30 januar 2008

Speaking of Tribikes












Now that we are on the subject of Tribikes, I just thought of posting a couple of images of an old design. The PD3 project is a post distribution vehicle developed in collaboration with the Danish Postal System. The bike is thought to be a human powered utility postal vehicle that not only improves on the efficiency of the work, it is also designed to improve the working environment for the postwoman/man.

















Ergonomic issues played an important part of the design process since the Danish Postal System is struggling with keeping their human resources sound and well.

















We love Denmark for its biking culture, but the postal bikes are outdated and the work load is massive. A growing number of printed commercials, magazines and letters makes it a tough job to be a man of the post. You would think we live in the digital age, but not in this matter. On top of this, the Postwoman/man is a symbol of national romanticism, a symbol of our great cycling heritage.












Maybe this design can inspire some-one out there.

28 januar 2008

Les Velos Parisiens (morten)

Denne uge er startet med et besoeg i det Franske, naermere betegnet Paris. Mens Anja er i Basel og udoever sin nye titel som aerobic-instruktoer er jeg i Paris for at undersoege cykelkulturen i den romantiske metropol.
Mit foerste besoeg er i butikken Les Velos Parisiens, som er en lille og charmerende butik i et af de mere mondaene kvarterer af Paris. Butikken saelger primaert Cannondale, Brompton og et lille saeregent dansk maerke, som jeg kommer tilbage til.

















Butikken er meget autentisk, men traegulve, blyinfattede ruder og gamle vinkasser som opbevaring af cykelkomponenter. Paa vaegene haenger cyklerne side om side med laedertasker, antikke sadler og lysekronen i loftet giver en helt saerlig atmosfaere.

















Midt i de trange lokaler duftende af sadelfedt og kaedeolie staar en Christiania-cykel, made in Denmark. Butikken saelger en del af dem hvert aar og bruger dem selv til vareudbringning og transport. Ejeren af butikken Sebastian fortaeller at cyklen isaer er vellidt fordi personen som cykler kan kommunikere med passageren(e). Har man boern er loesningen ideel, dog er man lidt nervoes de foerste gange man cykler med de smaa poder i bagagen.

















Efter en haard dag i den urbane mobilitets tjeneste er det tid til en god 3-retters menu af franske specialiteter paa "Den lille Lutetia". I morgen er anden og sidste dage i den Franske hovedstad. Velbekomme

27 januar 2008

Made in China, Bolivia, India, you name it

Hvis du gaar og droemmer om en ny cykel til foraaret, en ny bil til konen eller maaske bare en vaskemaskine til sommerhuset og synes udvalget prismaessig svinger voldsomt, saa goer dig selv en tjeneste og taenk over hvorfor. Prisen paa arbejdskraften har flyttet produktioner til Asien de sidste 20 aar, men heldigvis er der stadig baade cykelbrands, bilfabrikanter og haarde hvidevare-virksomheder, der producerer i Europa. Her er en lille billedkavalkade, der boer illustrere hvorfor det nogen gange er federe at betale lidt mere for Made in EU.

Sikkerheden er i top de fleste steder i Asien. Blot fordi man arbejder til 2 kroner i timen skal man ikke snydes for den obligatoriske sikkerhedshjelm:

















Adgang til objekter paa afstand i produktionen er intet problem, hvis blot man har et sikkert og stabilt stilads.

















Og skal der bruges automatiseret haandvaerktoej, er der simple sikkerhedsregler der skal overholdes. Stoevmasken er en helt naturlig del af en arbejders uniform.
















Til slut vores favorit: Svejsemasken made in China

23 januar 2008

Pasta Bicicletta

Kulfiber er efterhånden blevet et udbredt fænomen i cykelbranchen. Der er efterhånden ikke den komponent man ikke kan finde i en mere eller mindre velkonstrueret kufiber-variant. Næst efter motorsport og sejlsport er cykling den sportsgren, hvor den mest avancerede form for kulfiberteknologi er adapteret.
IsuTruss er en spændende kulfiber-teknologi, der nu har fundet vej til cykelbranchen. Det er egentligt ikke noget nyt, første cykel blev lanceret tilbage i 2005, men det er først nu teknologien er blevet spottet af en bredere skare indenfor industrien.
I 2002 anvendte en virksomhed IsoTruss teknologien til at skabe en række instrumenter til metrologiske observationer. Teknologien var så lovende at opfinderen professor David W. Jensen udviklede strukturen til at kunne anvendes til andre applikationer, heriblandt et cykelstel.

















