25 november 2007

Der kommer altid...

I 1972 kørte den sidste sporvogn i København. Efter at være blevet udødeliggjort af bland andre Sprogø & Passer kom der efter d. 22. April desværre ikke en sporvogn til. Dengang var påstanden at sporvognene måtte vige for mere moderne og effektive transportmidler, noget de fleste der har bil i Kongens Hovedstad i dag nok sætter spørgsmålstegn ved.
I Schweiz har man stadig masser af sporvogne. Systemet virker til at fungere upåklageligt, det er hurtigere end bus, tørrere end cykel og mindre parkeringskrævende end bil. Det eneste minus er når kække virksomheder gennem sponsorater forvandler dem til lyserøde helvedesmaskiner.

















Forestil dig en kold og mørk aften, vinden blæser i dit hår og river i din frakke mens du bevæger dig over broen i Basel. Rhinens kolde vand flyder under dig, og det er tåget så du kun svagt kan ane lysene på den anden side. Du når midten af broen og opdager, at der nu er lige langt begge veje, lige langt til sikkerhed i byens hyggelige gader. Tanken når lige at falde på plads, da et stort lyserødt monster bryder gennem tågen i høj fart...

















Uhyggeligt ikke? Og så påstår Kantonalbanken at det blot er en god måde at opfordre folk til at spare op på. Hvis du vil læse mere om sporvogne i Danmark kan du klikke her:

1 kommentar:

Kanonkuglen sagde ...

Ha haaaaaa... den er da virkelig sjov! Jeg ka' lige forestille mig sådanne en rullende gris i Københavns gader, med Danish Crown logo på siden:-)!