hilsen fra Hong Kong

Det var meningen vi ville opdatere bloggen i loebet af sidste uge, men dagene gik saa hurtigt at vi ikke fik gjort det foer det igen var weekend. Anja sidder nu bogstaveligt talt paa vores billeder fra de sidste 7 dage, mens jeg sidder i terminalen i Hong Kong naar du laeser dette.
Soendag morgen US tid floej jeg fra JFK, og efter godt 15 timer er jeg saa naaet foerste stop paa vejen til Taichung. Heldigvis har jeg et par billeder pa iPhonen fra vores weekend, saa her kommer lidt forsinket et indlaeg om weekenden.

Fredag aften var vi sammen med vores tyske venner, der flyttede samme vej som os for en lille maaned siden. De er i praecis samme situation som vi var, boede sammen i Basel og er flyttet for arbejdets skyld. Hun (Ricky) har et turistvisa mens han (Henning) arbejder samme sted som jeg.

Loerdag var meget gennemsnitlig: Loebetur, praktiske ting omkring huset, gaatur til stranden og lidt god mad. Derudover tilbragte vi ogsaa en del timer foran computeren med at foelge verdensmesterskaberne i Ironman triathlon fra Hawaii.













Billederne jeg har med til Hong Kong paa min telefon beskaeftiger sig med de par timer vi brugte paa at male vores picknic saet, som vi koebte for et par maaneder siden for 10 dollars paa et tag sale. Fremragende koeb hvis jeg skal sige det selv, isaer nu hvor det er blevet flot hvidt.













Anja har lovet at skrive indlaeg mens jeg er i Asien, saa de naeste 2 uger er det hende vi saetter vores lid til. Jeg skal nok update saa meget jeg kan herude fra, men med de Kinesiske myndigheder overvaagende data-stroemmen og masser af arbejde kan det godt vaere det bliver faameldt fra min side.
God uge til alle, jeg maa over og besoege Burger King i mangel af bedre foer jeg skal boarde om en lille time.
Ciao!

04 oktober 2010

Action Packed part II

Søndag
09:40 - Afgang
Efter en begivenhedsrig lørdag satte vi tempoet lidt ned søndag. hvor vi dog havde lovet os selv (læs: Morten lovet Anja) at vi skulle i Ikea.
Nærmeste butik ligger kun 40 minutter væk, så det er ikke slemt med trafikken, især søndag morgen.













Butikken er ligesom i resten af verden gul og blå, og det svenske flag vejrer i vinden udenfor indgangen side om side med The Star-Spangled Banner.













Indeni er det også semi-svensk med Kötbullar og Kalles kaviar til man næsten taler flydende skånsk. Hvordan amerikanerne har det med en reol, der hedder Gunnar ved jeg ikke, men morsomt er det.













14:52 - Bilvask
Mens Anja ihærdigt rullede det nyindkøbte tæppe ud i stuen og samlede standerlampe besluttede jeg mig for at tilbringe et par timer udenfor med volvoen for nu at blive i det svenske hjørne. At vaske bilen giver ikke det store æstetiske udbytte for så beskidt er den sjældent, men at polere vinyl-skørterner giver bilen et helt andet og friskere look end da man startede. Jeg er ved at løbe tør for vådservietter jeg har medbragt fra Schweiz, så til jul ønsker jeg mig noget vinyl-frisker eller hvad det hedder. Gerne med noget mørkeblåt farve i.














17:22 - Børnetøj
Dagens sidste ude-aktivitet var at køre til et barnetøjsbutik for at gøre brug af nogle rabatkuponner Anja havde optjent. Du synes måske det er lidt tidligt at bekymre sig om barnetøj, og jeg kunne ikke være mere enig. Til historien hører dog at vi fik 60% rabat og det var da også det argument Anja havde fundet frem til lejligheden.













Når man ikke kender kønnet så er det en udfordring at finde uni-sex tøj, men vi kom hjem med 5 sæt + tilbehør i forskellige farver, så vi der kan mixes og matches når den tid kommer.

03 oktober 2010

Action Packed

Der har været fart over feltet denne weekend. Når hverdagen går stærkere end man måske kunne ønske sig og vi ikke får set hinanden så mange timer som vi gerne ville er det godt med en weekend hvor man kan nå en masse. Vi laver som regel en To Do liste så vi føler vi får udrettet noget relevant, selvom en siesta på sofaen måske er svær at retfærdiggøre på listeform.
Her følger en kort kronologisk oversigt over vores weekend:

Lørdag
07:32 - Godmorgen
Ok, det starter lidt tamt uden noget billede, men vi står som regel op klokken 7:30 eller 8 i weekenden. Anja er 100% sikkert først ude af sengen enten fordi hun skal tisse eller blot er blevet utålmodig.

09:02 - Cykeltur
Vi havde besluttet os for at cykle en lille tur fordi vejret var lovet godt og Anja så småt er ved at være træt af at løbe med maven.













Det viste sig at maven også er i vejen på cyklen, men vi fik da cruiset 30 kilometer rundt i omegnen af Norwalk.













Marinaen vi har lige om hjørnet huser ikke mange sejlbåde og joller. Det gør til gengæld en anden sejlklub 4 kilometer fra vores hjem. Vi cyklede ud og så fold rigge deres både til klokken 10 til årets første vinter-træning.













Anja har fået ny hjelm og solbriller sponsoreret af Rudy Project, så de skulle luftes i efterårsvinden.

12:31 - Frokost
Efter et bad og lidt løselig oprydning i hjemmet tog vi ind til midtbyen for at få frokost. Vi har efterhånden vænnet os til at lave mad hver eneste dag i arbejdsugen, men i weekenden kan vi godt ofre et par ekstra dollar på en god frokost eller middag. Vi tog på Brewhouse, der som navnet antyder beskæftiger sig med øl, har derudover et udmærket menukort der faktisk rummer tysk wienerschnitzel og Apfelstrudel, så det er næsten som at være i Basel igen.













15:12 - Gokart racing
Efter frokost gik vi en tur ud til marinaen, hvor der sidste weekend var bådudstilling. Væk var bådene og parkeringspladsen var istedet blevet indrettet som gokart racerbane. Det er godt nok for børn, men udstyret er meget professionelt med dækvarmere, pitlane og ternede flag.













Forældrene venter sammen med mekaniker og løbskontrollanterne på at heated er overstået hvoefter kører såvel som karts bliver vejet for at sikre at ingen har en konkurrencemæssig fordel.













17:23 - Mr. Frosties
Istedet for eller måske nærmere som opvarmning til en sund aftensmad spiste vi is på Mr. Frosties.

19:48 - Shopping
Når solen skinner prøver vi at undgå aktiviteter indendøre i butikker og shopping-relaterede omstændigheder. Det er ihvertfald min indstilling. Lidt i otte måtte jeg dog bøje mig for solen var gået ned og vi havde ikke noget mælk til søndag morgen.

21:37 - Trivial
Vi sluttede dagen hos Henna og Juan med et spil Trivial Pursuit. Vi brillierede ikke ligefrem i Amerikansk historie og Dolly Partons singler fra 70'erne, men vi havde det sjovt helt til midnat før vi tridsede hjemad igen.

01:42 - VM i cykelløb
Anja faldt hurtigt i søvn mens jeg lå i sengen og så Matti Breschel køre et fremragende VM i Australien. Desværre blev det ikke til en dansk vinder, men et godt løb var det og meget se-værdigt. Lyset blev slukket lidt i 02, og så er det ellers søndag imorgen... Godnat.