Kort fortalt er IsoTruss små åbne rør-strukturer af kulfiber forstærket med kevlar. I stedet for at have en enkelt cylindrisk rørstruktur har man i stedet et gitter, der giver en langt større stivhed i relation til vægt. Princippet kendes fra broer og bygningsværker, hvor Eiffeltårnet må være det mest kendte.






















Ingeniører fra Brigham Young University skabte i 2005 så et cykelstel, der ser ud til at bane vejen for en helt ny generation af carbon-strukturer. Cyklen lanceres under navnet Arantix Bike og er planlagt til at blive testet her i 2008 - så må vi se hvad fremtiden bringer. Æstetikken er måske ikke så overbevisende, når det drejer sig om selve overgangen fra struktur til rør, og umiddelbart egner gitteret sig nok ikke så godt til mudder-ture i skoven... Så skulle det da lige være med en gang husholdningsfilm omkring.
Du kan læse mere om IsoTruss teknologoen her

21 januar 2008

Lucky Luke

Vi læste begge tegneserier som små. Anja fik ugens Anders And hver mandag mens Morten måtte på biblioteket for at låne sig til let fordærvelig underholdning. En af favoritterne var Lucky Luke, cowboy'en der er hurtigere end sin egen skygge.


















Til trods for at vi var fire brødre hjemme i huset på Birke Allé, og at vores forældre stillede os op på række ved hver given lejlighed, så følte jeg mig tættere knyttet til Lucky Luke end de fire Dalton-brødre. Referencen er ellers lige til højrebenet, når man åbner fotoalbummet og til sin skræk opdager at mine brødre og jeg også var klædt i ens tøj.
Det er længe siden, så istedet for at grave yderligere i pinlige barndomsminder vil jeg bruge referencen til Lucky Luke at forklare om gårdsdagens cykeltur.
Som det ses på billedet prøvede jeg at køre hurtigere end min skygge. Det lykkedes ikke, til gengæld bevidner billedet om en højst usædvanlig cykeltur.

















Mens Slushcup kørtes hjemme i Danmark og min bror Casper kæmpede for at holde fast i sin samlede podieplads og mens mine to andre brødre Jacob og Simon sikkert sad med hovederne begravet i universitetsbøger, så var jeg ude og cykle på landevejen med Andreas og Dirk fra arbejdet. Som billedet viser var det vejr til korte ben og ærmer, hele 12 grader Celcius nåede temperaturen op på, hvilket gjorde Basel til et af Europas varmeste byer denne søndag.

















Vi benyttede det gode vejr til at cykle nordpå mod bjerget Blauen. Undervejs forcerede vi små knolde på mellem 200 og 400 meters højde inden vi nåede til starten af stigningen, ca 40 km inde i Tyskland.
På vejen op ad de 10 km stigning, der er til toppen fik vi set ægte Tyroler-landskab med klipper, skov og små vandløb, der piblede af smeltevand.

















Vejen stiger støt og roligt op mod toppen i knap 1200 meters højde. Den gennemsnitlige stigningsprocent er 5 over en 10 km strækning. Værste punkt stiger 10% men så er man også næsten på toppen. Benene var ikke rigtigt til noget igår, så 39-25 kombinationen var i rigeligt brug. Min skygge blev troligt under mig mens vi klatrede op til toppen.

















Som på en ægte bjergtop var der også på Blauen en restauration, hvor personalet var så venlige at skænke os en flaske vand og en Snickers. Chokoladen skulle vise sig at være hårdt tiltrængt, for der var koldt på toppen og endda en smule sne. Energien suser hurtigt ud af kroppen, når man står på toppen og nyder udsigten, så jeg skyndte mig at knipse et billede før det gik nedad igen.

















Efter 110 gode kilometer sluttede turen i Basel. Knap 4 timer tog udflugten, så langfra nogen rekord-tid, men som vintertræning må man sige at det var mere end hvad man kunne forvente midt i januar måned.
Anja var desværre ikke med os idag, hvilket skyldes at hun øvede til den Bodytone time hun skal undervise tirsdag 10.00, hvor hun debuterer som fitness-instruktør. Jeg må ikke tage billeder af at hun øver, så I må nøjes med at forestille Jer hvordan sådan en time tager sig ud :-)

19 januar 2008

Hug a tree

Det er weekend og det er for os traditionelt lig med en tur paa cyklen enten i skoven eller paa landevejen. Dagene er langsomt men sikkert ved at blive laengere, og idag loerdag gik solen foerst ned 17.45. Meget ulig hvordan vi kender januar har det idag vaeret 12 grader varmt i Basel! Toert og skyet, men temperaturen er for alvor taettere paa foraar end vinter. Vi har vaeret paa en kort tur i skovene omkring Basel meget lig sidste weekend, som du kan laese om her.
Hvis man ikke er saa meget til cykler som os, saa er der masser af andre maader at nyde skoven paa. Vi anbefaler at man gaar eller loeber en tur enten med sin hund, sin kaereste eller to-benet ven af anden art. I skoven anbefaler vi varmt at finde et stort flot trae, som man kan ligge armene omkring og give et ordentligt knus. Lidt kaerlighed til naturen skader ikke i disse globale opvarmnings-dage.















Naar du kommer hjem vil vi anbefale at du efter at have besoegt vores blog klikker ind paa den franske fotofraf og grafiske designer Gala Collette, der er skaberen af billedet ovenfor.
Kram et trae!

17 januar 2008

RAW Cannondale (morten)

Vi har laenge her paa bloggen oensket at bringe flere design-relaterede inlaeg. Dels fordi det interesserer os begge, og dels fordi det er en naturlig del af mit arbejde.
Nu er der saa endeligt blevet frigivet et product, som jeg har vaeret involveret i, saa uden alt for meget reklame kommer der her en lille beskrivelse.















Paa Bread & Butter modemessen I Barcelona blev der igaar praesenteret cyklen RAW Cannondale. Cyklen er et partnerskab mellem det populaere toejmaerke Gstar og Cannondale og er et bud paa en premium urban cykel til den modebeviste.
Cyklen baerer G-stars saerlige kendetegn i raat udtryk paa grundlag af Cannondales design, aestetik og innovation. Cyklen er udstyret med limited edition geargruppe, integreret lys og Headshok (affjedret) forgaffel. Saddel og greb i laeder giver et unikt look, og cyklen er tiltaenkt at illustrere de to virksomheders saerkende i design og stil.

















Hvis vi skal se bort fra al reklamesnakken saa er cyklen interessant fordi alle komponenter er specialdesignede til netop denne cykel. Stel, hjul, daek og skaerme er tegnet specielt til projektet. Farven er G-stars egen og er ogsaa brugt paa Gstars Landrower og faerge, der kan ses i Amsterdam og paa nettet her: Gstar RAW.















500 cykler bliver produceret paa verdensplan og cyklen koster ca. 15.000 danske kroner. RAW Cannondale kommer efter planen til Copenhagen CPH Vision foerste uge i februar maaned. Der kan den ved selvsyn ses i Oeksnehallen. Og ellers kan du klikke HER og se en lille film paa G-stars egen hjemmeside.

14 januar 2008

Kulinarisk lyseslukker

I vores stræben efter kulinariske oplevelser i det Schweiziske, er vi nået til et noget særpræget indslag. Blindekuh eller Blinde Ko på dansk er et projekt skabt i 1998 af en gruppe blinde i Zürich. Gruppens ambition var at skabe jobs for blinde og svagtseende, samt oplyse om hvordan livet er som blind. Gruppen fik den ide at lave en restaurant, hvor alt foregik i totalt mørke.
I 1999 åbnede således verdens første mørke-restaurant i Zürich med støtte fra en række sponsorer. Det blev en stor succes og efterfølgende åbnede gruppen i 2005 endnu en restaurant, denne gang i Basel. I dag er 65 personer beskæftigede, heraf er 37 blinde eller svagtseende.

















The Blind Cow restaurant in Basel where dining is in complete dark and the waiters are all blind.

Lørdag aften besøgte vi sammen med Henna og Juan den Blinde Ko i Basel. Restauranten ligger i en nedlagt maskinfabrik med højt til loftet og rå, industriel atmosfære. Og lad os afsløre med det samme, at det var en rigtig god oplevelse.

















The restaurant is situated in an old machine factory, which creates an authentic industrial atmosphere.

I receptionen er der lys og man bliver introduceret til forretningsgangen. Vi fik navnet på vores blinde tjener Claudia, der når bordet var klargjort ville hente os. Imens skulle vi beslutte os for menuen, enten ved at vælge fra et sparsomt menukort eller lade os overraske med dagens surprise-menu.
Som navnet antyder foregår middagen i totalt mørke. Ikke blot mørkt eller dunkelt, men totalt mørke. Vi blev frataget ure, telefoner og kamera, men inden nåede vi lige at forevige atmosfæren i receptionen.

















We are getting ready in the reception. You chose your courses in the light or you order the Surprise Menu, where you'll have to taste your way around the ingrediences.

Døren indtil selve restaurantslokalet er en række gardiner, der effektivt lukker alt lys ude. Claudia kom frem i åbningen og kalde på Vivo-selskabet, og så linede vi ellers op efter hinanden med hænderne på skuldrene af personen foran os. I buggy-wuggy-formation gik vi ind i lokalet hvor der ganske rigtigt ikke var et eneste glimt af lys.

















This is the door to the actual restaurant room.

Vi fandt vej til vores bord og Caludia bænkede os i hver vores stol. Så sad vi der og følte os lidt lost, for hvordan skænker du rødvin i et glas eller dosere salt og peber, når du ingenting kan se?
Vi fik drikkevarer og forret serveret, og langsomt vænnede vi os til at føle os frem. Vi blev enige om at suppen var cremet blomkål og vi fik skænket drikkevarer uden uheld.
Resten af menuen blev kyndigt serveret af Claudia, og vi nød alle tre retter. For at tilkalde tjeneren måtte vi sige hendes navn højt ud i rummet hvorefter hun dukkede op efter et øjeblik. Vi havde ingen uheld, men to gange hørte vi glas klirre ved et andet bord.

















Henna & Juansi guessed most of their Surprise Menu right.

Efter et veloverstået måltid blev vi ledt ud i receptionen og menuen blev afsløret, inden vi mætte og glade gik ud i natten, en stor oplevelse rigere.

13 januar 2008

Masser af mountain biking

Endnu en weekend er gået i den tohjulede sports tegn. Man skulle tro vi snart var blevet trætte af mudder og sveddryppende klatreture, men når vejret er som det har været denne weekend, så er det en fantastisk fornemmelse at køre rundt i naturen.
Lørdag var Morten ude og køre med et par af kollegerne, en kort tur op over bakkerne I Tyskland lige nord for Basel.

















Det er efterhånden blevet et kendt terræn, med et par gode stigninger og en maksimal højde over havet på 467 m. Ruten er indtegnet på kortet herunder og løber fra Basel by, gennem Weil am Rhein til Lörrach, Riehen og retur til Basel. En del af turen er bykørsel, men der er også gode stier op gennem landskab af vinmarker, skov og landbrugsarealer.

















Søndag har vi sammen været ude og cykle i følgeskab af Miguel fra kontoret. Vejret var bedre i dag, sol meget af tiden og 5 graders varme. Fordi vi har fastlandsklima her i Schweiz føles vinteren meget mere mild, dels fordi det er så klart og tørt, dels fordi det stort set ikke blæser. For Morten der som sejler er vant til vind i håret er Schweiz underligt stille, for Anja er det bare rart at man ikke har chill-faktoren at tage hensyn til. I dag kunne vi cykle i let påklædning, og på trods af vi ikke havde korte bukser på som Miguel, så var det stadig behageligt selvom det ifølge kalenderen er vinter.

















Da vi kom ud i skoven oplevede vi to mænd, der spillede på nogle store træ-horn. Det lød meget smukt og vi kunne høre dem langt væk i det stille vejr. Der er generelt mange mennesker i skovene. Der bliver luftet hunde, løbet, og i dette tilfælde spillet musik. Flere steder er der små bålpladser hvor familier kan lave snobrød eller nyde madpakken.

















Som man kan ane på billederne er vejret klart, og farverne knap så grå som vi er vant til i Danmark. De, der har erfaring med skiferie i Alperne kender samme vejrforhold, det er klarere og tørrere i luften end det Skandinaviske kystklima.

















Sporet var kun mudret ganske få steder, men med jævne mellemrum må vi af og løfte cyklerne over væltede træstammer. Turen i dag var Anjas kun syvende på mountainbike, så teknikken er ikke helt til de store hop over forhindringer. Selv Miguel med affjedring både for og bag måtte af cyklen til tider.

















Tilbage ved cykelstalden var der kun rengøring tilbage. Den smule mudder, der var i skoven havde fundet vej til vores cykler, så godt der er renseanlæg lige ved siden af stalden. Miguel er godt i gang med at højtryks-rense sin maskine. Selve rengøringen kan gøres uden det store slid på lejer og bøsninger, hvis man blot er forsigtig med trykket og ikke sprøjter direkte på sarte steder.

















Sidste stop på turen er vores vaskemaskine, der tager sig kærligt af vores beklædning. En quick vask for syntetiske metervarer med vaskemiddel specielt til teknisk tøj, mens vi nyder varmen i saunaen. Så er vi snart klar til en omgang mere i skoven næste weekend.

















Thanks to Miguel, Christian, Dirk and Andreas for some nice riding this weekend. We hope to repeat the success next weekend.

10 januar 2008

Fjollecykel






















I forsommeren 2007 faerdiggjorde Morten og hans studiemakker Mikkel deres designuddannelse med et afgangsprojekt, hvor de designede en foldecykel. Projektet forloeb fra januar til og med Maj maaned og resultatet blev cyklen URGE, en innovativ loesning for den moderne urbanit.

















Projektet gik godt og de to design-aspiranter bestod eksamen, og cyklen blev nomineret til ID Forums ”Bedste Design” i 2007. Devaerre vandt cyklen ikke, men som en del af projektet fik Mikkel og Morten fremstillet en prototype af URGE.














Virksomheden Wolturnus, der til dagligt fremstiller custom made koerestole i den eksklusive ende, var saa venlige at stille material og manpower til raadighed, og resultatet er denne lille smarte commuter bike.
Selve foldefunktionerne er gemt vaek paa prototypen, men cyklen koerer fremragende stoerrelsen taget i betragtning og beviser at det sagtens kan vaere baade hurtigt og smooth at koere 20”.

















Hvis du har lyst til at laese mere om projektet, saa klik pa linket her: URGE Folding bike.
Hvis du vil vide mere om foldecykler i al almindelighed vil vi anbefale linket: Folding Bikes.

08 januar 2008

Power to the blogging bicycle people

It's about time we bring tribute to some of the people who inspire us in our daily life on the web. Whether it is work related or for private use, these are some of the web pages we log on to follow the life of others.
First of all, the guy and the page which inspired us to make Tusindsmil: Lars “Kanonkuglen” Oppenheuser.
Secondly a tribute to two work related inspirational sites, the bike advocacy site: Copenhagen Cycle Chic and Bicycle Design.
If you feel like buying an used mountain bike in Denmark, go to the site Dansk Mountainbike Klub, which has become almost an institution in the Danish mountain biking community.















Other people on the web that we often visit and relate to are Steen Go’e Ben and Mortens brother Casper Saltoft. Also the weblog Tykkeskolen illustrates how cycling can be a vital part of peoples life.
Last but not least members of bicycle groups on Flickr, who are so kind to shoot and publish images of bicycling all over the world.
We will continue to bring links (also some of the more geeked and sub-cultural) and some of our own images that illustrates the bicycle life, whether it is on the race course, leisure riding or urban mobility.

06 januar 2008

Hvor regnbuen ender

















Efter sigende skulle der hvor regnbuen ender findes en stor guldskat. I dag på bakken ved Lörrach var Morten tæt på at finde denne skat. Desværre må det have været den forkerte ende af buen han og Miguel stod ved, for der var ingen skat. Som det kan anes på billedet står Miguel kun få meter fra hvor den farvestrålende fænomen ender, men ak nej, ingen nytårs-skat til os.

















You can spot the rainbow in the trees leading right down to Miguel. But no gold...

For at komme op på bakken skal man klatre op ad mark-stier og til tider glatte grus-passager.

















Her er Miguel der på den lille klinge slider sin alt for tunge cykel op over det sidste stykke bakke.

















Miguel forcing his way up the steep climb

Belønningen er varm sauna og god aftensmad. For første gang i 2008 har Morten vovet sig ud blandt potter og pander på egen hånd. I aften har han kastet sig ud i lakselasagne med porrer og spinat - serveret med gulerods vichy og Anjas hjemmebagte boller. Super cykel-kost og til de interesserede følger her et kort resume:

















Ingredienser: (2 pers)
200 gram helbladet eller hakket spinat
2 dl vand
30-50 g smør
30-50 g mel
2 dl mælk
2 fed hvidløg
1 porre
Frisk basilikum
Reven muskatnød
100 g flødeost eller lignende
Lasagneplader
250 gram laks
Olivenolie
salt & peber

Fremgangsmåde:
Sauce laves af mælk, smør og mel, der koges op. Tilsæt hvidløg, basilikum, muskatnød, flødeost.
Spinaten (hvis hel) koges kort i vandet og hakkes. Spinatvandet røres i saucen.
Ovnfast fad smøres med olivenolie. Lasagnen bygges af lasagneplader, derefter hakket porre og spinat. Laget sluttes med laks og øverst sauce. Lagene gentages efter behov. Lasagnen afsluttes med et godt lag sauce.
Bages i ovnen ved 180-200 grader i 30 min.

















Velbekomme og tak til Nikolaj Kirk for inspiration.

04 januar 2008

Upgrade Levers














First bike upgrade og the year: Straitline Upgrade Levers. CNC'd aluminum works of art. Both in blue and gold, we'll see which matches the Taurine best.